
C.V. JØRGENSEN 70 ÅR // PODCAST – Lyden er ikke optimal i denne Skype-podcast. Men indholdet holder, mener Jan Eriksen, der har produceret dette interview med C.V. Jørgensens daværende trommeslager René Wulff, der i dag bor på Tenerife. I 2018 udgav René Wulff bogen Det ganske lille band – mine år med C.V. Jørgensen.
I 1977 udkom det første album med bandet C.V. Jørgensen, Storbyens små oaser, med klassiske sange som Bellevue, Entertaineren og Det ganske lille band.
Der er stadig et stykke tid til, at pigerne på Bellevue igen kan demonstrere for større lighed, lidt generte og sky. Og til at danske musikere igen kan komme ud at spille for ‘freaks på piller og coke og modeller på sprut og galar’. Til gengæld er Mediano Music dykket ned i dette kapitel i dansk rockhistorie.
POV’s musikredaktør Jan Eriksen har via Skype interviewet C.V. Jørgensens daværende trommeslager René Wulff, der bor på Tenerife. I 2018 udgav René Wulff bogen Det ganske lille band – mine år med C.V. Jørgensen.
Desværre er hverken den daværende C.V. Jørgensen-bassist Erik Falck eller guitaristen Ivan Horn blandt os længere. Carsten Valentin Jørgensen giver ikke interviews.
René Wulff fortæller i podcasten om, hvordan bandet C.V. Jørgensen blev skabt, hvordan klassikere som Det ganske lille band, Entertaineren, Fra en teleboks og Bellevue blev optaget i Sweet Silence Studiet. Om det tætte samarbejde, den gode kemi. Inspirationen fra Amerika.
Om det legendariske coverfoto. Om dynamikken, der kittede bandet sammen, og hvad der førte til, at Carsten Valentin efter et par år nåede frem til, at vi alle er okay sammen, men måske bedre hver for sig.
Mediano Music Album er sponseret af DJBFA – landets største komponistforening for professionelle
Udover Carsten Valentin Jørgensen, Ivan Horn, Erik Falck og René Wulff medvirker disse på ‘Storbyens små oaser‘: Sang: Claus Wolter, Stig Kreutzfeldt (teknik), Niels Henriksen (producer), piano: Per Wium, saxofon: Niels Harrit, violin: Martin Andersen.
Illustration: C.V. Jørgensen i slutningen af ’70’erne. Warner Music.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.