FESTIVAL-KATASTROFER // DEBAT – Deja-vu. Som et mareridt, der udspiller sig igen med den ene genkendelige scene efter den anden. Journalist og forfatter Henrik Tuxen var til stede ved tragedien på Roskilde Festival 2000, da Pearl Jam spillede. Astroworld 2021 har indtil kostet ni dødsofre. Med al den viden om sikkerhed, overvågning og beredskab man har i dag, hvordan kan tragedien gentage sig nærmest punkt for punkt, spørger Tuxen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I år 2000 døde otte unge mennesker under Pearl Jam-koncerten på Roskilde Festival den 30. juni 2000, og et par dage senere krævede tragedien endnu et offer, da australske Anthony Hurley døde af de kvæstelser, han pådrog sig under koncerten. Alle mellem 17 og 27 år gamle.
Tragedien i Astroworld i Houston kostede i første omgang otte menneskeliv, og en lille uge senere stod endnu et ungt liv ikke til at redde. Som på Roskilde i alt ni døde unge mennesker i alderen 14-27 år. Vi kan kun bede til, at det stopper her. Et ni-årigt barn er i skrivende stund i respirator.
I begge tilfælde var der tale om festivaloptrædener foran anslået 50.000 mennesker. Begge koncerter startede fredag aften kl. 21.30 på et tidspunkt uden andre konkurrerende trækplastre på andre scener samtidigt.
Hændelser man tænker kunne være undgået, hvis sikkerhedsprocedurer var optimerede
Jeg stod på scenen i år 2000, så jeg blev hverken mast eller skubbet, men så fra samme perspektiv som Pearl Jam, hvad der skete, da tragedien gradvis gik op for alle. På grund af mit personlige kendskab til bandet og en række delvist tilfældige begivenheder endte jeg med at blive en form for bindeled mellem band og pårørende, hvilket senere er fældet ned i bogform.
Hverken den gang i 2000 eller nu med Astroworld har det været min hensigt at fælde dom over begivenhederne. I forhold til Roskilde talte jeg ud fra, hvad jeg så og oplevede, og hvad efterspillet kom til at betyde for en række mennesker. Her under fantastisk positive relationer mellem mennesker fra vidt forskellige “verdener”, der ellers aldrig ville have mødtes eller anet, at de havde noget til fælles. Men også de dybe sår hos mange mennesker og den oplagte selvransagelse hos alle parter – fra band, publikum, frivillige, security og ikke mindst myndigheder, arrangører og sikkerhedsansvarlige.
Det store spørgsmål: hvorfor?
Så mit ærinde er ikke at fælle dom over Travis Scott, koncertarrangøren Live Nation eller andre, men mere at sætte ord på en række refleksioner fra en, der har oplevelse noget tilsvarende, og for hvem mareridtsagtige billeder fra fortiden pludselig blev helt præsente igen.
Og selvfølgelig også med det store spørgsmål, hvorfor?
Med al den akkumulerede viden man har fra Roskilde 2000 og andre tragedier, kunne Astroworld tragedien så ikke været undgået? Som Henrik Bondo fra Roskilde Festival, ansvarlig for sikkerhed i 2000, senere sagde til mig:
“Siden år 2000 har alle festivaler konkurreret om at få det bedste program, men vi har arbejdet sammen i fællesskab om at udvikle så højt et sikkerhedsniveau som muligt”.
Ifølge den illustrerede video, blev der presset på fra alle sider, og dem, der blev fanget inde i T’et, havde ingen chance for at undslippe
Her har Roskilde 2000 været som en isbryder, der har sat turbo på udvikling af crowd safety. En viden og en udvikling, som folkene bag Astroworld og for så vidt medarrangør Travis Scott burde være bekendt med og burde planlægge og agere i forhold til.
Der er umiddelbart en kæderække af alarmklokker, der ringer, når jeg læser om ulykken, og ikke mindst ser de mange videoer, der er optaget, og fra øjenvidneberetninger efterfølgende. Hændelser, man tænker, kunne være undgået, hvis sikkerhedsprocedurer var optimerede, men også en række helt andre aspekter end, hvad man så på Roskilde 2000.
Ligheder, symbolikker og paralleller
Jeg skal være den sidste fortaler for abstrakte konspirationsteorier, men jo mere jeg ser og læser, des flere ligheder, paralleller, symbolikker er der mellem de to tragedier og artister. En parallel som flere bloggere har udlagt, er følgende: måneden før Roskilde 2000 udgav Pearl Jam-bandet sit sjette studioalbum Binaural.
Coveret til Binaural, som ser ud til at afbilde et blågrønt “øje” omgivet af flere gennemskinnelige cirkler, er faktisk et billede af Timeglass Planetariske Nebula, placeret omkring 8.000 lysår væk fra Jorden. Det blev digitalt fotograferet af NASA’s Hubble Rumteleskop i januar 1996 (Astroworld!). Coveret ligner også et ottetal med den niende kugle i midten – som i pool-terminologi. Først otte, så ni.
Dele af art work’et til Astroworld minder om coveret til Binaural med øjet i kloden som det bærende element. Jeg skal ikke spekulere yderligere i nævnte, men parallellen er efterfølgende, som det ofte udtrykkes, gået viralt.
Dette forstærkes af. at Travis Scott samme dag umiddelbart før koncerten offentliggjorde den officielle video til nummeret med den i bagklogskabens lys’ lettere betændte titel Escape Plan. 1.41 sekunder inde i videoen ser man Travis Scott iført amerikansk fodboldhjelm og en hvid t-shirt påtrykt bogstaverne “pearl jam”! Scott har tidligere erklæret sig som fan The Seattle Five, men alligevel, what are the odds?
Rækken af ligheder, paralleller er påfaldende, den eneste primære forskel, som CNN lakonisk kommenterede var, at Pearl Jams koncert blev stoppet 45 minutter inde i showet, da alvoren gik op for i publikum, ledelse, crew og til sidst band, hvorimod advarsler og paniske nødråb fra publikum ikke førte til at koncerten blev stoppet i Houston.
Travis Scott spillede i over 80 minutter og fortsatte i bogstavelig forstand til den bitre ende.
Sagsanlæggene vælter ind
Der er rigtig meget, der ser skidt ud, for Travis Scott, for Live Nation, security folk, myndigheder og I mindre grad Drake, der gæsteoptrådte undervejs. Sagsanlæggene vælter ind og har i skrivende stund rundet de 60 af slagsen, og der er frygtelig videodokumentation af hele forløbet.
Personer, der helt tæt på i lystårnet, skriger til operatøren, at folk dør; et talstærkt publikum, der råber “stop the show”; Travis Scott, der smilende spiller videre, efter at en pige, der senere på video viser billeder af støvleaftryk i sit ansigt, bliver båret ud. Scott, der opfordrer folk til at gå “wild and crazy”, mens ambulancer er på vej ind, og et væld af videoer viser forkomne mennesker, der bliver løftet over barrikaderne. På et tidspunkt siger Scott, “help, jump in real quick, keep going” til security og spiller efterfølgende en time til. På scenen var et meget højt podie, hvor Scott løbende sang fra; han har i hvert fald haft udsigt over publikum.
Scotts har desuden en forhistorie med anklager om at tilsidesætte publikums sikkerhed, hvilket nøgternt set ikke tæller til hans fordel i dag.
Scott lagde dagen efter en video ud, hvor han tydelig berørt begræder forløbet og sagde, at han ikke anede, at det stod så galt til, at han vil have alt undersøgt til bunds, dække alle begravelsesomkostninger osv.
Houstons stolte søn
Scott lægger selv navn til festivalen ligesom f.eks. Ozzy Osbourne og Ozz Fest. Astroworld er titlen på rapperens tredje album, og ved festivalen så man en større statue af Houstons egen populære søn, der rejste sig fra fattige kår til eliten. Og hvad sidstnævnte angår spiller indretning og logistik en stor rolle. Selvom man læser følgende på Astroworlds officielle hjemmeside, primært relateret til covid.
”THE SAFETY OF FANS, ARTISTS, AND STAFF REMAINS OUR TOP PRIORITY. OUR TEAM CONTINUES TO BE IN REGULAR COMMUNICATION WITH LOCAL HEALTH AND PUBLIC SAFETY OFFICIALS, AND WE INTEND TO ABIDE BY RELEVANT STATE RECOMMENDATIONS TO ENSURE A SAFE AND ENJOYABLE FESTIVAL.”
Festivalen var ud fra mit kendskab ikke indrettet tilstrækkeligt med båse og bølgebrydere og lignende opdaterede sikkerhedsforanstaltninger baseret på læring fra ikke mindst RF 2000.
På en video illustrerer en deltager, hvordan der foran scenen var placeret et stort indhegnet omvendt T, hvor forskellige grader af VIP’s opholdt sig. Blandt andet Scotts kæreste Kylie Jenner, der som 21-årig blev USA’s yngste milliardær i dollars, og nu er gravid med parrets andet barn.
Bagved og til siden var såkaldt GA (altså det almindelige publikum). Ifølge den illustrerede video blev der presset på fra alle sider, og dem, der blev fanget inde i T’et, havde ingen chance for at undslippe. Nævnte blogger påstår, at alle dødsfald fandt sted netop der, da de ikke havde nogen chance for at slippe ud. Hans anklage er, at Live Nation er de skyldige.
Det er også kommet frem at Houstons Politi Chef Troy Finner kontaktede Scott backstage før koncerten, og sagde, at han var bekymret for sikkerheden, og opfordrede rapperen til ikke at opildne publikum unødigt, og i det hele taget holde øje med situationen løbende. Anbefalinger der efter alt at dømme blev ignoreret.
Anklagerne fyger
Det sidste punktum er langt fra sat, og som for 21 år siden leder alle efter den rygende pistol og anklagerne fyger for at finde de skyldige. Modsat Pearl Jam i sin tid – der først blev anklaget i pressen og andre steder – men siden blev helt og aldeles fritaget for skyld i sagen, er der noget, der tyder på, at såvel Travis Scott som Live Nation går en svær tid i møde. Advokater lugter blod, og der er udbredt ønske om retfærdighed og dom.
De påfaldende mange sammenfald med Pearl Jam og ulykken på Roskilde Festival 2000 er nærmest surrealistiske, men mest tragisk af alt er, at man trods påstande om det modsatte tilsyneladende ikke har sat publikums sikkerhed først og ikke har taget fuldt ud ved lære af erfaringerne fra 2000, eller de mange forbedringer, der efterfølgende er sket inden for crowd safety, sikkerhed, logistik og indretning i det hele taget.
Som vi blandt andet skrev i en leder på Gaffa dagen efter ulykken i år 2000:
“Dette var ikke den første dødsulykke ved den form for massebegivenhed som en festivalkoncert med 50.000 mennesker er, og det bliver ikke den sidste”.
Desværre og selvfølgelig havde vi ret, og tragisk kan man med sikkerhed sige det samme i dag efter Astroworld. Men derfor kan man jo godt lære af historien. Der er plads til forbedringer. Man kan kun håbe, at begrebet publikumssikkerhed bliver taget anderledes alvorligt ved massebegivenheder i fremtiden.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
