KONCERT // ANMELDELSE – Mens vi ruller asfalt på naturen, spiller Peter Sommer og band mesterlig levende musik om kærlighedens smertepunkter og verdens skæve gang. Koncerten i Vega onsdag aften var fremragende.
Kombination af fransk chanteur-tradition og amerikansk west-coast tilsat Gustav Winckler og intelligente tekster, er på papiret ikke nødvendigvis en lige vej mod succes, men det har Peter Sommer gjort den til.
På yderst original vis har han hen over en lang række albums vist, hvor godt melankolsk pop-rockmusik kan fungere på dansk, når skæve inspirationskilder sættes rigtigt sammen. På seneste album, det rigtige gode og meget velproducerede Verdens volume, har han oven på flere vers om kærlighedens vildveje desuden lagt et politisk lag til teksterne, der elegant nok både er skældud til os danskere og samtidigt lettere sørgende over menneskets dårskab.
Klimakrisen og et generelt større alvor er på spil her i 2025, omend pakket ind i det sædvanlige sommerske lune. På Verdens volume åbner han med ordene “tillykke, du hat tabt”, leder forgæves “efter ord for, hvor galt jeg egentlig synes det går” og spørger “hvem har du kysset i din gadedør/mens den verden du kender styrter sammen/farvelkys til alt det som vi havde før.”
Peter Sommer er dansk populærmusiks mest intelligente
Onsdag aften viste han i Vega, at han også live kan fremvise dansk populærmusiks lige nu mest intelligente og sprogligt opfindsomme sange. Han sang fortrinligt og bandet bakkede upåklageligt op.
Vi fik et potpurri af nyt og gammelt med fokus på Verdens Volume begyndende med en dejlig underspillet version af Hvad sker der i dit hoved?, der blev fulgt af de nye og i Vega sejt vuggende og dansable Ruller asfalt på og Broerne i Paris. Den udsolgte sal var allerede fra begyndelsen helt bag Sommer og band.
Den velspillende Anders Bach på trommer satte tempo og pondus på Rød kort, der udviklede sig til en lang og vidunderlig version, hvor den lige så uundværlige Palle Hjort syrede ud på tangenterne og Sommer selv hamrede løs en akustisk guitar. “Men det er som det er/Det vil altid ende sån her/For det er desværre sån i min sport/at hvis du brokker dig får du rødt kort.” Det var hæsblæsende.
Derefter fik Sommer vejret med en soloversion på akustisk guitar af Faret vild i samme skov. “Der er så meget at løbe fra/Til sidst ka’ benene ikke følge med.”
På superdueten Din idiot (Jeg skulle have været din idiot) trådte Selina Gin frem fra korpladsen og viste, hvor uundværlig hun er på dette nummer. “Måske var han verdens værste mand/For dig/Måske har du giftet dig med en idiot/Din idiot/Jeg sku’ ha’ været din idiot.” Nej, timingen er ikke altid på plads, når det kommer til kærlighed.
Svanejagten, single fra seneste album, er allerede en nyklassiker, som alle sang med på. Derefter Undskyld mit undskyld, der måske var aftenens svage led, hvilket hurtigt blev glemt med den efterfølgende Hvorfor løb vi, der blev serveret i en meget stærk udgave. Anders Bech satte sig igen igennem på trommerne. Kærligheden og opgivelsen hudflettet med ganske få ord: “Problemerne står i kø/Hos os gik de lige ind…Hvorfor løb vi? Vi ku’ være gået hele vejen.”
Vi der valgte mælkevejen er Sommers kampråb om at bevare passionen. “Jeg’ ikk’ bange for at dø/Men for at leve for lidt/Vi ses i forelskelsen, i fristelsen/I kampen for ikk’ at miste den.”
Ud over kanten på en rund planet og Sand kærlighedshistorie stod flotte. På sidstnævnte viste Selina Gin atter sin betydelige rolle.
Lars Skjærbæks guitarsolo satte tyk streg under den stærke Elskede at drømme, Drømmer om at elske. Der blev danset under stor jubel.
Troubaduren fra Skanderborg lukkede af med 8-6-6-0, der traditionen tro endte i fællessang.
Ekstranummerne var klassiskeren Valby Bakke, der også bød op til fællessang, og titelnummeret fra Verdens Volumemed “Vi ka’ ikk’ få armene ned/Vi lader os rive med/Ka’ ikk’ få armene ned.” Publikum kunne vitterlig ikke få armene ned.
Det var meget velturnerede live-versioner af i forvejen stærke numre. Sommer har efterhånden lidt at et oevre at gøre godt med. Aftenens eneste klagepunkt skulle derfor lige være, at koncerten kun var knap halvanden time lang.
Jeg havde forud for koncerten nærmet mig noget, der lignede en alvorlig overdosis af Peter Sommer. Han har i de seneste år været rigtigt meget under pick up’en herhjemme, og dette var vist min fjerde koncert indenfor ganske få år. Måske var det derfor, at jeg hjemme i stuen med pick up’en i vinylerne sad med en lille tanke om, at han måske har gjort det, han skal med denne særlige stil og kombination af skæve inspirationskilder. Var det mon ikke snart tid til et rockalbum igen?
Koncerten blev smidt dog afsted med så stor fylde og pondus, at det bedste nok bare er at lade den gode hr. Sommer stå for den fortsatte rejse fremad. Det har han jo gjort overbevisende godt indtil nu. Onsdag aften i et udsolgt Vega efterlod ingen i tvivl.
Lone Slot Nielsen, under navnet Kom Vi Løber, varmede op med stærkt unikke singer-songwriter melodier for kun tromme og guitar. De stod stærkt i al deres enkle sårbarhed. De melankolske, humorøse og finurlige tekster og sangenes særegenhed lover godt for det kommende album, der skulle komme til efteråret.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og