MILJØ OG KLIMA // ATHEN – Der er akut behov for at reducere temperaturstigningen i Grækenlands hovedstad. Den opgave vil byens nye borgmester, Haris Doukas, løse ved at plante 25.000 nye træer. Ifølge en græsk ekspert er der videnskabeligt belæg for, at det kan virke, men der er behov for yderligere politiske tiltag for at adressere klimaulighed og mindske energifattigdom.
ATHEN – ”Den største klimaudfordring, vi står over for i de kommende årtier, vil være de høje temperaturer i byerne. Dette vil være det vigtigste problem, især for folks sundhed.” Sådan lyder det fra Dr. Kostas Lagouvardos, videnskabelig direktør for the National Observatory of Athens.
Op mod 44.000 personer dør hvert år af varmestress i Europa. For Grækenland er tallet 1.730. Hvis gennemsnitstemperaturen stiger med 3 grader, forventes dette tal at stige til 4.767 årlige dødsfald, ifølge en undersøgelse fra EU-Kommissionen.
Og ifølge videnskaben er der god grund til at være bekymret for udsigten til 3 grader. Et græsk studie har vist, at temperaturen i Athen allerede kan stige med helt op til 3,5 grader i 2040, hvis brugen af fossile brændsler og udledningen af drivhusgasser fortsætter som nu.
Målet er at have plantet 25.000 nye træer inden for 5 år
Derfor, siger Lagouvardos, er der akut behov for tiltag, der reducerer temperaturen i den græske hovedstad. Og netop den opgave er landet hos byens nye borgmester, den centrum-venstreorienterede Haris Doukas fra PASOK-partiet, som overtog borgmesterposten ved årsskiftet.
Hans stærkeste våben i denne kamp? At plante træer.
Naturens aircondition
”Vi lægger stor vægt på træplantning og bevarelse af træer, der i øjeblikket er ramt af varmestress, forurening og forskellige sygdomme. Vi har allerede plantet over 3.000 træer og hundredvis af nye buske, med et mål om at plante mindst 5.000 træer om året,” fortæller Doukas til POV International.
Målet er at have plantet 25.000 nye træer inden for 5 år, og dertil har kommunen oprettet en hjemmeside, hvor man kan følge udviklingen live. I skrivende stund er der plantet 3.222 træer.
Ambitionen er at følge en 3-30-300 regel, der siger, at man skal kunne se 3 træer, når man åbner vinduet, 30 % af ens nabolag skal være dækket af skygge fra træer, og 300 meter fra ens hjem skal der være et grønt område. Et eksempel er kommunens nye ”mikro-skov” i Ano Kypseli, et meget befolkningstæt nabolag i centrum af Athen.
Her lyder det, at mikro-skoven vil ”forbedre områdets mikroklima ved at reducere den lokale temperatur op til 6 grader og optage op til 400 kg CO₂ årligt”.
”Vores mål er at skabe store grønne korridorer, der forbinder grønne områder, skoler og andre centrale lokationer,” fortæller borgmesteren.
Og ifølge den græske ekspert Lagouvardos er det ikke en dum idé. Han har nemlig lavet målinger over sommeren i Athen med mobile vejrstationer, der har påvist, at temperaturen i nærheden af parker og grønne områder er betydeligt lavere end i områder uden grønt – især om natten.
Grønne områder er nemlig med til at modvirke den såkaldte varmeø-effekt, som er årsagen til de høje temperaturer i storbyer.
Den urbane varmeø-effekt
Storbyen skaber varme med al sin trafik og industrielle aktivitet. Samtidig fungerer byens asfalt og beton også som en svamp, der opsuger solens stråler og oplagrer varmen.
Om aftenen, når solen går ned, bliver denne varme udløst, og derfor falder temperaturerne ikke lige så meget, som den gør ude på landet. Dette fænomen kaldes varmeø-effekten.
Her kan træer i teorien fungere som en slags naturens aircondition, der nedkøler byen. Det gør de for det første ved at give skygge. Planter og træer på veje og bygninger kan fungere som en slags parasol, der blokerer for solens stråler, så varmen aldrig når at blive oplagret i asfalten og betonen.
I dag lever 1/3 af grækerne derfor i et hjem, der ikke er tilstrækkeligt nedkølet i de varme sommermåneder, viser tal fra Eurostat
Samtidig virker træerne nedkølende gennem den proces, der hedder ”evapotranspiration”, hvor vandet i bladene fordamper, når de bliver ramt af solens stråler.
”Den urbane varmeø-effekt er meget udtalt i Athen, fordi vi har meget få grønne områder,” siger Lagouvardos.
Faktisk er den græske hovedstad en af de mindst grønne storbyer i Europa. Athen ligger nemlig på en andensidsteplads målt på mængden af grønne områder ifølge en måling fra EU’s miljøagentur.
Det har heller ikke hjulpet, at 37 % af skovene rundt om Athen er brændt ned siden 2017 på grund af de kraftige skovbrande, der plager landet.
”Mere end 1/3 af skovarealerne er forsvundet over 8 år. Det er en meget drastisk reduktion, og det har store konsekvenser, især i områderne tæt på brandene,” forklarer Lagouvardos.
Derfor vurderer han, at det er en god idé, at kommunen vil plante nye træer. Men selvom behovet for grønne områder er akut, kan det vise sig at blive en stor udfordring.
Klima-ulighed
”Athen er blevet designet forkert fra starten. Der er bygninger alle steder. Det er et problem, for vi kan ikke nedrive bygninger for at gøre plads til grønne områder,” siger Lagouvardos.
Den athenske bymidte har den næsthøjeste befolkningstæthed i Europa. Her bor der 10.436 personer per km², ifølge tal fra Eurostat. Over årene er flere og flere folk flyttet til hovedstaden, og i dag bor ca. 40 % af landets samlede befolkning i Athen-området. For at akkommodere de mange tilflyttere er der blevet bygget højt og tæt.
For at danne sig et overblik over problemets omfang har Athens kommune kortlagt byens højeste temperaturer ved brug af satellitdata. Man har sammenlignet temperaturerne i de enkelte nabolag med andre faktorer såsom bygningers tilstande, antallet af træer, adgang til grønne områder, fattigdom og energifattigdom.
”Vi kan nu se byen, som den virkelig er, og afsløre et stærkt behov for at styrke klimaretfærdigheden i vores by,” fortæller Doukas.
”I de nordlige forstæder til Athen, hvor folk har en højere indkomst, har vi flere grønne områder, færre og lavere byggede huse, flere haver og vegetationer. Her er temperaturerne meget bedre end i centrum af Athen,” siger Lagouvardos.
I det centrale og sydlige Athen bor folk derimod tæt pakket sammen i nogle af Europas mest tætbefolkede områder. Her er byens højeste temperaturer og de færreste grønne områder.
”De fattigste folk er de mest sårbare over for klimaforandringer og global opvarmning,” forklarer han og understreger, at der er behov for flere tiltag til at adressere uligheden.
”Dette er begyndelsen, men vi er nødt til at bevæge os hurtigere og investere penge i at hjælpe mennesker, der er økonomisk dårligere i stand til at håndtere dette problem.”
Men der er stadig lange udsigter til store forandringer i den transport og industri, der bidrager til meget af byens opvarmning
Her peger han på det akutte behov for at isolere folks huse. Halvdelen af husene i Grækenland er bygget før 1980, og derfor er de ikke isolerede mod varme og kulde. Det betyder, at mange bruger aircondition. Det er normalt, at et hjem i Athen har 2-3 aircondition-enheder, fortæller Lagouvardos.
Det koster en masse penge og er med til at skabe energifattigdom, fordi folk ikke har råd til at betale for elektricitet. I dag lever 1/3 af grækerne derfor i et hjem, der ikke er tilstrækkeligt nedkølet i de varme sommermåneder, viser tal fra Eurostat.
Den nationale regering har sat nogle penge af til at hjælpe lavindkomstfamilier med at isolere deres huse, men ifølge Lagouvardos er beløbet alt for lille.
”Folk skynder sig for at være de første til at søge om midler, men det beløb, de modtager, er slet ikke tilstrækkeligt.”
Usikker fremtid
Lagouvardos fortæller, at forventningerne er høje til den nye borgmester, der har profileret sig selv på sin grønne agenda. Men samtidig er han bevidst om problemets omfang.
”Vi bliver nødt til at skabe forandring nu. Hvis vi ikke gør det nu, bliver problemet meget større i fremtiden. Jeg er ikke optimistisk,” siger han.
Det er nemlig ikke et problem, der alene kan løses lokalt i Athen.
”Vi skal stoppe med at bruge fossile brændsler. Det er et stort globalt problem, og de globale tiltag er desværre ikke tilstrækkelige.”
Fra borgmesteren lyder det imidlertid, at nederlag ikke er en mulighed.
”Vi har intet andet valg end at lykkes og komme så tæt på målet som muligt. Vi er bevidste om udfordringerne og de krævende forandringer. Hvis vi fejler, vil vi være endnu mere udsatte,” siger Athens borgmester.
Samtidig vil man udskifte den meget gamle busflåde med nye elektriske busser, og siden 2021 har man bygget på en ny metro, der efter sigende skal være færdig i 2030
Endemålet er, at Athen skal være klimaneutralt i 2030.
Ud over at plante træer planlægger kommunen også en række andre grønne tiltag såsom at installere solpaneler på byens skoler, at bygge flere cykelstier, samt tiltag, der skal reducere risikoen for oversvømmelse ved at genskabe byernes naturlige vandveje.
Men der er stadig lange udsigter til store forandringer i den transport og industri, der bidrager til meget af byens opvarmning. Transport falder under den nationale regerings autoritet, som netop nu er i gang med at lægge en ny plan for de kommende 20 år. Den eksisterende strategi sigter på at styrke den offentlige transport for at mindske brugen af privatbiler. Man vil udskifte den meget gamle busflåde med nye elektriske busser, og siden 2021 har man bygget på en ny metro, der efter sigende skal være færdig i 2030.
Men tidligere på året annoncerede regeringen en nedskæring i budgettet for klima og grøn omstilling fra 270 milliarder til 94 milliarder euro for perioden 2025-2030. Det oprindelige budget viste sig nemlig at være for dyrt. Det vil altså sige færre penge til den grønne omstilling af transport og energisikring af huse.
Læs også Seth Marvin Andersens artikel “Skoldhede Grækenland sunder sig oven på en sommer i flammer”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
