Karina Pedersens bog ”Helt ud i hampen” er ikke et personligt vidnesbyrd, men et politisk manifest.
Det bliver mere og mere klart som baggrunden for bogens udgivelse er blevet mere tydelig. Det er fuldstændigt irrelevant om det, der står i bogen er opdigtet eller sandt. Det er underordnet, om den er ren fiktion eller delvist bygget på samfundsrelevant fakta. Det er for så vidt også fuldstændig ligegyldigt, hvem der i virkeligheden har skrevet den. Bogen står tilbage som et velskrevet og raffineret stykke politisk håndværk med et entydigt neoliberalistisk budskab: demonter velfærdsstaten – afskaf socialpolitikken.
”Helt ude i Hampen” har også med sit indhold og især de mange interviews efter bogens udgivelse et andet klart formål; at give politikere argumenter for at kalde samfundets svageste for dovne og at det eneste rigtige er at lade være med at give de fattige penge. Det virker alligevel ikke. Lyder det bekendt? De fattige lægges for had og bærer ansvaret for velfærdssamfundet udfordringer. Denne gang bare pakket ind i et vidnesbyrd fra en, der tydeligvis ikke har den fjerneste ide om, hvad samfundsmekanismer og fattigdom kan gøre ved mennesker, uanset de voldsomme slag hun selv har måttet mærke på sin krop.
Det egentlige formål: kampen mod fattige mennesker
Med en logik, der skal få os til at tro, at hjemløse vil gå inden for, hvis man tager deres soveposer fra dem, har bogens bagland forsøgt at indprente os et politisk budskab pakket ind i en historie om et sandhedsvidne, der med udgangspunkt i sin egen familie, fortæller os, hvor moralsk defekte de fattige er. Det er gement og ondskabsfuldt. Når det handler om moral og det at snyde systemet har det vist ikke den store betydning under hvilket postnummer din matrikel florerer. Forskellen er bare, at nogle fattige snyder for at overleve og dem med de sølvrandede postnumre, fordi de er grådige.
Karina Pedersen vil ikke udrydde fattigdommen, hun lyder snarere som om hun vil udrydde de fattige.
At Karina Pedersens opvækst har været gruopvækkende hersker der ingen tvivl om. Der er tale om svigt i en grad, der trodser enhver beskrivelse, hvis blot dele af hendes erindringer står til troende. At Karina Pedersens proces med at komme videre i livet og tilgive sin mor, sine brødre og alle de andre, der har svigtet og medvirket til misrøgtet, er mislykkedes står klart. Her burde en voksen fra Gyldendal have taget Karina i hånden og fulgt hende til en psykolog, som ville fortælle hende, at det er bedre at forstå end at forgå. I stedet medvirker forlaget til hendes ubehagelige og tåkrummende hævntogt.
Men jeg er imidlertid og som nævnt ikke sikker på, at det er det med opvæksten, som er centralt i bogen. Hendes historie ligner mere en opbygning til et argument, der skal understøtte eller legimitere hendes liberalistiske synspunkter og fremtidsvisioner. Karina Pedersen vil ikke udrydde fattigdommen, hun lyder snarere som om, hun vil udrydde de fattige.
Og derfor bliver Karina Pedersens historie uinteressant, mens hendes projekt står tilbage: kampen mod de fattige. Og her er jeg simpelthen uenig i projektets berettigelse og ikke mindst i Karina Pedersens menneskesyn og holdninger.
Projektet overskygger skyggespillet
At der rent faktisk er tale om et projekt påpegede Karina Pedersen selv meget klart i DR 2’s program I “Afsked med Abdel”. Her siger hun: ”Det (bogen) er en del af et større projekt, selvfølgelig, og jeg forventer ikke, at denne bog ændrer særlig meget. Det er en lille appetizer. En lille forret, ik’?
Abdel: ”Til hvad? Hvad er det, der kommer?”
Karina Pedersen: ”Til et mere præcist angreb på de ting, jeg gerne vil have lavet om.”
Abdel: ”Hvad betyder præcist angreb?”
“Helt ude i Hampen” er en unødvendig bog og dens måde at skabe debat på, er mere nedbrydende end opbyggende.
Karina Pedersen: ”Det er ikke som sådan så personligt, det går mere på de manglende resultater, f.eks. Og de teorier, der bliver brugt, og som der ikke er noget belæg for. Og så de manglende resultater. Og det er det næste, og der er også noget tredje. Så vi er langt fra færdige, kan man sige.”
Det er muligt, jeg overfortolker, men når alle de brikker, vi indtil nu har i kassen, lægges ud, sidder jeg tilbage med en fornemmelse af noget væsentligt større og politisk end at fortælle om en stakkels piges forfærdelige opvækst. Det jeg som udgangspunkt opfattede som indholdet, er helt åbenlyst et middel.
Fattigdom er et samfundsanliggende
Man kan fjerne fattigdom på mange måder, men en af de hurtigste og mest effektive er at fjerne grænserne for, hvornår man er det. Men uanset om man gør det eller ej, rokker det ikke ved, at vi har voksende fattigdom i Danmark. Fra midten af 90’erne og frem er fattigdommen vokset. Ifølge Arbejdebevægelsens Erhvervsråd vil de nye fattigdomsydelser, som regeringen nu indfører, næsten fordoble antallet af fattige børn i Danmark, der ellers var faldet efter SRSF-regeringen afskaffede de gamle fattigdomsydelser. I dag er der 8000 fattige børn i Danmark – det tal vil nu vokse til lige under 16.000.
Jeg er med på, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem fattigdom og omsorgssvigt. Det er ikke nok bare at poste penge ud i blinde. Men det er vigtigt også at afsætte økonomiske resurser til at udvikle forældres omsorgsevne. Det være sig deres egne sociale forhold fra kontakt til venner, deltagelse i sport, fritidsaktiviteter og andre energigivende tiltag. At tage penge fra dem er omvendt som at tage blyanten fra dem, som skal lære at skrive.
”Helt ud i Hampen” er en unødvendig bog og dens måde at skabe debat på er mere nedbrydende end opbyggende. Det er en grim bog om et vigtigt emne og jeg er bange for at den flytter fokus fra det, som faktisk ville hjælpe de mange mennesker i nød.
Foto: Public Domain – PixaBay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
