REGERINGSKRISE // ANALYSE – Fire premierministre på to år, bundrekord i popularitetsmålinger og et underskud, der truer med at udløse en finanskrise. Macron har mandat til 2027, men kombinationen af økonomisk og politisk krise kan udløse en eksplosion i det kriseramte Frankrig.
PARIS – Der er i disse dage en skinger kontrast mellem den franske præsident, der på topmøder i Paris forsøger at fremstå som manden, der skal samle Europa omkring det krigsramte Ukraine, og manden, som i dag skal modtage en afskedsbegæring fra sin premierminister.
Det sker ganske vist jævnligt, at regeringer falder som ofre for tillids- eller mistillidsafstemninger i parlamentet. Problemet for Emmanuel Macron og Frankrig er, at han på kun to år har slidt ikke mindre end fire premierministre op, hvoraf en har tabt en tillidsafstemning, mens den sidste, centrumpolitikeren François Bayrou, efter al sandsynlighed falder i dag, mandag.
Så er det ikke engang slut med problemerne. Over hele landet har foreninger og borgergrupper i de seneste dage organiseret møder i haller, i barer og på nettet som forberedelse til en ”aktionsdag” på onsdag med det formål at ”blokere Frankrig”. I protest mod den afgående regerings planer om nedskæringer i den offentlige sektor vil de blokere lufthavne, veje og butikscentre.
”Partierne har vist sig at være uduelige. Nu skal der skrappere midler til,” hedder det på en af de mange opfordringer til aktion på de sociale medier, og en ung arkitekt ved navn Laetitia M. frygter de kommende uger.
”Vi har problemer nok, så vi har ikke brug for blokader. Men jeg føler som mange andre, at regeringen ikke har styr på noget som helst, og det er sikkert, at de kommende år bliver vanskelige,” siger hun foran et busstoppested ved Gare Saint-Lazare i Paris.
Myndighederne er usikre på omfanget af protesterne, der især vinder genklang på den yderste venstrefløj. Regeringen er mere bekymret over de faglige landsorganisationers beslutning om omfattende strejker 18. september. De risikerer at lamme hele transportsektoren, og de vil blive fulgt op af andre aktioner.
Blokade i parlamentet
Det er i sig selv nok til at give præsidenten grå hår i hovedet. Men først skal han klare den politiske krise. Det bliver svært, for Emmanuel Macrons egen centrum-højre-koalition med støtte fra det republikanske parti, Les Républicains, har ikke flertal i Nationalforsamlingen. Alligevel kan han udpege en politiker fra denne koalition som ny regeringschef, som han har gjort det to gange siden katastrofevalget i juni sidste år.
Den totalt blokerede situation og den udbredte mistillid rejser rent faktisk spørgsmålet om styrets evne til at overleve på kort sigt
Den første blev væltet efter få uger. Den næste risikerer at blive det i dag, og en tredje kandidat fra præsidentens egen lejr vil næppe overleve frem til præsident- og parlamentsvalget om to år.
Den anden mulighed er at udskrive nyvalg, hvilket 56 procent af franskmændene ifølge en meningsmåling i avisen Le Figaro går ind for. Her risikerer den upopulære præsidents koalition at tabe yderligere, mens Marine Le Pens højrepopulistiske parti, Rassemblement National, står til fremgang.
Endelig kan præsidenten vælge at træde tilbage, hvilket han afviste på et pressemøde sidste uge.
”Der er en hypotese, som jeg kan feje af bordet med det samme. Det mandat, franskmændene har givet mig, vil blive udøvet frem til sit udløb,” fastslog Macron.
Absolut bundrekord for Macron
Med andre ord vil han forsøge at holde frem til foråret 2027. Han har, som han selv understreger, den juridiske legitimitet. Men den politiske og folkelige er væk. Ifølge en ny meningsmåling i magasinet Figaro Magazine har kun 15 procent tillid til præsidenten.
Det er absolut bundrekord for en fransk præsident. En anden måling i avisen Le Figaro viser, at 64 procent ønsker afholdelse af et præsidentvalg – hvor Emmanuel Macron ikke kan stille op – snarest.
Det gør ikke indtryk på præsidenten. Men situationen kan blive helt uholdbar, som kommentatoren Hervé Mathoux skriver i magasinet Marianne: ”Den totalt blokerede situation og den udbredte mistillid rejser rent faktisk spørgsmålet om styrets evne til at overleve på kort sigt.”
Det er han ikke alene om at mene. Den tidligere præsident Nicolas Sarkozy går ind for at udskrive nyvalg, mens selv borgerlige toppolitikere som formanden for Paris-regionen (12 millioner indbyggere), Valérie Pecrésse, kræver præsidentens afgang.
Ifølge samtlige meningsmålinger er en kandidat fra Rassemblement National, sandsynligvis den kun 29-årige og blandt de unge meget populære partiformand Jordan Bardella, en af favoritterne med udsigt til 32-34 procent af stemmerne i 1. valgrunde. En dom for misbrug af EU-midler hindrer partiets reelle leder og tidligere præsidentkandidat Marine Le Pen i at stille op, medmindre hun vinder en appelsag.
Katastrofal økonomi
Baggrunden for den aktuelle situation er den afgående premierminister François Bayrous forsøg på at rette op på landets dramatiske økonomiske situation med et finanslovforslag. Det lægger op til besparelser på 44 milliarder euro, der rammer store dele af den offentlige sektor.
Kombinationen af en økonomisk og politisk krise kan blive starten på en eksplosiv udvikling
For med en udlandsgæld på 112 procent af bruttonationalproduktet, finanslovsunderskud på 5,8 procent, stigende arbejdsløshed, lav produktivitet og underskud på alle offentlige budgetter er situationen alvorlig.
Det er i sig selv slemt, men Financial Times tegnede forleden et meget uhyggeligt perspektiv for de kommende år.
”Et budgetunderskud på 5,8 % og stigende gældsservice (66 mia. euro årligt) kan føre til kreditnedgraderinger og en fremtidig finanskrise,” vurderede avisen.
Siden FT’s konstatering er renterne på Frankrigs udlandsgæld steget, og de overstiger nu Italiens. Ifølge Financial Times vil Frankrig i år betale 66 milliarder euro alene i renter på gælden, mens Pierre Moscovici, formanden for den franske rigsrevision, Cour des Comptes, anslår beløbet til 100 milliarder i 2030.
Det kan blive højere, udtalte økonomen Matthieu Plane forleden i radiostationen France Inter. For uden en handlekraftig regering vil det ikke være muligt at tage de nødvendige tiltag til at rette op på situationen. Kombinationen af en økonomisk og politisk krise kan blive starten på en eksplosiv udvikling.
”Beskat de rige”
Matthieu Plane fra en tænketank, som er tilknyttet Sciences Po-instituttet i Paris og andre økonomer som Anne-Laure Delatte, forskningsdirektør ved det statslige forskningscenter CNRS, peger på nødvendigheden af at fordele byrderne ved den nødvendige genrejsning af økonomien, som præsident Macron har svækket.
Men præsidenten afviser kategorisk et krav, som er kommet fra socialister, miljøpartiet og De Grønne om at indføre en ekstraordinær skat på to procent for franskmænd med en formue på over 100 millioner euro. Ifølge den internationalt kendte økonom Gabriel Zucman, der er manden bag dette forslag, kunne en sådan skat indbringe 15-25 milliarder euro om året.
Skattelettelserne var ufinansierede. Præsidentens økonomiske strategi byggede på et håb om, at de mange penge ville ”risle” ud i samfundslivet og skabe vækst og aktivitet. Det er ikke sket
Marine Le Pen ønsker også en finanslov med større bidrag end nu fra de rigeste franskmænd, og langt ind i præsidentens lejr erkender flere fremtrædende politikere, at regeringens forslag koncentrerer byrderne på lønmodtagere og den fattigste del af befolkningen.
Finansloven lægger også op til forringelser på sundhedsområdet i en situation, hvor flere af landets hospitaler er ved at bryde sammen under presset fra patienter, og store dele af landet er såkaldte ”sundhedsmæssige ørkener”, hvor det tager halve og hele år at opnå en konsultation hos en specialist. Samtidig stiger fattigdommen, især blandt unge under 25 år, og millioner af franskmænd bor i usunde og utætte boliger.
Men højere skatter er et tabu for præsident Macron med henvisning til, at skatte- og afgiftstrykket i Frankrig er det højeste i EU. Han har siden 2017 gennemført en stribe skattelettelser, som især er kommet den rigeste del af middelklassen i de store byer samt de rigeste franskmænd til gode.
Samtidig har erhvervslivet nydt godt af massiv offentlig støtte. En rapport fra det franske Senat, som blev offentliggjort tidligere på året, afdækkede omfanget af denne støtte, som ifølge rapporten beløb sig til mindst 108 milliarder euro alene i 2023. Andre beregningsmetoder viser et højere tal.
Disse penge blev bevilget, lød det fra forfatterne af rapporten, en konservativ og en kommunistisk senator, uden betingelser eller nogen form for kontrol, og de to senatorer stillede – som stribevis af eksperter – spørgsmålstegn ved nytten af denne hjælp.
Skattelettelser var som en åben bar
Regeringen og arbejdsgiverne svarede igen med henvisning til, at selskabsskatterne er højere i Frankrig end i andre europæiske lande, og at de er pålagt en række afgifter.
Præsidenten har også fjernet en del af formueskatten, og dertil kommer et utal af støtteordninger til blandt andre iværksættere – igen uden den ringeste kontrol.
Skattelettelserne var ufinansierede. Præsidentens økonomiske strategi byggede på et håb om, at de mange penge ville ”risle” ud i samfundslivet og skabe vækst og aktivitet. Det er ikke sket, skriver økonomen Anne-Laure Delatte i avisen Le Monde.
”Denne strategi har tømt de offentlige kasser uden at skabe de nødvendige arbejdspladser af en vis kvalitet, som man regnede med. Samtidig har den øget fattigdommen.”
Det er ganske vist lykkedes regeringen at reducere arbejdsløsheden siden 2017. Men det samme skete i en række andre EU-lande med Spanien i spidsen, og den er igen stigende og er med 7,5 procent en af de højeste i EU, hvor gennemsnittet er 5,9 procent.
Politisk lammelse til 2027
Præsidenten giver som undskyldning for de økonomiske kalamiteter kampen mod Covid-19 og de efterfølgende støtteforanstaltninger til erhvervslivet og de handlende. Men det samme skete i andre EU-lande, og flere ministre indrømmer nu, at hjælpen blev givet uden den nødvendige kontrol, og den blev ikke stoppet i tide.
Hvad kan man gøre? Emmanuel Macron satser på massive besparelser, som han ikke har flertal til at gennemføre i parlamentet – og som i givet fald vil føre til en yderligere nedslidning af skoler, hospitaler, ældrepleje, fængsler og justitsvæsen.
Anne-Laure Delatte mener, der skal penge i kassen. Der vil være 90 milliarder euro at hente alene ved øget beskatning af de højeste indtægter og stop for de multinationale selskabers skatteunddragelse. For eksempel er energiselskabet Total et af verdens største og det betaler stort set ikke skat i Frankrig. Samtidig skal den ukontrollerede del af støtten til erhvervslivet stoppes.
Nu venter det politiske opgør om sammensætningen af en ny regering og dens politik. Det mest sandsynlige er politisk lammelse frem til 2027 med forværring af de i forvejen store problemer og uden reelle muligheder for at løse de udfordringer, Frankrig står overfor.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og