
USA // REJSEBREV – På trods af opfordringer til boykot rejser Erik Boel gennem et splittet, men stadig storslået USA – fra øst til vest, fra universiteter til bjergbyer – i jagten på svaret: Lever den amerikanske drøm stadig i Trumps Amerika?
Det er blevet trendy at aflyse rejsen til USA. De sociale medier koger, og tallene taler deres eget sprog: Fra marts 2024 til marts 2025 er antallet af danske rejsende til USA faldet med 34,5 %.
Det er en skam. For dem, der boykotter!
USA er et fantastisk land. Med den mest åbne, venlige og gæstfrie befolkning. En enestående natur. En kultur, der er beundret i de fjerneste afkroge af kloden. Skulle jeg ikke bo i Danmark, ville jeg bo i USA.
Jeg har revet et par måneder ud af kalenderen for at få syn for sagn: Hvordan har den amerikanske drøm det i Trumps Amerika? Opfordringerne til boykot er faldet på stengrund for mit vedkommende. Min nysgerrighed på USA er større end modviljen mod præsidenten.
Eventyret og friheden
Det er dog med bange anelser, jeg nærmer mig immigrationskontrollen i Logan-lufthavnen i Boston. Jeg har ikke i mine debatindlæg lagt skjul på, at jeg ikke er i præsidentens fanklub. Men kontrollen tager blot et par minutter med gennemsyn af pas, foto og fingeraftryk. Så meddeler den bryske herre i kontrollen med en højre vredet tommelfinger: ”You’re in.”
Inden jeg starter rejsen ud til Stillehavet, søger jeg inspiration: Jack Kerouacs grav nord for Boston. Med sin bog On the Road udtrykte Kerouac drømmen om eventyret og friheden på de amerikanske landeveje i efterkrigstidens Amerika.

Dernæst går turen til Thoreaus hytte ved Walden Pond, ligeledes nord for Boston. Både Kerouac og Thoreau søger en mening med tilværelsen i en foranderlig verden. Thoreau fandt melodien ved at leve på bæredygtig vis i samklang med naturen.
I et USA i opbrud og i et splittet og polariseret USA er Den Amerikanske Drøm ikke længere en entydig størrelse.

Jeg tilbringer en dag på Tufts Universitetet. Hvis det var i Rusland, Kina eller Iran, havde der slet ikke været en historie. Men det skete i USA, Massachusetts, på Tufts ved højlys dag: En ph.d.-studerende og Fulbright-stipendiat, Rumeysa Ozturk, blev arresteret af immigrationspolitiet (ICE) på åben gade med henblik på deportation. Hendes brøde var, at hun havde kritiseret universitetets investeringer i Israel.
Jeg fik talt med en snes lærere og studerende på campus. Flere kendte Ozturk og forsikrer, at hun ikke nærer antisemitisme. It-studerende Dave fra Florida tilføjer, at Trump kynisk benytter kampen mod antisemitisme til at undertrykke kritiske røster: ”Heksejagten starter med pro-palæstinensere. Men vi har tidligere set i historien, at snæversynet nationalisme og tilsidesættelse af borgerrettigheder baner vejen for mere antisemitisme.”
De mange arrestationer skaber frygt og usikkerhed på universiteterne. Hvem er den næste? Er det din studiekammerat – eller dig selv? Blandt lærerne er der også en bekymring for, om forskningsfriheden er på spil.
En af lærerne på Tufts udtrykker, at Trump er i færd med ”an attack on America”. ”Trump ødelægger det, jeg sætter mest pris på ved USA: At her er plads til alle uanset forskellighed. Og at dette er landet, hvor alle får en chance,” siger han.
Selfmade og en outsider
Et par tusinde kilometer mod vest ser verden ganske anderledes ud. Efter en rejse i regn, tornadoer og snevejr når jeg Alva, Oklahoma. Her falder jeg i snak med Craig. For ham er den amerikanske drøm af mere materiel karakter: At kunne sørge for sig og sine. Måske også at få et rygstød til en lidt vaklende og uklar manderolle i det moderne Amerika.

Han fremhæver som et stort plus, at Musk og Trump har demonstreret deres evner og talent i kraft af deres økonomiske succes. De er ikke afhængige af at være i politik.
Trumps stil vækker begejstring i ølstuen i Alva: Trump er selfmade og en outsider. Han taler rent ud af posen. Pakker ikke tingene ind som andre politikere, der er styret af spindoktorerne.
Som den eneste delstat er der i alle Oklahomas counties flertal for det samme parti, de røde, som i USA er Republikanerne. I flere af byerne i Oklahoma er der butikker med Trump-merchandise.
Efter et par uger på landevejen kommer jeg til bjerglandsbyen Lake City i Colorado. Byen ligger i det mest afsidesliggende county i USA; bortset fra Alaska.

Området er 65 % rødt 35 % blåt. Der er mere end en håndfuld kirker til at betjene de 400 faste beboere. Apostolske, katolske, men overvejende baptistiske. Her er en stemning af pionerånd. Firhjulstrækkeren dominerer. Holdningen til våben er klar (ja tak) ligeledes til abort (nej tak). Ingen sorte har fundet det attraktivt at slå sig ned i Lake City. Der er dagligt elge i byen. Især om efteråret også den sorte bjørn og bjergtigeren. Fra tid til anden svæver den amerikanske nationalfugl, the bald eagle, over landsbyen.
På grund af snestorm ender jeg med at tilbringe en uges tid i byen.
Vi er i påsken, og kirkelivet er aktivt. I den baptistiske kirke oplever jeg menigheden under gudstjenesten langfredag og påskesøndag som en familie. Her bliver sendt bønner til en nylig afdød og gode ønsker til en rekonvalescens. Jeg spidser øre, da der også bliver bedt for ICE, som ”beskytter vor sydlige grænse og Amerika”.

Jeg møder Joan, som fortæller om sin far: Mangeårig demokrat og fagforeningsmand. Han søgte en stilling inden for naturbeskyttelse. Men blev afvist med den begrundelse, at han var mand og hvid.
Joan, selv demokrat, medgiver, at det kan virke paradoksalt, at mange midaldrende mænd nu føler sig overset efter altid at have siddet på den høje hest. ”Men min far er ikke alene. Vi ser et backlash nu. Efter ligestilling, minoriteter og LGTBQ i mange år har stået højt på den politiske dagsorden.”
Demokraternes problem er, at de konsekvent griber de emner, der kun støttes af 20 % af befolkningen. Hver gang Trump sætter madding ud, falder Demokraterne i fælden. Typisk på en woke dagsorden. Alt imens Trump taler til de 80 %, bl.a. industriarbejdere og vælgerne i det eliten nedladende kalder ”the fly over states”. Det vil sige de stater, som det velstående Amerika ser fra en transkontinental flyver og sjældent besøger. Men det er her, præsidentvalg bliver afgjort.
Bred koalition søges
Hvis Demokraterne skal gøre sig håb om at komme igen ved præsidentvalget i 28, skal de genskabe koalitionen af hvide arbejdere i bl.a. Midtvesten, de sorte, latinoerne og de unge vælgere.
Men der er en anden kamp, der er nok så vigtig lige nu:
Det amerikanske demokrati er i dag under pres. Præsident Trump er på vej til at indføre et præsidentskab, hvor han blæser på domstolene, Kongressen og nedskrevne love. Det gælder det demokratiske system, retsstaten og checks and balances.
Både John F. Kennedy og Ronald Reagan yndede at henvise til USA som ”shining city upon a hill”. Dvs. en drøm om et USA med individuel frihed, muligheder for den enkelte, moralsk lederskab og et fyrtårn for håb for resten af verden.
Hvis den aspiration skal fastholdes, bør der skabes en bred koalition mellem konservative og liberale. Med et skarpt fokus på at bevare grundpillerne i det amerikanske demokrati.
Alle uenighederne om fx våben, abort, frihandel/protektionisme, religion/sekularisme, pro-immigration/stram udlændingepolitik skal naturligvis ikke undertrykkes. Men bør komme i anden række.
I første række bør komme kampen for individuel frihed, checks and balances som sikret i forfatningen og respekten for politiske modstandere. Kort sagt kampen for det amerikanske demokrati.
Det er en selvstændig udfordring, at der i USA i dag ikke er en politiker, der evner at samle befolkningen. Som John F. Kennedy eller Ronald Reagan i sin tid. Eller Clinton, der kunne række ud til vælgere på tværs af de politiske skel. Som en af mine samtalepartnere i Clintons hjemstat Arkansas udtrykker det: ”Når Bill Clinton talte, følte alle i forsamlingen, at han talte direkte til ham eller hende.”

Præsident Trump udelukker ikke, at han, i modstrid med forfatningen, vil gå efter en tredje periode. Da jeg spørger John, hvad reaktion i givet fald vil blive, svarer han: ”Så håber jeg, det kommer til et folkeligt oprør.”
Vi må ikke glemme, at der er dette andet Amerika. Knap halvdelen af vælgerne stemte ikke på Trump, og blandt dem, der gjorde, bekendtgør mange på de sociale medier i disse dage, at det var en kapital brøler, som de bittert fortryder.
Det hører med i billedet af det moderne USA, at overalt i landet er der i hundredvis af frivillige selvhjælpsinitiativer
Dette ”andet Amerika” er fortsat stærkt repræsenteret i mange af delstaterne, i NGO’er, på universiteterne, i private virksomheder, blandt græsrødder og aktivister.
Det hører med i billedet af det moderne USA, at overalt i landet er der i hundredvis af frivillige selvhjælpsinitiativer. Tag Alamosa, Colorado. Her har et projekt i stil med Aarstiderne vind i sejlene. Overskuddet fra byens kaffehus går til hjemløse og til børn med handicap. Boghandlen lukkede for 5 år siden. Men er nu startet op på frivillig basis med et udvalg af bøger, der ville have gjort sig på Lower Manhattan.
Disse initiativer er helt i Thoreaus ånd. Man tager sagen i egen hånd, er bæredygtig og udviser social ansvarlighed.

I Tulsa Oklahoma tilbringer jeg nogle timer på Woody Guthrie Center. Her udtrykker folkesangeren Guthrie Amerikas håb i hans legendariske ”This land is my land – this land is your land”:
Nobody living can ever stop me, // As I go walking that freedom highway // Nobody living can ever make me turn back // This land was made for you and me.
USA er før kommet tilbage fra afgrunden: efter borgerkrigen, Jim Crows racelove, mccarthyismen og Watergateskandalen
Når USA – dette kæmpemæssige land med mennesker indvandret fra alverdens lande – overhovedet hænger sammen, og når millioner af mennesker fra hele kloden i hvert fald indtil valget af Trump drages af USA som et forjættet land, skyldes det ”Den Amerikanske Drøm”.
Drømmen gælder et USA som mulighedernes land. En forestilling, der forudsætter frihed, vovemod og en god portion fandenivoldskhed.
USA er fortsat et ungt land med et fantastisk drive og en fandenivoldskhed. USA er før kommet tilbage fra afgrunden: efter borgerkrigen, Jim Crows racelove, mccarthyismen og Watergateskandalen. Fordi mænd og kvinder af god vilje lagde meningsforskelle i øvrigt til side og kæmpede for den amerikanske drøm.
Glem ikke, at alle, der har væddet imod USA, har tabt penge.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og