ØL // NY BOG – Grundøllen pilsner har været en udstødt øltype under ølrevolutionen. Med pilsnerbogen ”Den nøgne øl” er visionen at rehabilitere pilsneren som en raffineret drik og samtidig være med til at ventilere en ølrevolution, som er kørt fast i gentagelser, stiløvelser og en nærmest totalstyring af ølrevolutionens signaturdrik IPA (India Pale Ale), skriver Christian Andersen, der sammen med Jens Eiken lige har udgivet bogen, “Den nøgne øl”.
Min og Jens Eikens bog om pilsneren ”Den nøgne øl” – verdens første bog om verdens mest populære type øl – indledes med et citat fra the pope of foam.
Skumpaven er lig med professor emeritus Charles Bamforth, en af verdens mest anerkendte forskere i øl fra Department of Food Science and Technology, University of California.
Den raffinerede og velsmagende pilsner er ikke en øl, som de mange nye bryggere i ølrevolutionen har gidet – eller kunnet – brygge
Han udtaler:
”Jeg har længe ment, at målestokken for, om en brygger er god eller ej, er hans eller hendes evne til at brygge en supergod pilsner.”
Alligevel er den raffinerede og velsmagende pilsner ikke en øl, som de mange nye bryggere i ølrevolutionen har gidet – eller kunnet – brygge.
Hvis du spørger en gennemsnitsbrygger, hvilke type øl blandt de ca. 100 certificerede øltyper plus undertyper, han eller hun drikker at the end of the day, er det en pilsner.
Alligevel har pilsneren nærmest været ikkeeksisterende under ølrevolutionen. Så stærk har dogmer styret bryggerne og branchen.
Ølrevolutionen har været en berigelse, men har været og er for nørd-styret.
Man kan altid diskutere, hvad god smag i øl er, men ølrevolutionens to feticher ‘humle og nyheder’ har haft den konsekvens, at ”kedelige” grundøl som fx den raffinerede og hyper velsmagende pilsner i al sin variation af smag er forsvundet ud af gamet blandt craft beer-segmentet.
Pilsneren fik skylden
Da ølrevolutionen tog fart på Vestkysten i USA for 40 år siden og 20 år senere kom til Danmark som det første land i Europa, var det – sat på tungespidsen – pilsnerens skyld.
Kvaliteten af pilsneren var i bund. Det samme var udvalget af øl. Pris fremfor kvalitet styrede markedet. Øllets image var med andre ord nødlidende
Ølrevolutionen var et oprør mod monopoler, en infantil og forarmet markedsføring og, ikke mindst, industriøllen pilsner.
Kvaliteten af pilsneren var i bund. Det samme var udvalget af øl. Pris fremfor kvalitet styrede markedet.
Øllets image var med andre ord nødlidende.
Den store fetich: Humle
Ølrevolutionen har ført en rigdom af velsmag med sig. Mange nye slags øl, mange nye typer, mange nye bryggerier. Over 200 bryggerier i Danmark er der i dag. Da ølrevolutionen begyndte var der ca. 10 bryggerier.
I USA er der næsten 9000 bryggerier. Ved ølrevolutionens begyndelse var der kun omkring 100 bryggerier.
Men én råvare, én måde at tænke øl på, har næsten fra begyndelsen af ølrevolutionen til i dag været dominerende, invasiv. Én type øl er næsten gået solo og blevet en drik eller nærmere en familie af drikke i sig selv.
Administration af humle i en øl har været i absolut fokus. Ikke malt, gær eller vand – øllets normale andre byggestene.
Det nørd-styrede øl er blevet for mærkeligt, ja næsten udrikkeligt, ukendeligt
Humle er eksistensgrundlaget for den moderne IPA, India Pale Ale. IPA i alle dens forgreninger har været drivkraften i ølrevolutionen.
Amerikansk IPA er ølrevolutionens signaturdrik. Humlearomatisk, humlebitter og – det glemmes ofte i humlesnakken – ofte meget sød for at balancere totalangrebet af humle. I lang tid har det været ok – selvom den vidunderlige, nu hendøende, britiske IPA, originalen, blev overset i forbifarten.
For der kom mange gode øl ud af det, og humle blev udforsket, viden blev delt, humleproducenterne udviklede sig og det kom alle typer øl til gode, ikke kun IPA. Men nu er udviklingen crashed.
Humlejuice fra Rema 1000
Det nørd-styrede øl er blevet for mærkeligt, ja næsten udrikkeligt, ukendeligt.
Efter en lang periode at være kørt fast i en blindgyde af uendelige stiløvelser, crazy øl og en nærmest totalstyring af ølrevolutionens signaturdrik IPA, er det gået helt skævt de seneste par år.
Det bedste eksempel er, at øllets svar på daggammel tropisk juice fra Rema 1000 er blevet cool.
De radikaliserede ølentusiaster har talt! Og bryggerne har fulgt trop. Der findes ølbarer, hvor halvdelen af hanerne er med IPA, de fleste med ”tropisk juice fra Rema 1000”.
De såkaldte hazy eller juicy IPA-typer er p.t. kongen af øllet. Skal vi ikke bare kalde øllene for humlejuice.
Det er kort fortalt en IPA, som er grumset som juice og med tonsvis af humlearomaer af eksotiske frugter – mango, ananas, passionsfrugt, fersken, grape – og ofte også et vognlæs bitterhed fra samme humle. Det er simpelt hen svært at drikke.
Ølrevolutionen er blevet for mærkelig
James Vorel, toneangivende ølanmelder på livsstilsmagasinet Paste Magazine, har også fået nok. Han har lige smagt sig igennem 324 IPA’er.
I indlægget How one beer geek fell out of love with hazy IPA skriver han:
“We began to notice that many breweries were taking the concept too far, overloading their hazy IPAs with unpalatable levels of hop flavor, which ultimately tended to have the opposite effect that was intended. IPAs created with maximum “juice” in mind were instead tasting like sludgy plant matter”.
Han stikker kniven længere ind – og overlader ordet til sin ”seksårige nevø”:
”Tooth-stripping sweetness is the norm; something to be expected in all these styles as well, whether it’s stout, or a fruited sour, or hazy IPA. They’re the hallmarks of an era that has long since waved goodbye to any sense of proportion or dignity—the highest rated beers of our era have an uncomfortable tendency to sound like something a child would have designed if given the chance.”
‘If you let your 6-year-old nephew design a beer, would he not say “I want a chocolatey beer, with bananas, and blueberries, and maple syrup and vanilla!”
Ind på banen kommer derfor pilsneren som modreaktion. Grundøllen, som blev udviklet i tjekkiske Pilzen i 1842. Der er brug for at nulstille smagsløgene med velsmag – der er også behov for at nulstille ølrevolutionen
Og James Vorel vrider kniven en ekstra gang – denne gang med en forbavselse over et nyt dogme hos nørd-kleresiet.
En øl skal være svær at drikke hedder det:
”On the most basic possible level, modern hazy IPA is increasingly defined by being hard to drink, especially in quantity.”
“How this managed to become the norm, I have no idea, but drinkers have accepted that too-sweet, too-sticky, too-gritty, too-yeasty, too-vegetal, too-corrosive IPA is not only acceptable for the style, but the apex of the modern beer world.”
”We’ve all been led so far astray that the guys living on Untappd are handing out five stars to beers that aren’t just hard to drink, but awarding those beers because they’re hard to drink, as if that’s a feature rather than a flaw.”
Jeg kunne ikke være mere enig.
Træt af våbenkapløbet
Ind på banen kommer derfor pilsneren som modreaktion. Grundøllen, som blev udviklet i tjekkiske Plzen i 1842.
Der er brug for at nulstille smagsløgene med velsmag – der er også behov for at nulstille ølrevolutionen.
Især i Tyskland, Tjekkiet og USA er der enklaver af bryggerier, som brygger det fineste og bedste grundøl, pilsneren, og kategorien får flere og flere tilhængere – også i Danmark.
Craft bryggerier som fx To Øl, Mikkeller, Bad Seed, Slowburn, Ølsnedkeren, Gamma, Nørrebro Bryghus, Herslev Bryghus og Krenkerup er på det seneste blevet småforelskede i pilsneren; de relancerer den og satser på den.
Fremtiden ser lys ud for ølrevolutionen – lys som en pilsner!
Således har To Øl fx netop bestilt otte af de særlige horisontale tanke til lagring af deres storsatsning ”45 Days Organic Pilsner”.
Mon ikke, at de mange nye bryggere søger tilbage til den nøgne øl, fordi de er trætte af våbenkapløbet om flest typer af humle, størst mulige bitterhed, mest mulig smagskompleksitet og originalitet, eller det der ligner.
En Original Maple Truffle Ice Cream Waffle fra svenske Omnipollo, en porter på 11,5 % alkohol med chokoladebønner, kanel, vanilje, laktose og ahornsirup er måske ikke så original, når det kommer til stykket.
Fremtiden ser lys ud for ølrevolutionen – lys som en pilsner!
LÆS OGSÅ BOGEN OM ØLBRØDRENE I POV HER
Christian Andersen, Jens Eiken: ”Den nøgne øl”, Turbine, 380 sider, 299,95 kroner.
Topbillede: Fra forfatteren.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her