KUNST // NYHED – En udtalelse fra Akademiraadet, der førte til tiltalefrafald i straffesagen mod Katrine Dirckinck-Holmfeld har fået kritik af kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
“At nogen anser forløbet (bustesagen, red.) som en kunstnerisk happening, virker på mig besynderligt.”
Så klart har kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtrykt en direkte kritik af den pressemeddelelse fra Akademiraadet, der i maj sidste år førte til tiltalefrafald i straffesagen mod Katrine Dirckinck-Holmfeld.
Som institutleder på Det Kongelige Danske Kunstakademi fjernede Katrine Dirckinck-Holmfeld i 2020 sammen med et antal elever en buste af Frederik d. V fra Akademiets festsal. Dernæst smed gruppen af elever busten i havnen og optog en video af handlingen. Busten blev senere bjærget, men havde naturligvis lidt uoprettelig skade.
Det er da underligt, at man vælger at indgå et forlig, når man ved, at der er en straffesag på vej – Jakob Engel-Schmidt
Der førte til sagsanlægget, som anklagemyndigheden imidlertid kort før retssagens begyndelse valgte at frafalde. Det skete, efter Akademiraadet i sin pressemeddelelse anerkendte tyveriet og den efterfølgende destruktion som “en happening” og “…et kunstværk, i overensstemmelse med alment anerkendte kunstbegreber inden for international samtidskunst”.
Akademiraadets udtalelse førte altså til et tiltalefrafald, og rådets indblanding i sagen har nu fået politisk kritik efter en forespørgselsdebat i Folketinget om sagen rejst af kultur- og medieordfører Mikkel Bjørn (DF).
Direkte spurgt under debatten ville kulturminister Jakob Engel-Schmidt ikke afvise, at det kan komme på tale at rette kritik mod både Akademiraadet og Statens Kunstfond.
Frem til debatten i Folketinget 12. december 2024 havde ministeren været tavs om sagen.
Over for POV International kalder Mikkel Bjørn ministerens svar og manglende handling for “skuffende” og “vattede”. Også selv om der faktisk er tale om en ret bred og ret direkte politisk kritik.
Jakob Engel-Schmidt har således kaldt Statens Kunstfonds efterfølgende bevilling til at udstille den ødelagte buste for “mærkværdig, besynderlig og uigennemsigtig.”
Videre sagde ministeren: “Når vi så som politikere har en holdning til, at Akademiraadet burde have gjort noget andet, er det jo vores ret at have det.”
Kunst-washing
Såvel loven om Akademiraadet som det generelle armslængdeprincip i kunstens verden forhindrer direkte politiske indgreb. Det understregede alle ordførere under debatten.
Alligevel kommenterede kulturministeren direkte på Akademiraadets håndtering af den konkrete sag: “Det er da underligt, at man vælger at indgå et forlig, når man ved, at der er en straffesag på vej. Og man indgår forliget på en måde, så det bliver umuligt for anklagemyndigheden at føre sagen videre, fordi man har erklæret, at det her er stor kunst – eller i hvert fald en form for kunst.”
Det er, hvad man også kan kalde for kunst-washing: Når Akademiraadet, der har status som statens rådgiver og ekspert i kunstneriske spørgsmål, erklærer noget for kunst, er det naturligvis svært for andre institutioner at modsige synspunktet og behandle sagen som almindeligt hærværk.
En stat i staten?
Det, man kalder for “armslængdeprincippet”, er normalt en slags garanti for, at det ikke er politikernes private eller ideologiske smag, der afgør, hvad der skal støttes af kunst i Danmark.
Men sagen om Akademiraadets støtte i bustesagen er anderledes i den forstand, at erklæringen skønnes at have haft direkte indvirkning på anklagemyndighedens vurdering af sagen.
I loven om Akademiraadets beføjelser kan man læse, at rådet af egen drift er bemyndiget til at udtale sig om verserende sager. Dermed kan rådet påvirke f.eks. retsinstansers afgørelser, uden at politikerne kan gribe ind.
Interessant er specielt spørgsmålet om, hvorvidt armslængdeprincippet muliggør, at et organ som Akademiraadet kan agere som en “stat i staten”
Alligevel må formand for Akademiraadet, Peter Holst Henckel, nok imødese en “sur smiley” fra ministeren:
“Jeg deltager i Akademiraadets stiftelsesfest én gang om året, hvis ellers kalenderen tillader det. Nu er der jo kommet en ny formand, siden jeg var der sidst, og hvis talen falder på det her, vil jeg da gøre opmærksom på, at jeg synes, at beslutningen er forkert,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Vi har bedt kulturministeren om svar på en række spørgsmål i forbindelse med sagen, men han har ikke vendt tilbage før deadline.
Interessant er specielt spørgsmålet om, hvorvidt armslængdeprincippet muliggør, at et organ som Akademiraadet kan agere som en “stat i staten” og påvirke beslutningstagere, også inden for politi og retsvæsen. Vi ser frem til en nærmere drøftelse med ministeren, der i øvrigt under debatten også giver udtryk for, at han er meget interesseret i spørgsmålet om “hvad kunst er”.
De øvrige politiske ordføreres kritiske kommentarer kan læses på Folketingets hjemmeside, hvor der er et fuldstændigt referat fra debatten.
Denne omfatter i øvrigt udover bustesagen også både Ibi-Pippi-sagen, Jens Haanings tomme rammer samt Firoozeh Bazrafkan.
Ødelæggelse af statens eller andres ejendom er uacceptabelt
Et mindretal uden om regeringen foreslog følgende direkte fordømmelse af destruktiv eller politisk kunstpraksis:
“Folketinget forventer, at statslige institutioner som Kunstfonden, Kunstakademiet og Akademiraadet respekterer og beskytter dansk kunst- og kulturarv. Tyveri, ødelæggelse og hærværk af andres ejendom kan aldrig anerkendes som kunstnerisk virksomhed og må under ingen omstændigheder støttes med offentlige midler. Folketinget kræver, at statslige institutioner afholder sig fra at legitimere handlinger, der skader vores fælles kulturarv, under dække af abstrakte kunstbegreber. Regeringen opfordres til at indskærpe over for kulturinstitutioner, at de ikke skal blande kunstnerisk rådgivning sammen med politisk aktivisme og svigte deres ansvar for at beskytte statens værdier.”
I stedet blev følgende tekst vedtaget, hvor kritikken af Akademiraadet er betydeligt mere indirekte:
“Folketinget finder, at kunstnerisk frihed og ytringsfrihed er grundlæggende værdier og rettigheder i det danske demokrati. De skal værnes om. Præmissen for denne frihed er, at den forvaltes under ansvar og inden for demokratiets love og retsstatens principper. Tyveri, hærværk eller på anden måde ødelæggelse af statens eller andres ejendom er uacceptabelt og skal håndteres af vores uafhængige retsvæsen i de dertil indrettede institutioner. Folketinget anerkender magtens tredeling og blander sig derfor hverken i retssager eller forlig, ligesom armslængde til kulturens institutioner har været en hjørnesten i Danmarks såvel som andre vestlige landes kulturpolitik siden Anden Verdenskrig. Det princip står Folketinget stadig vagt om.”
Mikkel Bjørns oprindelige spørgsmål lød som følger: “Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan forsvares, at Akademiraadet som statslig institution indgår forlig med Katrine Dirckinck-Holmfeld og anerkender hendes handling, hvor hun stjal og ødelagde en buste af Frederik V, som kunst, der er berettiget til statslig støtte, og hvad mener kulturministeren og regeringen om ødelæggelse af kunst og kultur på statens regning og med statens velsignelse?”
Hele debatten kan læses her på Folketingets hjemmeside.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her