BOTSWANA // NYHED – Botswana Democratic Party, der har regeret landet siden uafhængigheden i 1966, har lidt et overraskende, knusende valgnederlag. De gamle politiske partier har mistet gennemslagskraft hos særligt det store flertal af unge vælgere, der vil have uddannelse og jobs.
GABORONE – Det kom ikke som en overraskelse, at præsident Mokgweetsi Masisis genvalg kunne blive udfordret ved onsdagens parlaments- og dermed præsidentvalg.
Men at han og partiet Botswana Democratic Party (BDP) bliver stemt fra magten med et knusende flertal til oppositionen anført af Umbrella for Democratic Change (UDC) kom bag på de fleste.
Med to tredjedele af stemmerne talt op har BDP kun fået 3 mandater, mens oppositionspartierne har sikret sig 41 mandater i det 69 m/k store parlament. UDC har scoret de 26, og det betyder at paraplyens spidskandidat Duma Boko bliver præsident for de 2,5 millioner botswanere. Præsidenten vælges af parlamentet.
Den nye præsident overtager nogle store udfordringer, både med landets økonomiske og sociale realiteter og muligvis også med opgaven om at danne koalitionsregering for første gang i landets historie
Om der så bliver absolut flertal til UDC vil optællingen af de sidste stemmer vise. Mange håber det. Botswanere er ikke vant til et ’hung parliament’, altså en nationalforsamling uden et parti med absolut flertal.
Som i Sydafrika, hvor ANC mistede flertallet ved valget i juni, tyder resultatet på, at de gamle politiske partier ikke længere har gennemslagskraft, særligt ikke hos det store flertal af unge vælgere. De vil have uddannelse og jobs og er mindre interesseret i historiske heltegerninger mod den tidligere kolonimagt Storbritannien.
Præsident Mokgweetsi Masisi erkendte på et pressemøde fredag morgen nederlaget og lovede, at han vil sikre en glidende overdragelse af præsidentposten til Duma Boko.
Botswana har efter uafhængigheden fra Storbritannien oplevet den største velstandsstigning nogensinde i Afrika. Den kommer sig af diamanter, der blev fundet første gang i tresserne,
Men diamanteksporten er de seneste to år faldet drastisk, og flere medier hævder, at statskassen de facto er tom. Arbejdsløsheden i Botswana ligger på over 28 procent, og særligt de unge er hårdt ramt.
Den nye præsident overtager nogle store udfordringer, både med landets økonomiske og sociale realiteter og muligvis også med opgaven om at danne koalitionsregering for første gang i landets historie – som det var nødvendigt i Sydafrika.
Læs også om optakten til valget
Udsigt til drastisk velstandsnedgang danner bagtæppe for onsdagens valg i Botswana
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her