Gaslighting

Jeg efterlyser en ny ordentlighed – vi må genskabe etikkens rolle i det politiske

i Politik & Samfund/Debat af
POLITIK // DEBAT – “Vi skal sige fra, når den politiske loyalitet over for et parti eller en politiker bliver større end overfor lovene og borgerne. Forlang etik i politik af de politikere, der vælges. Det er ikke politikerne, som alene har ansvaret for vores demokrati og samfund. Det ansvar er også vores”, skriver Lone Skow Al Awssi.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Næsten 200.000 danskere har meldt sig ind i Facebook gruppen: ”Danskerne støtter IKKE Støjberg” som en reaktion på Nye Borgerliges støttekampagne for den tidligere minister i forbindelse med behandlingen af ”Barnebrudssagen” i instrukskommissionen:

Gruppens overordnede formål er at genskabe etikkens rolle i politik. I takt med at spin, gaslighting og manipulation i højere grad både praktiseres og accepteres på Christiansborg – og blandt mange borgere – skal gruppen ses som det første spæde tegn på en modreaktion med krav om en ny ordentlighed i politik.

I det postfaktuelle samfund har følelser og mavefornemmelser forrang for fakta.  Det er gift for demokratiet. Vi er nødt til at dele de samme fakta. Så kan vi bagefter have forskellige holdninger og meninger. Det gælder for borgere, politikere, regeringer og myndigheder

Og det er virkelig nødvendigt. Over hele den vestlige verden, inklusive Danmark, har der bredt sig en fornemmelse af, at politik ikke længere er et redskab til at løse vigtige samfundsmæssige problemer, men snarere en selviscenesættende karrieremulighed for politikere, der uden videre benytter sig af spin, manipulation og mudderkastning.

Gaslighting
Skærmbillede fra Facebookgruppen.

Realpolitikken – forstået som det at løse store udfordringer i samarbejde med andre – er erstattet af symbol- og værdipolitik. En populistisk tilgang til det politiske håndværk, som splitter mere end det samler, som skaber et ”dem og os”-samfund og stigende politikerlede.

Impotent politik

Når substansen i det politiske arbejde forsvinder, og lovgiverne ikke længere mener, at de selv skal overholde og respektere loven, står demokratiet over for større udfordringer, end vi måske lige umiddelbart forestiller os.

Hvis vi tolererer ”gaslighting” fra magtfulde mennesker, skaber vi en psykologisk voldelig atmosfære, som leder til forvirring, afledning, distraktion og misinformation i hele samfundet. Det er alvorligt. Fordi vi mister troen på selve muligheden for en troværdig debat

Når politik bliver impotent, fordi den drukner i ligegyldigt spin, begynder flere og flere at sværme for alternative former for demokrati eller endog en stærk leder, som alene kan klare alle problemerne.

Det postfaktuelle samfund

Den amerikanske politolog Francis Fukuyama har betegnet den nuværende politiske epoke som det postfaktuelle samfund, hvor følelser og mavefornemmelser har forrang for fakta. Det er gift for demokratiet. Vi er nødt til at dele de samme fakta. Så kan vi bagefter have forskellige holdninger og meninger.

Det gælder for borgere, politikere, regeringer og myndigheder.

Flere og flere føler, at der sker en systematisk erosion af de demokratiske fundamenter. Når selv ledende politikere ikke mener, at eksisterende lovgivning skal overholdes, at den blot må vige for politiske holdninger, så skrider et af de vigtigste fundamenter i vores samfund.

Gaslighting

Mennesker har altid brugt manipulation som et redskab til at opnå magt og fordele. Det er ikke noget nyt. Det nye er den stigende accept af det i alle niveauer i samfundet. I psykologien kaldes manipulation også for ”gaslighting.

Begrebet stammer fra et skuespil fra 1938 ved navn ”Gaslight”, der først blev opført i London; mest kendt blev dog filmen instrueret af George Cukor, hvor hovedpersonen spillet af Ingrid Bergman systematisk bliver nedbrudt af sin mand.

Han fortæller hende, at han går en tur om aftenen, men i stedet lister han op på loftet, laver lyde og ændrer på styrken i lejlighedens gaslamper.

Foregår ”gaslighting” privat og på arbejdspladser, skader det det enkelte menneske. I samfundet har det konsekvenser for vores tillid til institutioner og politikere, det fører til politikerlede, og på sigt kan det ødelægge demokratiet

Når han kommer hjem og hun skræmt fortæller ham om sine oplevelser, slår han det hen og siger, at det blot er noget, hun bilder sig ind, at han er bekymret for hendes dømmekraft og helbred, og at hun skal gå til sin læge. Han manipulerer hende, så hun til sidst mister sig selv og sin egen dømmekraft, så han kan kontrollere hendes liv og hendes formue.

Fra filmen “Gaslight” (1944) med Ingrid Bergman og Joseph Cotten i hovedrollerne. Foto fra Wikimedia.

”Gaslighting” er et udtryk for følelsesmæssig manipulation, som gør individer eller grupper usikre på deres egne følelser, oplevelser og hukommelse. Det kan forekomme overalt, privat, på arbejdspladser og i politik.

Foregår det privat og på arbejdspladser, skader det det enkelte menneske. I samfundet har det konsekvenser for vores tillid til institutioner og politikere, det fører til politikerlede, og på sigt kan det ødelægge demokratiet.

Politiske ”gaslightere”

I dag er verdens største gaslighter USA’s præsident, Donald Trump. Hans angreb på den frie presse underminerer en vigtig institution i demokratiet. Han kalder selv troværdige medier for fake news.

Trumps angreb har været med til at udvirke, at republikanske vælgeres tillid til pressen siden 2016 er faldet til et historisk lavt niveau. Ifølge Gallup har kun 15 procent af de republikanske vælgere tillid til medierne i 2019 mod 69% af demokraterne og 36% af de uafhængige vælgere. Blot 13 % har stærk tillid til medierne i den samlede vælgerskare (28 % har “en vis tillid).

Gaslighting
Gaslighting – Trump har rekorden. Illustration: Pixabay

Washington Post har i et løbende faktacheck opgjort, at Trump som præsident er kommet med over 20.000 falske eller vildledende påstande, siden han blev valgt.

Et element i ”gaslighting” er at nedgøre andres følelser. Stille spørgsmålstegn ved dem og forklejne dem. Vi oplever det også i dansk politik. Når Pernille Vermund for eksempel insisterer på retten til at kalde borgere med anden etnisk baggrund for ”perkere” og derefter beskylder de protesterende for overfølsomhed, så er der tale om politisk ”gaslighting” for fuld styrke.

Gaslighting
Kun 15 procent af de republikanske vælgere har tillid til medierne i 2019 mod 69% af demokraterne og 36% af de uafhængige vælgere. Blot 13 % har stærk tillid til medierne i den samlede vælgerskare. Foto fra Gallup.

Demokratiet er ikke en selvfølge

Hvis vi tolererer ”gaslighting” fra magtfulde mennesker, skaber vi en psykologisk voldelig atmosfære, som leder til forvirring, afledning, distraktion og misinformation i hele samfundet. Det er alvorligt. Fordi vi mister troen på selve muligheden for en troværdig debat.

Hvis vi begynder at efterleve de simple regler, er vi i det mindste på vej

Den tyske filosof Jurgen Habermas har udviklet en teori om forudsætningen for demokratisk dannelse. I sin mest enkle form bør der gælde disse regler i enhver debat:

  1. Sandhed (at tale i overensstemmelse med kendte fakta)
  2. Sandfærdighed (at udtrykke sig i overensstemmelse med sin opfattelse af, hvordan verden bør være)
  3. Rigtighed (at udtrykke sig i overensstemmelse med sine følelser)

Hvis vi begynder at efterleve de simple regler, er vi i det mindste på vej.

Vi skal sige fra, når den politiske loyalitet over for et parti eller en politiker bliver større end over for lovene og borgerne. Forlang etik i politik af de politikere, der vælges. Det er ikke politikerne som alene har ansvaret for vores demokrati og samfund.

Det ansvar er også vores.

LÆS MERE OM DANSK POLITIK I POV HER


Topillustration: A public sphere described by Habermas – Coffee House in 18 century Edward Lloyd’s Coffee house, à Londres, par William Holland (1789). Commerce de café où le journal anglais Lloyd’s List fut à l’origine publié au 18e siècle. Public Domain.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Lone Skov Al Awssi er freelance journalist ved Praesens.dk og gennem mange år samfundsdebattør i krydsfeltet politik, etik og religion.

Som panelist på Kristeligt Dagblads Religion.dk skriver hun om religiøse emner og besvarer spørgsmål fra læserne. Hun har tidligere arbejdet som salgsagent i SAS og er nu selv selvstændig erhvervsdrivende med familiens forretning ” Something Special by Awssi”, som de har haft siden 1983.

Det politiske arbejde har fyldt meget, tidligere som folketingskandidat og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for De Konservative. Som bosat i Københavns indre by gennem mange år har byen og dens udvikling en stor plads i hendes hjerte.

Født i Gudme på Sydfyn fra en slægt af små fynske jordbrugere og søfolk fra Marstal, er hun nu københavner med stort K.

Lone Skov Al Awssi er katolik og gift med en muslimsk mand fra Irak.
Sammen har de en voksen søn, som studerer Erhvervsjura på CBS.

Seneste artikler om Politik & Samfund