BØGER // ANMELDELSE – Parcelhuset – så ofte udskældt og stereotypiseret – står i centrum i bogen ParcelhusPortrætter, der med både billeder og beboerfortællinger giver nyt liv til 60’ernes og 70’ernes boligboom. ParcelhusPortrætter har blik for detaljen, når læseren inviteres ind bag væggene – og opfordres til at se med nye øjne på det velkendte.
”Hjem for så mange mennesker. Flettet tæt sammen med infrastruktur og hverdagsliv og spredt rundt i landet på store arealer.” Parcelhus-Danmark blev et begreb for den store udbygning i 1960-70’erne med enfamilieshuse på egen grund, i byernes omegne og forstæder skød nye kvarterer op. Knap en halv million parcelhuse blev det til på ret få år. En stor ændring af det fysiske landskab og dansk boligkultur dengang så voldsom, at den blev udskældt og stigmatiseret som stereotyp med de ens veje og ligusterhækkene. Noget gik givetvis lovlig stærkt, men kvartererne ligger der fortsat på nu tredje generation.
Og samtidig findes huse og boliger som et indre og mentalt landskab, som ikke mindst medierne dyrker. Fjernsynet med boligprogrammer om hvordan kendiser har indrettet sig eller hvordan noget skal piftes op for at blive solgt, mens andre takserer salgspris og beundrer beliggenhed, samt – måske mest interessant – om hvordan ældre og slidte 70er-huse kan moderniseres til ukendelighed for nye unge par med børn. Og mængder af trykte magasiner rummer artikler og annoncer om hjemmet som levet liv – plus som drøm og underholdning.
Huse via fotos og samtaler
En ny bog med titlen ParcelhusPortrætter har sat fokus på begge landskaber. Sat sammen af 12 billedreportager af parcelhuse fra dengang som de fremstår i dag og kombineret med samtaler med de nuværende beboere omkring deres historie og personlige og følelsesbårne oplevelser med at bo. Nogle nye beboere, andre anden-tredje-gangs ejere, enkelte har generationsovertaget eller boet der hele deres voksenliv og husets levetid.
Med til indtrykkene af husene gengives alle originaltegningerne i plan og opstalt fra alle verdenshjørner – hvor de fremstår med en næsten sakral aura, hvorimod man ikke helt får overblik over ændringer og tilbygninger. Placering på grund og i forhold til samlet udstykning og omgivelser beskrives også kun nødtørftigt, og slet ikke hvor vi geografisk befinder os – forhåbentlig spredt rundt i landet! Mægler-sloganet med de ’3 x beliggenhed’ svæver således noget, og da læserne også kun er på fornavn med de 12 gange beboere, ligger bogens fokus altså på det protypiske frem for det identificerbare.
Indimellem er der små afsnit – om parcel-begrebet, særpræg, vedligeholdelse og det gode liv etc., alt med sigte på at lande et samlet billede af et stykke dansk kulturel arv.
Gode år til kernefamilien
De portrætterede huse er bygget mellem 1954 og 1979, med en hovedvægt på årene omkring 1970. Ret store grunde, fortrinsvis ét plan og gulstenstraditionen – også indendørs, pejseindretninger og mere carport end garage – bilen blev i præcis de samme år allemandseje. De fleste er arkitekttegnede, bl.a. af en kendt hovedfigur som Bertel Udsen, et enkelt har havudsigt og haverne fylder meget.
Det synes som huse og kvarterer i den bedre ende vi besøger, og absolut en bedrestillet del af befolkningen; størrelsen er over gennemsnittet, der er vægt på arkitektonisk æstetik og aktuelt ses designmøblerne og -lamperne indendørs. Nogle er ombygget, nænsomt eller mere vidtgående, andre næsten eller slet ikke ændret, og mange af ejerne har selv været ret aktivt medvirkende her. Alle huse er inden for definitionen, men de fleste er ikke udpræget typehuse, og tidens mest skrabede modeller de færreste – og mestendels ombygget nu.
Appetitvækker der vil kvalitet
Bogen fortæller ikke meget om baggrunden tilbage i 1900-tallet, de store årgange, lovgivningen omkring byggeri og udstykning, rentefradraget der gjorde boomet muligt. Heller ikke om arkitekternes typehuskontor og -udstilling, montagebyggeriet som 1960’er-effektivisering, de mange landmænd der tjente godt på at lade (god) landbrugsjord omdanne til rækker af veje og græsplæner, eller oliekrisen som gjorde vinduesfladerne mindre. Der findes solide analyser af dansk parcelhus- og forstadskultur i nyere dansk historie andre steder, bogen her er en appetitvækker.
De leverer et credo til klapbordene til vejfesten og til vinteraftenlyset, der gennem de store vinduesflader når helt ind på stueerne
Begge forfattere er akademiske arkitekter, Høyer Mikkelsen har med speciale i arkitekturfotografering leveret de nye fotooptagelser til formålet, og de har ambitionen om at få evt. overset arkitektur frem i lyset både historik og for i dag – således et tidsportræt gennem mange årtier. Næppe overraskende fordres og ønskes respekt for gode bygninger og god arkitektur.
Og i forhold til både slid og patina, ændrede standarder og øvrige udfordringer denne bygningsmasse måtte have i dag, synes bogens læresætning enstonet: byg i kvalitet!
En bog i medløb
Det er en mild og sober bog, præget af fagfolks fokus på detaljer og materialer – et gelænder, et vinduesbånd etc., og billederne viser gode danske sommerskyer og haveflor. Ikke overalt følges tekst og billeder lige godt ad, ikke altid bliver det tydeligt hvordan husene måtte være ændret fra før til nu, medens nogle læsere måske vil hæfte sig ved et patetisk anstrøg hvad angår beboernes oplevelser. Men i hovedsagen er den nem at læse og indbydende at kigge i, med samme appel og tilgang til boligæstetik og vores nysgerrighed, som den bedste del af boligmagasiner anvender i f.eks Bo bedre og Bolius.
Med indbinding og omhyggelig layout fra et rutineret forlag på dette felt ligner den en coffee table book, og medtitlen Danish Family Houses og den løbende engelske paralleltekst peger mod et stykke præsentabel Danmarkshistorie. Således et oplagt gaveobjekt til udenlandske venner, forretningsforbindelser og ambassader, og med udgivelsesstøtte fra både Statens Kunstfond og Realdania tilføres udgivelsen næsten et officielt præg. Så langt så godt.
Badeværelsesfliser og fælles klapbord
Og. Dertil er der et ekstra lag. Forfatterne spørger til sidst, om vi reelt forstår denne del af vores kulturarv, og har lært nok af dem, som var med til at forme denne kultur fra starten? Både materiel og immateriel kulturarv. De giver selv deres besindige bud på, at det er muligt: Vi skal blive bedre til at sanse disse huse, tagene og trægavlene, fliserne både ved indgangen og i badeværelset, listelofterne og finerdørene – og til at nyde og til at bevare.
Også det du ikke selv ville have valgt! De leverer et credo til klapbordene til vejfesten og til vinteraftenlyset, der gennem de store vinduesflader når helt ind på stueerne. Med ordet berøringsydmyghed taler de om værdien i det eksisterende, om accept af og respekt for (en stor del) af denne bygningshistorie, og om ikke at rive ned.
Høyer Mikkelsen og Stougaard støtter således nye dagsordner om bæredygtigt byggeri, og om at bevare og genbruge – nogle af deres kolleger foreslår pt. endog egentlig totalt byggestop. Og de bidrager med nuancer og nysgerrighed til at modgå den nedvurderende myte om disse parcelhusmiljøer, som de også via samtalerne om ejernes minder og følelser får til at fremstå mindre stereotypt og anonymt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og