KONCERT // ANMELDELSE – Den spanske strygekvartet Cuarteto Casals tog publikum med på en ligefrem, men klangmæssigt og dynamisk lidt for håndfast rejse gennem fire værker fra strygekvartettens forskellige tidsaldre.
Den spanske strygekvartet Cuarteto Casals har med sit navn alene sat barren højt, opkaldt som den er efter landsmanden, mestercellisten Pablo Casals, der gennem det meste af det 20. århundrede stod som den ypperste mester på sit instrument inden for såvel solist- som kammermusikrepertoiret.
Ensemblet har i snart flere sæsoner været fast gæst i Mogens Dahl Koncertsal og besidder da også et ligefremt og umiddelbart musikalsk udtryk, som i det brede repertoirevalg udfolder sig med både stor styrke og akustisk kraft.
Hvad man måske savner hos disse fire musikere, er en dybere klangmæssig og dynamisk forståelse af de værker, de fremfører, idet de primært spiller med ensartet styrke i alle passager og ikke lader kvartettens enkelte medlemmer smyge sig rundt om de øvrige i deres underliggende stemmeføringer.
Som ved et slag opløstes ensemblets ellers så rudimentære strygerklang fra det nærmest direkte uskønne til den fuldblodsvarme Brahms’ske strygertone
Ej heller spores der på noget tidspunkt en oprigtig søgen hen imod et mere differentieret klangideal, idet aftenens samtlige fire strygekvartetter alle klingede med en robusthed og en akustisk tæthed, der ikke rigtig lod de enkelte medlemmers individuelle fraseringer komme op til overfladen.
Det var, som om musikerne kun talte med én samlet stemme og næsten aldrig lod sig føre ud i mere intime dialoger de fire stemmer imellem. Når man dertil lægger, at kvartetten fra først til sidst konsekvent disponerede sine fortolkninger i blot to dynamiske lag, der konstant og abrupt vekslede mellem pianissimo og fortissimo, blev hovedindtrykket en fremførelse, der forblev alt for rudimentær.
Til ensemblets fordel må man dog sige, at de fire medlemmer alle spiller med en energi og en passion, der til tider er overordentlig direkte, ligefrem og umiddelbar. Det kan blot aldrig helt kompensere for, at musikkens iboende indre dialoger og motivudvekslinger alt for ofte forblev underspillet.
En skarp og kontrastrige klangverden
Allerede i åbningsnummeret, den italienske Luigi Boccherinis g-mol-kvartet op. 32, som han komponerede i Madrid i 1778, blev vi ført ind i en tætvævet strygerklangverden, der ikke harmonerede lige godt med musikkens egen gennemsigtighed.
Derfra bevægede vi os straks videre til to spanske komponister, der var virksomme i henholdsvis 1800- og 1900-tallets Spanien.
Aftenens måske bedste musikalske fortælling inden pausen var derimod den levende skildring af en tyrefægters bøn, som komponisten Joaquín Turina står bag
Først komponisten Juan Crisóstomo Arriaga, som kun fik tildelt tyve leveår på denne jord, men som nåede at manifestere sig som et sandt naturtalent. I hans 3. strygekvartet fra 1822 vrimler det med motiver og udvekslinger mellem stemmerne. Igen fik især violinerne overtaget og lod deres meget dynamiske klangforceringer undertvinge både bratsch og cello mere, end godt var.
Musikken rummer simpelthen langt flere nuancer, end der her kom frem – igen grundet den voldsomme akustiske styrke, hvormed den blev fremført.
Aftenens måske bedste musikalske fortælling inden pausen var derimod den levende skildring af en tyrefægters bøn, som komponisten Joaquín Turina står bag i La oración del torero fra 1925. Det er et værk, han oprindelig komponerede for solo-lut, men senere omskrev for strygekvartet og endnu senere arrangerede for strygeorkester.
Personligt vil jeg efter denne første og eneste høring mene, at de to øvrige versioner nok vil være mere egnede i forhold til musikkens naturel, idet især de fortællende og billedskabende elementer druknede i Casals-kvartettens tætte klangideal. Dog fik man med dette værk et livligt indtryk af den udprægede franske impressionistiske klangverden, som Turina hentede fra komponister som d’Indy, Debussy og Ravel, som han studerede hos og blev stærkt inspireret af under studieårene i Paris.
Som afslutning efter pausen fik vi Brahms’ vældige 1. strygekvartet i c-mol fra 1873. Her var det især 3. satsens Allegretto, der lykkedes, idet ensemblet nu for første gang pludselig gav hinanden frirum til individuel musiceren. Som ved et slag opløstes ensemblets ellers så rudimentære strygerklang fra det nærmest direkte uskønne til den fuldblodsvarme Brahms’ske strygertone, hvor instrumenternes forskellige klangfarver endelig kom til fuld og fri udfoldelse.
Man gik fra koncerten med en vis undren over, hvorfor Cuarteto Casals – på trods af deres tekniske og musikalske kompetencer – har valgt at holde så fast i denne altdominerende, skarpe og kontrastrige klangverden, som de nærmest for enhver pris synes at ville formidle, også selvom dette unægtelig forekommer mig at være på bekostning af musikkens egne iboende nuancerigdomme.
Knud Arne Jürgensen, seniorforsker, dr.phil., har været tilknyttet POV som opera-, ballet- og musikanmelder siden 2023.
Var 1998-2010 leder af Dramatisk Bibliotek ved Det Kongelige Bibliotek og 2010-2016 seniorforsker og udstillingskurator ved Teatermuseet i Hofteatret.
Hans særlige interesseområde er dansk og europæisk opera-, ballet- og musikhistorie i det 19. og 20. århundrede, som han har skrevet vægtige internationale fagmonografier om.
Han har tillige kurateret talrige udstillinger, redigeret TV-programmer og virket som dramaturg ved en lang række internationale teaterhuse samt gæsteforelæst ved flere europæiske og amerikanske universiteter og bidraget til adskillige danske og internationale fagencyklopædier.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og