Vi kan sikkert hurtigt blive enige om, at en del personer med notorisk magt – politisk, økonomisk, kulturel – er nogle slemme koketter, når de nægter at være en del af eliten. Men vi har sikkert vanskeligere ved at blive enige om, hvorvidt det i sig selv er moralsk godt eller skidt at være del af bemeldte elite, og om et demokratisk samfund overhovedet bør forlige sig med det elitære.
Danske politikere får i disse dage på puklen for ikke at vil vedstå, at de er en del af eliten. Højrefløjen håner Pernille Skipper for netop det, venstrefløjen Pia Kjærsgaard for det samme.
Men hvad er elite overhovedet? I Nudansk Ordbog defineres elite som “den bedste og dygtigste del af en bestemt gruppe personer; også om den mest privilegerede gruppe i et samfund”. Ud fra den betragtning bliver det nok lidt vanskeligt at undgå en elite, med mindre man da er blevet vulgærkommunistisk i hovedet og absolut ingen forskel vil acceptere.
Nogle ér bare bedre og dygtigere end andre, og når vi i en eller anden udstrækning præmierer den slags, så bliver de inkriminerede grupper med nødvendighed privilegerede.
Ja, det ér noget pjat ikke at ville vedstå, at man er privilegeret – hvis man altså er det. Og nej, der er ikke nødvendigvis noget forkert ved at tilhøre en elite
Ja, det ér noget pjat ikke at ville vedstå, at man er privilegeret – hvis man altså er det. Og nej, der er ikke nødvendigvis noget forkert ved at tilhøre en elite. Moralsk set er der forskel på det – altså at tilhøre eliten – og på at være elitær og agere elitært. Jf. igen Nudansk Ordbog, der definerer elitær således: “som vedrører eliten; især nedsættende om en gruppe uden forbindelse med almindelige mennesker ≠ folkelig”.
Man kunne retorisk spørge, om den velkendte tømrersøn fra Levanten, altså Jesus, der nok var lidt bedre og dygtigere end de fleste andre, i kraft af samme kvaliteter nødvendigvis var ufolkelig?
Og Søren Kierkegaard – var han ikke en del af eliten? Stor formue, godt hoved, mange bøger på CV’et, berømmelse ud over landets grænser! Manden var aristokrat om en hals, en svoren kritiker af demokratiet, og dog var der næppe nogen anden i samtiden, der var så folkelig som han, når det kom til at omgås høj og ikke mindst lav i samfundet, jf. hans daglige “menneskebade” i København.
Kierkegaard så imidlertid, at danskerne i bred almindelighed var smålige og misundelige, og at det liberaldemokratiske samfund, der på hans tid var ved at udvikle sig, stilede mod en nivellering, en udjævning af alle forskelle. Alle skulle være lige! Dermed blev det umuligt at anerkende nogen for at være bedre eller dygtigere end andre, og derfor misundte man dem, der ikke desto mindre var bedre eller dygtigere, for at være dette, da man jo selv burde (anses for at) være lige så god eller dygtig.
Kierkegaard så imidlertid, at danskerne i bred almindelighed var smålige og misundelige, og at det liberaldemokratiske samfund, der på hans tid var ved at udvikle sig, stilede mod en nivellering af alle forskelle. Alle skulle være lige!
Elite er i dag blevet et skældsord – hvilket på ingen måde kunne have overrasket salig Søren.
Tilsvarende hviler folkets allestedsnærværende argusøjne på enhver, der hæver sig over mængden, som på en forræder. Er nogen ligefrem fremragende, bliver han enten nedsablet – nivelleret – eller ophøjet som pot og pande med folket, som var han et blot og bart udtryk for alt det gode, der bor i folket, i hele folket, hele det forskelsløse folk.
Illustration: Michaël Dorbec (Mobile Pay: 3131 8234)
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
