FORSVARSPOLITIK // ANALYSE – I disse dage ser vi de første problemer i forhold til det kommende forsvarsforlig. Højre side af salen kan ikke komme hurtigt nok i gang med forlig, og statsministeren vil gerne vente til efter valget. Men begge parter bør kunne mødes om ekstraordinære bevillinger på grund af Ukrainekrisen. Dette kan blive Morten Bødskovs svendestykke som ny forsvarsminister, skriver Lars Bangert Struwe, generalsekretær, ph.d. Atlantsammenslutningen.
Statsminister Mette Frederiksen sagde på Københavns Universitet den 3. februar, at hun var klar til at se på at tilføre forsvaret midler, hvis der var behov for det. Til gengæld er hun ikke klar til at fremskynde forsvarsforliget.
Det ønsker oppositionen imidlertid, og Jakob Elleman-Jensen har gjort det til et vigtigt svar på ukrainekrisen. Dagen efter statsministerens tale på KU fik landet en ny forsvarsminister, der har som hovedopgave at få ro på og gøde jorden for et nyt forsvarsforlig.
Skærer vi ind til benet, så står vi i en situation, hvor forsvaret flere har gange været ude og meddele, at forsvaret ikke kan forsvare Danmark
Skærer vi ind til benet, så står vi i en situation, hvor forsvaret flere har gange været ude og meddele, at forsvaret ikke kan forsvare Danmark, bekræftet at man bl.a. mangler ammunition og at fastholdelse af personellet er et problem. Samtidigt ser vi, at der er en stærkt bekymrende udvikling i Ukraine, som store dele af Folketinget ser ret ens på. En god del af Folketinget er også klar til at tilføre yderligere midler til forsvaret. Midler, som forsvaret har brug for, og som NATO efterlyser.
I debatten med studerende på Københavns Universitet talte statsministeren såvel om et forsvarsbudget på 2% af BNP og om tilførsel af op mod 17. mia.kr til forsvaret. Om dette er om året eller fordelt ud over en periode er uvist – men måske fik vi her regeringens mål for et sluttal på en forøgelse af den årlige budgetramme med i alt 17 mia. kr. hen over en periode.
Mette Frederiksens parathed til at lukke huller bør vække glæde i forsvarsvenlige kredse, og man bør fra disse kredse sige ja. Ja til en tillægsbevilling, der kan dække de umiddelbare problemer, så som fastholdelse af personel, indkøb af ammunition, enkeltmandsudsrustning eller jord til luft systemer og anti-tanksystemer, der kan afløses M-85 Karl Gustav. Forsvaret har selv en lang liste, som man kan komme i gang med. Dette vil være et tilbud, som forsvarsminister Morten Bødskov kan komme med i de kommende uger.
Det kræver, at forsvaret ikke selv spænder ben
En tillægsbevilling bør lappe de mest udsatte huller. Imidlertid vil det kræve, at forsvaret ikke selv spænder ben ved at drukne det i bureaukrati, og at man fra politisk hold godkender, at man bruger Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 346 stk. 1b’s muligheder for indkøb uden om de normale udbudsregler.
Heri står: ”hver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel…” Ved at bruge denne artikel kan man straksanskaffe en del af det materiel, man allerede nu ved, man mangler og forøge de bestillinger, man har i gang.
Man er stille i gang med, men skal omstille sig til, at kunne kæmpe en højintensiv krig i alle fem militære domæner (jord, sø, luft, rum og cyber) på en gang, integreret og i samarbejde med ikke blot de andre værn, men i en NATO-ramme
Forsvaret står over for en meget stor udfordring. Man er stille i gang med, men skal omstille sig til, at kunne kæmpe en højintensiv krig i alle fem militære domæner (jord, sø, luft, rum og cyber) på en gang, integreret og i samarbejde med ikke blot de andre værn, men i en NATO-ramme. Det er en opgave, man ikke har trænet i årevis, og nu skal man lære det enormt hurtigt. Det vil kræve ro – og ressourcer. Her må politikerne træde til ved at sikre en ekstrabevilling til både materiel og fastholdelse af personellet.
Regering, opposition og regeringens støttepartier bør kunne finde hinanden i en proces, hvor man i løbet af få uger tilfører ekstra midler, som forsvaret, så får fordelt ud. Dette vil give et meget stærkt signal indadtil i forsvaret og til danskerne. Forsvarsministeren vil have vist sig som forhandler, og oppositionen som ansvarlig midt i en krise.
Endvidere skal man i et parallelt forløb se på, hvad man evt. kan levere til Ukraine. På Twitter diskuterer forsvarsorienterede profiler særligt Stinger, et nu udfaset jord-til-luft-forsvarssystem, som vi måske stadig har på lager i det danske forsvar. Stinger blev med held brugt imod russiske kamphelikoptere i Afghanistan og kan være med til at afskrække en fornyet russisk invasion i Ukraine.
Det vil også rumme et klart budskab til vore allierede og til Rusland. Ukrainekrisen viser os, at en konventionel krig i Europa ikke længere er noget, som kun sikkerhedspolitiske analytikere har mareridt om, men som hele landet bekymrer sig om og forventer garantier imod.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her