MEDIEKRITIK // KOMMENTAR – Når visse journalister får magt, stiger magten dem til hovedet. Senest blev det demonstreret, da chefredaktør Henrik Qvortrup hudflettede erhvervsmanden Tommy Ahlers i et moraliserende karaktermord, der omfattede dette: “… fri os for forkælede, selvrealiserende wannabe-politikere, der piber over demokratiets indbyggede besværligheder”. Journalist og taxichauffør Jesper Grunwald går i rette med Qvortrup og andre mediefolk for at være lige så højrøvede, som de magtmennesker, de skal forholde sig kritisk til. POV skruer fremover op for den kritiske mediedækning om tirsdagen som en del af POV Business. Dette er den første artikel i den nye serie.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Journalisters selvoptagethed er ikke noget nyt, og nøgternt set er det ikke så underligt.
For det første er der den uomtvistelige, omend uformelle rolle som ”den 4. statsmagt”: at pressen skal kigge magthaverne i kortene for på folkets vegne at kontrollere, at alt går ordentligt, anstændigt og lovformeligt for sig. At tage særligt vare på demokratiet er godt nok en rolle med prestige.
Og så er der kendis-mekanismen. Ikke mindst i den elektroniske mediekultur, hvor journalisterne eksponeres i lyd og billede, og for nogles vedkommende bliver kendte på niveau med de politiske stjerner. De bliver gæster i andre journalisters programmer. De får fornemme titler som ”politisk kommentator” eller ligefrem ”korrespondenter” (som i DR); en titel, som engang var forbeholdt journalister, der arbejdede udenfor landets grænser.
Pointen her er først og fremmest, at Ahlers sjoflede sine vælgere
Og når kendte mediefolk får nye jobs og funktioner, giver det omtale, som var de rockstjerner.
Så ja, journalister, soldaterne i den fjerde statsmagt, kan udmærket være lige så højrøvede som de profiler, de skal forholde sig kritiske til.
Man så det på lederplads i Ekstrabladets chefredaktørs karaktermord på erhvervsmanden Tommy Ahlers, der i en kortere periode fra 2018-19 var uddannelses- og forskningsminister i den daværende venstreregering.
Ved det følgende folketingsvalg valgt ind i folketinget med godt 26.000 personlige stemmer, hvilket gjorde ham til en politisk komet i den absolut øverste ende af hitlisten. Men så trækker erhvervsmanden sig fra politik, fordi han synes, han kan udrette mere som iværksætter end som politiker. Det får chefredaktøren og mediestjernen Henrik Qvortrup op i det koboltblå felt:
”Ahlers kæmpede overhovedet ikke. Da det blev svært – da han ikke bare kunne få sin vilje – stak han halen mellem benene og lod de mange vælgere, der i sin tid stemte på ham i forventning om, at han rent faktisk VILLE kæmpe – i stikken.”
Og han fortsætter:
” … Pointen her er først og fremmest, at Ahlers sjoflede sine vælgere …”
Og den sidste bredside fra den moralske vogter af dansk demokrati:
” … fri os for forkælede, selvrealiserende wannabe-politikere, der piber over demokratiets indbyggede besværligheder …”
Medieverdenen er rummelig i sit udtryk, må man erkende.
Her er nærmest tale om en ”Verfremdungseffekt” som i et teaterstykke af Bertolt Brecht.
Tommy Ahlers hudflettes i et moraliserende karaktermord – af en af de kendte medieprofiler, der aldrig har haft skrupler over at mixe sin faglighed med ren underholdning eller det ene øjeblik være vellønnet propagandamedarbejder for Anders Fogh Rasmussen – for sidenhen at have lederjobs i medier med vidt forskellige værdigrundlag. Moralens fårehund overfor politikere, der angiveligt er tøsedrenge i demokratiet men med sine egne meritter og moral helt ude af regnestykket.
Jeg vil lade hykleriet ligge i denne sammenhæng.
Qvortrup nøjes med hån. Han hænger erhvervsmanden ud som en amatør, der har taget røven på sine vælgere
Den gamle rotte i politisk journalistik, Ekstrabladets nye chefredaktør, illustrerer måske ubevidst noget, der er værre: Det til tider nærmest korporative forhold, der ofte hersker i den politiske journalistik. De stærke fælles interesser – det reelle samarbejds- og afhængighedsforhold mellem politikerne og de såkaldte vagthunde i den fjerde statsmagt.
Tommy Ahlers siger civiliseret farvel til politik, som mange erhvervsfolk har gjort det før ham. Og det er godt nok et relevant spørgsmål for både kommende politikere og politisk interesserede: om den politiske virkelighed vokser sig helt skæv i forhold til den samfundsmæssige virkelighed?
Qvortrup begår den argumentatoriske manipulation, at han ligestiller selve demokratiet med den parlamentariske praksis, der er herskende. Det er noget retorisk vrøvl. Demokratiet, folkets styre, er målet. Parlamentarismen er metoden. De to begreber er ikke hinandens analogier.
Så den efter sigende godt begavede chefredaktør vælger ikke at bruge sine mange år med politik, sin insiderviden om tænkningen i Ahlers parti, sin kanoniserede rolle som demokratiets vagthund til at forklare sine læsere, hvilke konkrete fejltagelser Tommy Ahlers begik i sit politiske virke, og hvad han ikke magtede. Qvortrup nøjes med hån. Han hænger erhvervsmanden ud som en amatør, der har taget røven på sine vælgere.
Han var en gøgeunge – det var ikke reden, der var noget galt med
Henrik Qvortrup gør, bevidst eller ubevist, det symbiotiske forhold mellem medier og politikere og i særdeleshed partiet Venstre, en giga-tjeneste ved at fastholde billedet af den rige legedreng, der ikke evnede legens spilleregler. Ahlers er slap. Det er ikke Ellemann eller Venstre, der har dummet sig igen, det er Ahlers, der ikke var opgaven voksen. Han var en gøgeunge. Det var ikke reden, der var noget galt med.
Den journalistiske vagthund har mistet lugtesansen. Qvortrup hæver ikke blikket – han har tydeligvis ikke lyst til det. Chefredaktøren står sammen med mange andre handyr i den politiske journalistik og nyder det narcissistiske spejlbillede i egen politisk andedam.
LÆS MERE OM MEDIEKRITIK I POV HER
Topbillede: Ekstrabladets leder af Henrik Qvortrup. Foto: Jesper Grunwald
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her