Hverdagsdansk: Påsken er glædens højtid

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – Påsken er glædens højtid. Det er tiden, hvor vi køber påskeliljer i supermarkedet og hygger med at gro karse i vindueskarmen. Men har du tænkt over, hvor meget glæde der ligger gemt i alle de små forårshandlinger?

”Julen varer helt til påske,” synger vi under hjerternes fest, hvor vi mærker kærlighed og taknemmelighed. Disse følelser har stor tyngde og passer godt til den tunge årstid med vinter, kulde og mørke.

Påsken, derimod, varsler lysere tider og en langt lettere følelse, nemlig glæden. Måske mærkede du den boble lige så stille i maven, da du gik forbi en nyligt udsprunget forsythia. Forsythia er navnet på de flotte gule buske, som er noget af det første farve, foråret disker op med.

Blev du ikke også glad i låget, da du så de første knopper skyde på træerne? For slet ikke at tale om påskeliljerne. De er som små sole, der bebuder ankomsten af den lyse årstid.

Der er i denne tid vi bygger op, lægger planer og tager initiativ. Det hele sættes i gang af den glæde og positive forventning til året, som påsken bringer med sig.

Glæden over at se ting vokse

Min datter kom hjem fra skole med karse på vat, som vi har sat i køkkenvinduet. Hver dag glædes og overraskes vi over, hvor meget det har vokset i løbet af natten. Så mærker jeg, hvordan påsken er glædens højtid. Alle disse små handlinger har jo kun ét formål: At vække glæden i os.

Det er i denne tid på året, hvor vi igen forbinder os med naturen. Det nye liv pibler op omkring os. De små kyllinger bryder ud af æggene, og påskelammene bræger og vimser rundt på markerne.

Du lægger mærke til, at din nabo er begyndt at rode i jorden og rydde op i haven efter vinteren. Uden videre får du lyst til at anlægge fliser eller få bygget det drivhus med tilhørende orangeri, som konen altid har drømt om.

Mulighedernes tid er begyndt.

Glæden over Jesu genopstandelse

Påsken er også en kristen højtid, og det er den vigtigste højtid blandt troende kristne. Her markerer man Jesu død og opstandelse. Vi taler altså om selve kernen i Kristendommen: Jesus døde for vores synder og genopstod for at give menneskene håb om tilgivelse.

Også her er glæden i centrum. Det kan du tydeligt se, for kirkerne er pyntet med påskeliljer til påskegudstjenesten. Det er også her, altertavlen åbnes, som ellers har været lukket i fastetiden, der varer fra askeonsdag til påskemorgen. Nu brydes fasten, og vi fejrer Jesu liv og budskab om næstekærlighed.

I Rusland, som jo er ortodoks, er påsken en særlig vigtig højtid. Påskesøndag hersker der en særlig åben stemning, og når russerne mødes på gaden, siger de: “Христос Воскрес!”, og der svares: “Во Истину Воскрес!” Det betyder: Jesus er opstanden – Ja, i sandhed opstanden.

Glæden over leg og gode venner

Det har også en anden betydning, at påsken er glædens højtid. Her mener jeg den umiddelbare ”fis og ballade”-glæde, der kommer af at drive gæk med folk, vi holder af. Lysten til leg og til at rulle rundt i græsset.

Måske kan du huske fornemmelsen af at være en legesyg hundehvalp og med et stort grin lægge sit med umage udklippede gækkebrev i naboens postkasse. ”Bare nu han ikke gætter det, for så skal jeg nemlig have et påskeæg!”

Uanset om påskeægget er af vekao eller bæredygtigt indkøbt 70 % Fairtrade-chokolade, så bringer det et smil frem på læben.

Efter en lang vinter med sofaaftner og indendørsaktiviteter er påskefrokosten en kærkommen anledning til at være social igen. Så giver vi los og hælder i os med påskesnaps og påskebryg og spiser mormors skidne æg, selvom vi ikke kan lide sennep. Det hele er hyggeligt, nemt og lystigt. Stemningen er sjov, og alle er lette til mode.

Julen varer måske ikke til påske. Til gengæld er påskens glæde fundamentet for resten af årets frembringelser. Der er i denne tid vi bygger op, lægger planer og tager initiativ. Det hele sættes i gang af den glæde og positive forventning til året, som påsken bringer med sig.


Foto: PXhere.

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned for en tid i Brabrand med sin tyrkiske mand, Cem. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.

Seneste artikler om Klumme