AFRIKA // KOMMENTAR – Når danske muligheder i Afrika overvejes, var det en idé at inddrage dem ”derude”, som har arbejdet med kontinentet i årtier og har været igennem en længerevarende akklimatisering. Men sådan bliver det næppe.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
GABORONE – I arbejdet med en ny dansk strategi for Afrika har der været påfaldende få indlæg fra danskere på det kontinent, som det drejer som om – nærmere bestemt ingen ifølge mine sonderinger. Indtrykket er, at diskussionen foregår i København og reflekteres i ganske få medier.
Der har været en lille håndfuld debatindlæg fra interessenter, der opererer med et ”vi”, som formentlig indikerer enten pluralis majestatis eller en illusion om, at ”vi” alle opererer ud fra samme forudsætning, også her på POV.
Med den indledning fik jeg nok formentlig pirret til den latente konflikt mellem ”os herude” og ”jer derhjemme”, selvom den er ved at dø ud, eftersom alting foregår i København, og selvom det egentlig kan være lige meget – for os ”herude”. Erfaringen viser, at der ikke bliver lyttet. Kuglerne støbes i København ud fra københavnske forudsætninger.
Alligevel vil jeg nedenfor for egen regning komme med et bud på, hvad der måske kunne virke – ud fra en forestilling om, hvad mange gamle garvede herude sidder rundtomkring og tænker.
Aftrykket på Afrika
Først skal det bemærkes, at ”vi” herude er mange flere, end ”I” skulle tro, og det hænger sammen med bistandens mere end 60-årige historie. Mange har ikke kunnet slippe kontinentet og er blevet hængende.
Tag nu her i Botswana, der for ikke lang tid siden var et fattigt land. Fundet af diamanter i 1960’erne har skubbet til en i afrikansk kontekst exceptionel velstandsstigning, men ”vi”, bistandsfolkene, har sat vores præg og særligt sammen med en visionær første præsident (Seretse Khama) været med til at sætte landet på rette spor.
Særligt svenskerne. Efter sigende var der i bistandens storhedstid i Botswana for 25-40 år siden omkring 600 svenske bistandsfolk, og mange af dem, som er blevet, er i dag involveret i det botswanske samfund med projekter, der har været med til at omforme landet.
Eller også koncentrerer de sig i dag om at administrere sig selv og helbredet, nyder det gode klima og den omstændighed, at Botswana for sådan nogle privilegerede expats som os har udviklet sig til at være et af de mindst besværlige steder i Afrika. I ”vores” kredse kaldes landet også for ”Africa Light”.
Danskere er her også mange af. Mange af dem har bunker af erfaringer og vel-at-mærke hands-on-erfaringer, ofte krydret med god baggrunds-teoretisk viden? Hvad kunne de ikke byde ind med?
Med en målrettet indsats var de sikkert til at lokke af deres otium for at give deres besyv med, hvis København ville det.
Konkretisering
Men sådan ser det ikke ud, at dømme efter indlæg i for eksempel Globalnyt. Her fremgik det forleden, at Knud Vilby har lyttet til ”kilder i udenrigsmisteriet” og hørt, at Danmark vil skrue op for fredsarbejdet i Afrika i samarbejde med den Afrikanske Union (AU) og den endnu dårligere fungerende vestafrikanske samarbejdsorganisation ECOWAS plus IGAD.
Det kan sagtens hænge sammen med, at der på Asiatisk Plads lyttes til meldinger fra FN, hvor generalsekretæren har været ude og nærmest gøre Afrika til den nye drivkraft i ”fredsarbejdet”.
Den Afrikanske Union … my foot! For at sige noget overordnet pænt om organisationen er den en flot drøm om panafrikanisme, men reelt fungerer den ikke og er et stort sort hul at smide penge ned i.
Det er svært at forestille sig, at AU skaber ret meget fred ret mange steder i en overskuelig fremtid, når de afrikanske lande ikke kan blive enige om den interne administration, endsige betale deres individuelle årlige bidrag.
Og så ECOWAS, der mere end nogensinde er ved at falde fra hinanden, ja organisationen smuldrer, og nu med større fart end nogensinde, efter at store lande som Burkina Faso, Mali og Niger har meldt sig ud.
Jeg giver ikke den rute mange chancer for succes, men vil foreslå, at der arbejdes med noget mere konkret og afgrænset, hvor det afgørende skal være fokus på risikovurdering, før der overhovedet sættes ind.
Det skal forstås helt banalt: Hvor kan Danmark agere i Afrika uden at blive for meget til grin? Afrikanske eliter er vant til bistand, og man skal som udefrakommende være godt klædt på, hvis man vil beskytte sine investeringer og få noget ud af dem.
Gode danske skoler
Man kunne fx forestille sig støtte til en produktion og eksport af en given vare i et land fra råstoffer over forarbejdning til eksport, og Danmark kunne sætte sig som hovedaftager af det pågældende produkt.
Konkret, håndgribeligt, overskueligt, down-to-earth, noget det er muligt at holde styr på, ville være forslaget fra undertegnede. Glem de luftige, djøfiserede svævende tanker, der ikke fører til andet end nye luftige, djøfiserede, svævende tanker.
Og hvad med Grundtvig og Danmarks herlige folkehøjskoler? Er de gået i glemmebogen?
For ikke at tale om tekniske skoler. Der er nærmest en skrigende mangel på håndværkere, teknikere og servicefunktioner overalt i Afrika.
Folk, der kan noget med deres hænder og kan kende forskel på en skruetrækker og en svensknøgle, savner i den grad inciterende, indbydende skoler og et fokus på, at det kunne betale sig at lave andet end at drømme om at blive advokat, læge, bankfuldmægtig, politiker, blodtørstig jihadist eller emigrere til Europa.
Byg tekniske skoler rundtomkring i Afrika. Udstyr dem, fyld dem ud, giv dem indhold, så det rækker ud over selve skolerne og skaber ny fremdrift, så det bliver populært at gå på teknisk skole.
Der er nok at gå i gang med, og det er da vist sådan noget, ”vi” kan.
Og så kunne skolerne da gerne hedde ”Løkke Rasmussen-Jørgensen-skolerne”. Det ville også se flot ud på fremmedsprog.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
