KLIMAPOLITIK // AKTUELT – Polen er i gang med at indføre atomkraft, forarbejdet er i gang og de indledende kontrakter underskrevet. Det første anlæg bliver placeret på Østersøkysten, 330 km fra København.
Den polske regering arbejder for, at atomkraft i 2040 vil have en samlet kapacitet på op til 12 GW svarende til ca. 23 pct. af elforbruget. Planen har dog uklarheder. Sikkert er det, at det første atomkraftanlæg bliver på Østersøkysten, ca. 80 km fra Gdansk og i en afstand af 330 km fra København.
Anlægget forventes i drift i 2035, hvorefter der ved samme lokation idriftsættes yderligere to reaktorer et par år efter, så det samlede anlæg kan yde 6-9 GW. Planen for det højradioaktive affald er at opbevare det på anlægget, mens et opbevaringssted for det øvrige affald endnu er uvis.
Amerikanske Westinghouse bliver leverandør af teknologien til det første anlæg, og værket vil sandsynligvis blive opført af Bechtel, et amerikansk entreprenørselskab. Kontrakten for selve opførelsen af værket udestår.
Omkostningerne til dette første anlæg skønnes af den polske regering til ca. 250 mia. kr., men der er stor usikkerhed om prisen, fordi ikke alle kontrakter er underskrevet. Den polske stats budget for årene 2025 til 2030 afsætter 100 mia. kr. til realiseringen af atomkraft i det statsejede selskab Polsk Atomkraft (PEJ). Polen har opnået finansiering fra to amerikanske kreditinstitutioner, Department of Financial Corporation og Export-Import Bank, som dækker ca. 50 pct. eller 127 mia. kr.
Et skovareal på 800 hektar skal ryddes til det kommende anlæg ved Lubiatowo-Kopalino, Østersøkysten. Geologiske undersøgelser i gang, de første faciliteter er allerede opført – men planen er forsinket.
Polens langsomme indførelse af atomkraft har ikke været kraftigt debatteret i den polske offentlighed, men siden 2020 har der jævnligt været enkelte nyheder om sagen. Større protester er udeblevet.
Mere atomkraft i Polen
Stærke kræfter i Polen ønsker atomkraft, og Polens samlede energiplan for 2040 indebærer flere anlæg end det ved Gdansk, men realiseringen bliver senere. Formålet er at sikre en stabil elforsyning og samtidig nedsætte CO2-udledningerne, så EU-kravene er tættere på eksekvering. Desuden ønsker Polen at blive mere uafhængig af energi fra udlandet.
Hvis hele den langsigtede energiplan realiseres, kan atomkraft komme til at dække ca. 30 pct. af det polske elforbrug i 2055, mens andelene for kul og brunkul er faldende. Blandt nogle af Polens største virksomheder er der også fremkommet planer om investeringer i atomkraft, men de er ikke konkretiserede i offentligheden.
På kolde vinteraftner er der en umiskendelig sur lugt af afbrændt kul i mange mindre polske byer, fordi langtfra alle brændeovne har effektive filtre
Atomkraft som energikilde har spøgt i Polen siden 1980’erne under kommunismen. Et sovjetisk anlæg i Zarnowicz vest for Gdansk var faktisk under opførelse i 1980’erne, men blev opgivet i 1990 pga. prisen og protester fra befolkningen. Dengang var der også i Danmark stor bekymring for, at et atomkraftværk skulle opføres tæt på dansk territorium.
I 2020 kom atomkraft igen på dagsordenen, da den daværende nationalkonservative PiS-regering vedtog en energiplan, der blandt andet omfattede atomkraft. Planen realiseres nu af den socialliberale regering, der fik magten i december 2023.
Baggrunden for atomkraft
Polen er et kulland, hvor det fossile brændsel fra landets egen undergrund er den stærkt dominerende energikilde. Kul udgør i dag 65 pct. af den polske produktion af el og varme, mens den vedvarende energis andel langsomt og efter EU-pres er steget de seneste 20 år fra stort set ingenting til i dag at udgøre ca. 27 pct. af landets samlede elektricitetsproduktion.
Gas er også et vigtigt element i det polske energisystem. Indtil krigen i Ukraine importerede Polen store mængder russisk gas i Venskabsrøret, der blev anlagt, da Polen var en del af den kommunistiske verden.
Reduktion af kulproduktion har været et politisk emne i de seneste 30 år, men ingen regering har turdet gennemføre større indgreb, fordi kullobbyen har indflydelse
Nu importeres gassen helt overvejende fra Norge via det nye ”Baltic Pipe”, der har transit i Danmark. Et stort kraftværk baseret på gas er netop taget i brug og dækker ca. 5 pct. af elforbruget, og flere naturgasbaserede kraftværker er under projektering som led i den fortsatte udfasning af kul.
I dag benyttes kul fortsat som det primære brændsel i de gigantiske kraftvarmeanlæg, og det brændes derudover også i husholdningerne som en del af varmeforsyningen. På kolde vinteraftner er der en umiskendelig sur lugt af afbrændt kul i mange mindre polske byer, fordi langtfra alle brændeovne har effektive filtre.
Kulminerne er placeret i det sydlige Polen, som mange steder har en undergrund, der ligner en ost. Kulminernes lange gange er en gene for jernbanerne, fordi jorden kan synke sammen under skinnerne. Sådan har det været i Polen de seneste ca. 150 år, og både stenkul og brunkul, der er den største belastning for miljø og klima, udvindes i Polen. Polen er også importør af kul, da minedriften ikke alle steder er rentabel.
Reduktion af kulproduktion har været et politisk emne i de seneste 30 år, men ingen regering har turdet gennemføre større indgreb, fordi kullobbyen har indflydelse, og Katowice-området i det sydlige Polen er afhængigt af kulindustriens arbejdspladser.
Polske CO2-udledninger
Når forbruget af kul og gas lægges sammen med det øvrige energiforbrug i form af især olieprodukter er bundlinjen i forhold til CO2-udledninger, at Polen i dag er blandt EU’s største udledere af CO2 med 7,5 ton per indbygger i 2023. Det er væsentligt mere end fx Danmark, der i 2023 udledte 4,6 tons CO2 per indbygger.
De polske CO2-udledninger har været på dette konstant høje niveau i de seneste 20 år. Med de planlagte investeringer i både atomkraft og naturgas forventes emissionerne imidlertid at kunne bringes mere på niveau med udledningerne i de øvrige EU-lande. Atomkraften er således en væsentlig del af Polens klimapolitik.
Polen er et smukt land, og befolkningen er stolt over sin store natur. Landet har mange nationalparker, særlige træer har status som bevaringsværdige og dyrelivet er mangfoldigt. Samtidig er Polen i en kraftig økonomisk udvikling, som kræver store energiressourcer. De vedvarende energikilder er sent indført i energisystemet, og investeringer i energieffektivitet kunne have været større. I den situation fremstår atomkraft tillokkende på trods af risici og store økonomiske omkostninger.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
