Siden den tyske forbundsrepublik blev dannet i 1949, har landet kun haft otte forbundskanslere. Siden Gerhard Schröder tabte valget i 2005, har socialdemokraterne i SPD haft ni partiformænd. Efter tolv års turbulens i partiet, kan det vente en slem afregning ved valget søndag 24. september, skriver Nils-Chr. Nilson.
EU-parlamentarikeren Martin Schulz blev ved årets begyndelse bragt i stilling som kanslerkandidat. Det har vist sig at være ’Mission Unmöglich’.
I februar drømte SPD om at sprænge glasloftet på 30 procent Efter en håbløs kampagne ligger partiet nu og svinger mellem 21 og 23 procent i meningsmålingerne. Martin Schulz risikerer at undergå det hidtil dårligste valg for partiet, hvor den nuværende forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier fik 23,0 procent
Lysten til at omgås en taber er heller ikke stor i Tyskland, og Schulz har længe lignet en taber. Det værste for ham er, at han ikke kan pege på en eneste koalition, som SPD kan opnå flertal sammen med.
Schulz bør håbe på en naturkatastrofe som oversvømmelserne i 2002, der reddede partifællen, forbundskansler Gerhard Schröder. Han vadede rundt i gummistøvler og besøgte ofrene, mens udfordreren, Edmund Stoiber, CSU, stadig sad fornemt tilbagelænet i regeringskancelliet i München
Martin Schulz gentager tappert gang på gang, at han går efter at vinde valget og knytter sine forhåbninger til endnu ubeslutsomme vælgere, men de er ikke så labile, som f.eks. de unge briter, der gav Labours Jeremy Corbyn et acceptabelt resultat. Schulz bør håbe på en naturkatastrofe som oversvømmelserne i 2002, der reddede partifællen, forbundskansler Gerhard Schröder. Han vadede rundt i gummistøvler og besøgte ofrene, mens udfordreren, Edmund Stoiber, CSU, stadig sad fornemt tilbagelænet i regeringskancelliet i München.
SPD’s kampagne har været præget af fejl på fejl, og partiet tabte på stribe landdagsvalgene i Schleswig-Holstein, Saarland og Nordrhein-Westfalen. Alle tre steder holdt Martin Schulz sig på afstand for at valgkampene kunne dreje sig om lokale emner. Han forsømte at præsentere sig selv.
Det store nederlag i Saarland, som også kom bag på opinionsinstitutterne, må Martin Schulz ligeledes tage på sin kappe.
I Saarland er Die Linke, en koalition af Østtysklands regerende elite og utilfredse fagforeningsfolk i det tidligere Vesttyskland, særlig stærk, fordi partiet ledes af Saarlands mangeårige ministerpræsident og tidligere SPD-partiformand, Oskar Lafontaine. Schulz undlod at slå spekulationer om en koalition med eks-kommunisterne ned og hans parti blev ramt af kommunistforskrækkelsen.
Siden forsøgte Martin Schulz at få gang i kampagnen ved at præsentere udspil som en skattereform og en pensionsreform. Begge dele kan være nødvendige, for uligheden er stærkt voksende i Tyskland, og de laveste indkomstgrupper sakker mere og mere bagud.
Men Schulz-reformerne var ikke dristige nok til at fænge, på den anden side var de dyre nok til at fremkalde bekymring. Ud af de 61,6 mio. tyske vælgere opfatter mindst halvdelen sig som ansvarlige finansministre. Tidsskriftet Economist spottede, at Tyskland er det eneste land i verden, hvor politikere kan gå til valg med løfter om et balanceret statsbudget.
Martin Schulz har især slået på traditionelle socialdemokratiske dyder, men han har også appelleret mest til den traditionelle arbejder. Dem er der forholdsvis mange af i Tyskland, men de er stadig et mindretal blandt vælgerne. Alle de nye teknologiske arbejdspladser og servicemedarbejdere har Schulz ikke haft meget at tilbyde
Med et krav om ’Gerechtikeit’, retfærdighed, og hele sin kampagne har Martin Schulz især slået på traditionelle socialdemokratiske dyder, men han har også appelleret mest til den traditionelle arbejder.
Dem er der forholdsvis mange af i Tyskland, industrien beskæftiger lidt over 5 mio. mennesker, men de er stadig et mindretal blandt vælgerne. Ruhr-distriktet har fundet anden beskæftigelse. Alle de nye teknologiske arbejdspladser og servicemedarbejdere har Schulz ikke haft meget at tilbyde.
Martin Schulz knyttede sine sidste forhåbninger til den eneste direkte tv-duel med forbundskansler Angela Merkel 3. september. Men Schulz havde det svært, han kunne jo ikke feje alt af bordet, når SPD sammenlagt har siddet i regering som Merkels juniorpartner.
Han virkede slet ikke som en udfordrer, og syv-otte minutter inde i udsendelsen, noterede seerne, at han svedte stærkt og virkede ukomfortabel.
Aftalerne om forløbet var også dårlige, Schulz fik kun syv minutter til ’social retfærdighed’, og da Angela Merkel fortalte, hvor mange statsledere, hun havde konsulteret vedrørende den nordkoreanske atomsprængning, sagde han ’det tager jeg hatten af for’. Lidt svagt for en udfordrer.
https://www.youtube.com/watch?v=rRKWscQAvEY
SPD har haft tradition for at stille op med et ’valgkampmandskab’ af fremtrædende partifæller. Det har man undladt i år, officielt for at fokusere på kanslerkandidaten. Men man må også spørge, hvem i alverden skulle have været med i det mandskab. Også personelt er SPD i krise.
Hannelore Kraft tabte i Nordhrein-Westfalen, Torsten Albig og Ralf Stegner tabte i Schleswig-Holstein, Anke Rehlinger tabte i Saarland, forbundsministre som Barbara Hendricks eller Brigitte Zypries er dårligt nok kendte uden for deres hjemegn. Hamburgs borgmester, Olaf Scholz, er hårdt medtaget, fordi byen ikke havde styr på demonstrationerne under G20.
Uberegnelig og labil udenrigsminiser og en skrigeskinke
Tilbage er arbejds- og socialminister Andrea Nahles, tidligere kendt som en tysk udgave af en skrigeskinke, og fraktionsformanden Thomas Oppermann. Det er for lidt til et hold, og Oppermann er desuden belastet af, at han advarede en partifælle om, at vedkommendes immunitet var ved at blive ophævet på grund af en mistanke om besiddelse af børneporno.
Endelig er der så den nuværende udenrigsminister, Sigmar Gabriel, en omtumlet, labil og uberegnelig skikkelse. Han afløste Gerhard Schröder som ministerpræsident i Niedersachsen, men tabte sit første valg. Så søgte han ind i forbundsdagen, hvor han blev sit partis ordfører for popkultur. Man kan ondskabsfuldt mene, at hans i sit politiske virke ikke har bevæget sig ud over popkulturens grænser.
Det var Sigmar Gabriel, der efter lang tøven opgav sit hverv som partiformand og dermed nærmest automatisk kanslerkandidat og tilbød det til ’sin ven’ Martin Schulz. Gabriel fik den fine post som udenrigsminister, men med venner som ham, behøver Schulz dårligt nok at frygte sine fjender
Uanset, hvordan det tyske valg falder ud, vil det være en ulykke for SPD, hvis partiet igen ender som juniorpartner i en koalition under den borgerlige Angela Merkel. Partiet trænger i den grad til en periode i opposition, hvor det kan forny sig politisk og på personfronten
Gabriel er som nævnt labil. Han kan ikke holde sig i ro, og han er samtidig slagfærdig og til tider morsom. Makkerparret Gabriel og Schulz har holdt to pressekonferencer sammen. Ved dem begge løb Gabriel med opmærksomheden med vittige bemærkninger og udfordring mod Angela Merkel. Schulz virkede, som det han oprindelig var, boghandleren fra Würselen.
Martin Schulz startede sin valgkamp med at love, at han ikke ville angribe Angela Merkel personligt, hvorefter Sigmar Gabriel gjorde det og nærmest tvang Schulz til at følge halvhjertet efter. Og Sigmar Gabriel er kommet med flere udspil i forhold til Tyrkiet uden at give sin kandidat en mulighed for også at komme på banen.
Dermed er vi fremme ved tiden efter valget. Meget tyder på, at Schulz får lov til at tage ansvaret for nederlaget, og at Sigmar Gabriel forbereder sig på at vende tilbage som partiets nye frelser. Personelt er SPD i øjeblikket så tyndt besat, at Andrea Nahles fra partiets venstrefløj, ligner den eneste konkurrent.
Uanset, hvordan det tyske valg falder ud, vil det være en ulykke for SPD, hvis partiet igen ender som juniorpartner i en koalition under den borgerlige Angela Merkel. Partiet trænger i den grad til en periode i opposition, hvor det kan forny sig politisk og på personfronten.
Topillustration: POV International med LunaPicEditor – Martin Schulz, orginalbillede fra Wikipedia.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
