MUSIK // ANMELDELSE – Vi ved med statsgaranti, at Benjamin Hav og band allerede klæder og udfylder de mindre scener, men kunne de komme ud i krogene på den brutalistiske Royal Arena på Amager? Ja, skriver Kasper Simonsen: Man bliver forført af arsenalet af funky spilleenergi spædet flot op med drillende plaprende rytmiske floskler.
Fotografi: Eddie Michel
Den nye popbølge, der stadig skyller hen over det danske land med Tobias Rahim og Andreas Odbjerg i førerfeltet, har efterhånden fået en ny mand i den gule trøje.
Det er den 38-årige Benjamin Hav, der – akkompagneret af hans syv mand store orkester – lørdag aften overlegent tilranede sig titlen som årets entertainer i Royal Arena med et cremet energisk popshow med moderne hiphop’ske noter, der spøjst blev flettet ind i en glade og intens pop-funky optræden.
Hav – den rablende morsomme og tvetydige musikalske spøgefugl, som danskerne har taget ind i deres hjerter – er i gang med de sidste shows i en formidabel 19 koncerter lang efterårsturné på de større scener. Han bevæger sig efterhånden helt derind tæt på hjertekulen, hvor folkeligheden har taget deres faste plads. Han er med andre ord ikke til at stå for.
Det viser sig at han, udover at være sindssygt vanedannende med sin liveoptræden, også er hamrende morsom
Uden at lave en trækning sender han pudsige og skæve messende beskeder ud i salen. Ikke meget skal tages for pålydende, men alligevel indflettes der seriøse budskaber om næstekærlighed og om at tage sig selv alvorligt.
For det viser sig at han, udover at være sindssygt vanedannende med sin liveoptræden, også er hamrende morsom med sine små skøre subtile overvejelser og sproglige hjemmegjorte svinere pakket ind i detaljeret og underfundig humor.
Han fjoller og goofer befriende uhøjtideligt rundt på scenen. Om det så er hans intense leg med scenekameraet eller en entré på en segway, så formår han disciplineret at pjatte sig igennem numrene.
Det er gakket, begavet og excentrisk, og Hav insisterer på, at ord-vrøvlet har en solid plads i hans skøre univers, der udvikler sig fra år til år.
Den tidligere overborgmester Frank Jensen fik et kæmpe fur fra scenekanten for hans meritter med sit tungeslikkeri. Benjamin Hav gik ned til publikum, som en anden vækkelsesprædikant, for at finde den tidligere overborgmester, så han kunne rense ham personligt. Det var selvfølgelig opdigtet til lejligheden.
Ligesom hans mange sporadiske hilsener fra scenen til f.eks. Kim Bodnia, Sanne Salomonsen og Micky Cheng fra Den Store Bagedyst. Sidstnævnte høstede bemærkelsesværdigt stort bifald hos det aldersmæssigt blandede publikum.
Hav og “Familien”
Havs potente, sammenspillede, modne, glade band får musikanteriet til at gå op i et funky-poppet crescendo og Royal Arena til først at skvulpe og senere bølge frem og tilbage.
Og her overrasker Benjamin Hav faktisk. For vi ved med statsgaranti, at han og bandet allerede klæder og udfylder de mindre scener, men kunne de komme ud i krogene på den brutalistiske arena på Amager?
Selvfølgelig kunne de det. På anmelderrækken, hvor jeg sad, måtte selv Thomas Treo fra Ekstra Bladet overgive sig og klappe sporadisk ad flere numre og kigge op fra computeren. Det har jeg, og sikkert de fleste mange andre, ikke været vidne til i rigtig mange år. Noget, der i sig selv aflæses som, at her skete der noget markant på koncertsiden.
Lad os lige kort dvæle ved bandet. Navnet er ”Familien”. De opfører sig også sådan, i den bedste udgave, hvor man bakker op og støtter forsangeren på alle mulige måder, mens de gennemfører deres søde og til tider lidt stivbenede hjemmegjorte mandekoreografi.
De skal nu helt officielt høste den hæder, at de i øjeblikket er landets absurd mest beundringsværdige og sammenspillede liveband. Hvilket ikke siger så lidt her i Minds of 99’s storhedstid.
Guitaristen Emil Falk lagde skarpt, legende stramt og flot fra land – iført en kæmpe isvaffel klovnehovedbeklædning, der mest af alt ledte ens tanker tilbage til Buster Oregon Mortensen eller et Michael Kvium-maleri.
Netop sammenblandingen, at man i en koncertanmeldelse som denne kan skrive en blandingsreference mellem den – i Danmark – legendariske børnefilm og så Michael Kviums forkvaklede og dæmoniske univers, passer top-entertaineren af ny dansk popmusik godt.
Hvad var det lige, vi så?
En messende og stille start med nummeret ’Dig’ var en perfekt start for en aften, der skulle vise sig at blive alt andet end stille. Det vidste vi jo bare ikke på det tidspunkt. Og førnævnte Emil Falk omfavner den stramt koreograferede koncert med en legende musikalsk lethed, der ikke er set siden Poul Halbergs og Aske Jacobys velmagtsdage.
Birk Nevel banker og hamrer afsted på percussion, der i den dobbelte rytmiske konstellation med Kristoffer Sjelberg bliver et brusende bankende damptog, der vælter gennem rummet og fanger den levende bas spillet eminent af Bastian Sjelberg.
Royal Arena tog imod alle de musikalske gaver og begejstringen steg mod fodboldhøjder. For hvad var det lige vi så?
Den opstemte afslutning var et naturligt punktum for landets førende musikalske entertainer. Hold da kæft en aften.
Vi oplevede en topentertainer, der har fundet sin egen særegne stil. ’Esbjerg, med torden og regn’, ’Første dag’, ’Cannelloni og kød’, ’Hurra’ og ’Den dejligste boy’ var skønne højdepunkter på en absolut fremragende koncertaften i et Royal Arena, der stadig kæmper med at få lyden til at honorere de store kunstnere, der kommer forbi.
For Benjamin Hav har siden bruddet med partneren Magnus Albert Wanscher fra Benal i 2019 presset sig ind på den nye danske popscene med sin finurlige og melodiøse underfundighed, med sjove dejlige skøre fablerier i teksterne, der i stigende grad har tiltrukket det danske koncertpublikum.
Når selv et ledende medlem fra Kongehuset angiveligt ringer personligt til Benjamin Hav for at få ham og bandet til at give en af deres elektriske optrædener for en myndig prins Christian, så tilhører man superligaen. Det havde københavnerne åbenbart ikke helt opdaget endnu. I hvert fald ikke i Royal Arena.
For der var desværre kun lidt over 8.000, som er langt fra udsolgt til den kraftanstrengelse af en koncert, som du – kære læser – skal love dig selv at prøve i 2024.
Man bliver forført af arsenalet af funky spilleenergi spædet flot op med drillende plaprende rytmiske floskler. Og koncerten i Royal Arena var en lækker upgrade fra forrige års optræden i KB-Hallen. Bandet sluttede af med en samba-fanfare, hvor alle på scenen forlod den i et festligt futtog. Den opstemte afslutning var et naturligt punktum for landets førende musikalske entertainer.
Hold da kæft en aften.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
