MALURT // BOGANMELDELSE – Tidligere i år udkom B-Joe Johansens fotobog om Malurts definitive afskedsturné på forlaget Electric Buddha i stort format med den sigende undertitel En fotografisk odyssé. Og det er nemlig præcist dækkende for, hvad B-Joe har formået at dokumentere med sit billedstærke pragtværk; et hårdtarbejdende rockband på landevejen foran og bagved scenen samt deres ekstatisk begejstrede publikum, der sang med på de kendte refræner og linjer., skriver Thomas Vilhelm, der oprindeligt skrev teksten for vort samarbejdsmedie, side33.dk
Bandet med dets karismatisk dragende midtpunkt, Michael Falch, besluttede efter en fælles tur i Parken for at opleve de aldrende helte fra The Rolling Stones, at deres langtidsparkerede projekt, Malurt, skulle have en chance mere, til trods for Falch flere gange kategorisk havde afvist muligheden, hvilket han selv fortæller om i sit efterskrift til B-Joes bog.
Trimmet og fit for fight ovenpå mange timers øvning var den oprindelige start 80’er formation med Michael Falch, Christian Arendt, Peter Mors, Dia Nielsen og Pete Repete klar til en Danmarks-odyssé februar 2020.
Koncertudgivelsen klarer den lydlige manifestation af en gruppe i topform, der revitaliserede deres brand for sidste gang og beviste den stadige relevans af deres repertoire 40+ år efter tidspunktet for oprindelig lancering
Men efter fem koncerter måtte også Malurt bøje sig for Covid-19 pandemiens konsekvenser, og de genoptog først deres turnévirksomhed to år senere først indendørs og hen over sommeren udendørs før ‘Sidste skrig’ i Amager Bio i starten af september 2022.
“Sidste skrig” er ligeledes titlen på Malurts dobbelte livealbum optaget i K.B. Hallen marts 2022 og udsendt samme dato, hvor bandet – ifølge efterskriftet i bogen – uigenkaldeligt trak stikket efter koncerten i Amager Bio den 9. september.
Koncertudgivelsen klarer den lydlige manifestation af en gruppe i topform, der revitaliserede deres brand for sidste gang og beviste den stadige relevans af deres repertoire 40+ år efter tidspunktet for oprindelig lancering, mens B-Joe har stået for denne konstatering rent visuelt.
Eufori, forløsning og en indre kerne af kærlighed og håb trods hårde tider går hånd i hånd, når Falchen foredrager sit tekstunivers med lige dele forelskelse, fortabelse og fortvivlelse, mens skæbner mødes i mørket, neonsolen brænder, og suset søges i storbyens rastløse sitren.
B-Joe havde kameraet med både som tilskuer og som guitarist i Hardinger Band, når de to bands optrådte ved de samme live events.
Det er således lykkedes ham at være til stede under en del af de mange optrædener, Malurt nåede at give. B-Joes udvalgte 200 skud i både sort/hvid og farve går tæt på orkesteret samlet, hver for sig, backstage, on stage, og minutterne før, adrenalinen og den kollektive energi slippes løs. Hertil skal føjes fotos af den hengivne fanskare og personalet bag bandet, der får det hele til at ske.
Malurt på kornet
Som lige dele livslang fan og flittig udøvende musiker forstår bogens forfatter at ramme Malurt på kornet i de mest koncentrerede øjeblikke, hvor fællesskab og forløsning møder den individuelle iscenesættelse og enkeltmusikernes bidrag, komponenter der er nødvendige for samlet at udløse “The Big Bang” her og nu, mens den fremmødte skare sørger for resten.
Eufori, forløsning og en indre kerne af kærlighed og håb trods hårde tider går hånd i hånd, når Falchen foredrager sit tekstunivers med lige dele forelskelse, fortabelse og fortvivlelse, mens skæbner mødes i mørket, neonsolen brænder, og suset søges i storbyens rastløse sitren.
Malurts katalog gør det personlige politisk og omvendt, når der anno 2022 synges om kold krig, datadisciplinens kvælende greb, og vores fortid, fremtid, nu og her i en SoMe verden af i dag med Vindueskigger(e) i det virtuelle rum, der nærmer sig Black-Out, når tastaturkrigerne går planken ud.
Alt dette synes at foregå på godt og ondt, samtidig med B-Joes linse, nærværende og fokuseret, stiller skarpt på begivenhedernes malstrøm i close up, som silhuetter, i det brede format og i enkelte lettere rystede billeder, når momentum kræver sit. B-Joes fotos er en skønsom blanding af det hele, og ledsages klædeligt blot af lidt indledende forord, benævnte efterskrift og udvalgte tekstuddrag undervejs.
“Vi ses igen,” lyder det i en af Malurts mest rammende ballader, hvilket fremover vil ske via en tur ad mindernes allé, som Malurt Superlive bogen har ydet sit uomtvistelige og æstetiske bidrag til, og når vinylerne findes frem til en tur under nålen. Ånden og inspirationen fra Neil Young, The Clash, The Rolling Stones og ikke mindst The Boss hviler stadig over Sidste skrig Live i K.B. Hallen – et sted med stolte traditioner som Malurt selv.
‘Hey hey, my my
– Neil Young
Rock and roll can never die
There’s more to the picture
Than meets the eye.
Hey hey, my my’, som Young udtrykker det, og Falch fortolker det.
Slutteligt skal der lyde en tak for hele herligheden fra denne signatur, der sommeren 1982 med hovedtelefoner på lyttede til “Mød mig i mørket” et sted i en provinsby i Danmark, mens hovedet nikkede i takt. Måtte denne begejstring altid vare ved.
Efterskrift af Mads Kornum
Denne bog er skrevet af en fan. For fan’ det kan mærkes, ses og NÆSTEN høres på resultatet. Du kommer helt tæt på. Men ikke for tæt. Bogen er naturligvis primært for fans af Malurt, og for det publikum, der har taget del i Superlive turen. Men bogen er også meget mere end det.
For det, tusindkunstneren B-Joe her evner via sine fotos af publikum og af bandet på scenen og bag kulisserne er, at indfange selve samhørigheden og kerneværdien af fællesskabet. At kunne dokumentere energi og synergi som “stillbilleder” er lidt af en kunst.
Så jeg vil tillade mig at kalde denne bog et lille kunstværk, der ikke “bare” afspejler en tour, en tid, en tilstand – men derimod en tidløs rejse, der nok har en sidste station, men den kan man meget passende døbe HJERTESTARTER.
Teksten er trykt første gang hos POV’s samarbejdspartner side33 og kan læses på dette link.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her