TURISME // REJSEBREV – To danske kvinder har kørt 3.000 kilometer gennem et land, der først nu er ved at åbne op for almindelig turisme. Tania Karpatschof og Merete Engells har sendt et rejsebrev fra Saudi Arabien.
Før 2018 var det forbudt for saudiske kvinder at køre bil, og i dag er de kvinderettighedsaktivister, der kæmpede for de saudiske kvinders ret til at køre bil, stadig fængslet. Vi besluttede derfor at markere de saudiske kvinders nyvundne ret til ved at tage på et 3.000 kilometer langt, female only, roadtrip.
En rejse, der startede i den smukke kystby Jeddah, førte os til nabatæernes økonomiske centrum og Petras søsterby i Al Ula. Derefter videre til den hellige by Medina til slutmålet, metropolen Riyadh. En fantastisk rejse i et kontrastfyldt land i en meget spændende tid, præget af store forandringer.
Men Saudi Arabiens internationale ry og dets konsekvente overtrædelser af menneskerettigheder, dets konservative lovgivning og de regionale spændinger, der har resulterede i angreb på nabolandet Yemen, er ikke ligefrem salgsargumenter for turister.
Det var da også med mere mistro og rynkede øjenbryn end med entusiasme, vi blev mødt, da vi meldte ud, at vi, som to kvinder, ville tage på roadtrip sammen til Saudi Arabien. Selv var vi ikke i tvivl, vi var begge to draget af ved selvsyn at opleve, hvordan Saudi Arabien, der indtil 2019 kun havde udstedt visum til officielle forretningsformål og religiøse pilgrimsrejser til Mekka og slet ikke til individuelt rejsende kvinder, nu er ved at åbne sig for omverdenen.
Det skulle vise sig at være et gennemgående træk for mange af de saudiske mænd, vi mødte – en tydelig usikkerhed på, hvordan de skulle relatere til os – vestlige kvinder, på rejse uden mandligt selskab
Det kom som en stor omvæltning, da Muhammed bin Salman blev kronprins i 2017 og to år senere lancerede ”Saudi Vision 2030”. Det er en kampagne for at modernisere landet og reducere afhængigheden af olieindtægterne. Kvinder fik blandt andet ret til at få udstedt pas og kørekort for første gang, og så blev turistvisum tilgængeligt for besøgende fra 49 lande, inklusiv Danmark. Visionen giver også nogle fingerpeg om Saudi Arabiens fremtid i turismen.
Vi ville til Saudi Arabien og selv se denne transformation. Men vi var dog ikke blinde for, at der fortsat er mange ting, der ikke har ændret sig.
Saudi Arabien under forandring
Bag skrankerne i paskontrollen sad der, til vores store overraskelse, udelukkende, unge saudiske kvinder. Et første blik på et Saudi Arabien under forandring. De spurgte nysgerrigt til vores ærinde i landet, mens de tog vores fingeraftryk og nikkede anerkendende, da vi fortalte om vores forstående roadtrip.
Lettelsen over endelig at være ankommet blev hurtigt afløst af forvirring, da vi kom til hotellets lobby og ikke kunne finde receptionen. Der sad en saudisk mand i en sofa, men han værdigede os ikke et blik. Først da vi henvendte os til ham, spurgte han overrasket, om vi skulle tjekke ind? Det skulle vise sig at være et gennemgående træk for mange af de saudiske mænd, vi mødte – en tydelig usikkerhed på, hvordan de skulle relatere til os – vestlige kvinder på rejse uden mandligt selskab.
Non-Muslim Road
Vi havde lejet en flot rød Toyota Corolla med automatgear, som vi døbte Meta, (mix af vores navne) og efter en kort prøvekørsel i lufthavnens parkeringskælder var vi parate til at udforske Saudi Arabien. Vi blev hurtigt meget glade for Meta, og det varede heller ikke længe, før vi var et trekløver, med Meta som det naturlige midtpunkt.
Der er fortsat langt imellem de kvindelige bilister i Saudi Arabien og især uden for byerne. Det gjorde os til noget af en attraktion på de tankstationer, hvor vi gjorde holdt. Vi følte os dog på intet tidspunkt utrygge eller blev chikaneret, hverken som kvinder generelt eller mere specifikt som kvindelige bilister. Det straffes hårdt at chikanere en kvinde i Saudi Arabien, derfor oplever man generelt væsentligt mindre uønsket opmærksomhed som kvindelig rejsende.
I erkendelsen af at en af de største farer ved at køre i Saudi Arabien er dromedarer tæt på kørebanen
Heller ikke vejkvaliteten havde vi behøvet at bekymre os om. I Jeddah og Riyadh er der gode flersporede motorveje og selv langt fra byerne er vejene forbavsende gode. Det er tydeligt, at en del af de mange oliepenge i landet er brugt på vejnettet.
Vi kørte lange strækninger op til 800 km ad gangen på lige, pænt asfalterede motorveje igennem ørkenen. Kilometervis af “sandet tomhed” kun afbrudt af nogle få tankstationer og utallige dromedarer. Fristelsen for en tung fod på speederen, selv med en fartgrænse på 140 km/timen, blev til tider for stor og ind imellem stod der 180 km på speedometret.
Måske i en erkendelse af dette, afspillede radioen en kort rejsebøn, ”Allahu akbar, Allahu akbar”, hver gang vi startede Meta. Eller i erkendelsen af, at en af de største farer ved at køre i Saudi Arabien er dromedarer tæt på kørebanen. Flere gange kom vi i nærkontakt med disse kærlige væsner, og stor var lykken hos særligt en hellig dromedar, der oplevede den salige fryd at blive kløet bag øret.
Et af de områder, det skulle vise sig, at vi var mest udfordret på, var vores manglende arabiske sprogkundskaber. Ofte var det ikke bare fartgrænser og vejskilte, der var skrevet på arabisk, vi oplevede også flere gange at Google Maps skiftede til arabisk. Vi vænnede os hurtigt til, at trafikreglerne mange steder kun var vejledende og at 10-årige langt ude på landet kan sidde bag rattet, folk brugte nødsporet på motorvejen til at køre i den modsatte retning, og at i rundkørsler er alt til forhandling.
Vi nåede at køre 3000 km uden større besvær, med en enkel undtagelse. På vores dagstur til Taif, øst for Jeddah, missede vi the “Non-Muslim Road”. I horisonten spejdede vi indgangen til Mekka og før det et politi-checkpoint, som skulle holde ikke-muslimer ude af Mekka. Heldigvis var betjenten forstående overfor vores forseelse og viste os venligt til endnu en afkørsel, hvor vi kunne komme rundt om Mekka uden at bryde nogle religiøse regler.
Et skattekammer af store oplevelser
Jeddah har en kosmopolitisk og liberal atmosfære, der ikke findes andre steder i kongeriget. En tempofyldt by med fire millioner indbyggere, skyskrabere, en moderne havnefront men også med den gamle bydel Al Balad, som står opført op UNESCO’s verdensarvliste. Husene i bydelen er helt unikke og meget smukke. Her kommer man tilbage til den oprindelige by, hvor flokkevis af pilgrimme i århundreder har passeret på vej til Mekka og Medina.
I Jeddah ligger der en kirkegård, som siges at være gravsted for den første kendte kvinde på jorden, Eva. Så legendarisk er denne grav, at byen, den hviler i, er blevet opkaldt efter kvinden, der hviler der. Eva betragtes bredt som menneskehedens bedstemor, og Jeddah betyder bedstemor på arabisk. Graven har været sagnstof siden omkring det 12. århundrede, hvor dens tilstedeværelse begyndte at dukke op i de historiske kilder. Desværre blev en del af kirkegården ødelagt af prins Faisal, vicekongen af Hejaz, i 1928, som ikke ønskede at fremme afgudsdyrkelse, og i 1975 blev den forseglet med beton af de religiøse myndigheder. I dag ligger Evas grav på en af de ældste kirkegårde i Al Balad-distriktet i Jeddah.
Endnu et UNESCO-verdensarvssted og et must for enhver turist i Saudi Arabien er Madain Saleh, der ofte kaldes en søsterby til det berømte Petra i den jordanske ørken. En handelsby bygget af nabatæerne for over 2000 år siden. Med undtagelse af nogle få beduiner, havde stort set hele verden glemt byen, og først i 2020 blev den gjort tilgængelig for turister. Man kan derfor endnu beundre stedet helt uden at skulle slås med horder af turister med selfiestænger.
Endelig er der den næst helligste by i islamisk tradition, Medina, hvor Profeten Mohammad byggede sin moske i år 622. Godt hjulpet på vej af kronprinsens indsats for at byde ikke-muslimer velkommen er det i dag tilladt at besøge byen. Vi havde valgt at leje en suite med frit udsyn til moskeen. Vi brugte 12 timer klistret til vinduet, for den konstante strøm af tusindvis af mennesker, der gik til og fra moskeen for at bede og besøge profetens grav, er grund nok til at opleve Medina.
Ingenmandsland
Som kvindelig turist i Saudi Arabien var det som at befinde sig i en slags ingenmandsland mellem mændenes og kvindernes verdener uden helt at høre hjemme nogle af stederne.
På trods af de mange sociale reformer er Saudi Arabien stadig et stærkt religiøst, konservativt og kønsopdelt land. Det gør det svært både at navigere i, hvad der er acceptabelt som kvindelig turist i landet og i at lære dem at kende som et folk. På trods af vi mødte flere, særligt yngre veluddannede mænd, som var imødekommende og venlige at snakke med, så var langt de fleste saudiske mænd tydeligt utilpasse ved at tale med os.
Der herskede en usikkerhed, som til tider gik over i en egentlig aversion, der gjorde at samtalerne blev korte, overfladiske og kejtede. Ligeledes var det svært at komme i kontakt med de saudiske kvinder. De er forsat meget usynlige i gadebilledet, og vi lærte hurtigt, at de holdt til i de store indkøbscentre, i cafeernes særlige kvindeafdelinger og i parker omkring solnedgang. Men heller ikke de virkede synderligt interesserede i os.
Det er derfor meget kontrastfyldt at rejse i Saudi Arabien, særligt som kvinde. På den ene side kunne vi dykke med en mandlig instruktør og have samtaler med ham om de store forandringer, og hvor liberalt landet er ved at blive, men på den anden side kunne vi som kvinder ikke få adgang til Evas gravsted, og vi oplevede at blive chikaneret af en saudisk mand, der krævede, at vi skulle bære en abaya.
Eneste undtagelse var de mange migrantarbejdere, der varetager størstedelen af servicefagene. Her oplevede vi stor gæstfrihed, generøsitet og nysgerrighed.
Fortsat et meget nyt turistland
Det er et sjældent privilegium at se et land åbne sig op mod omverdenen, men før man planlægger en rejse til Saudi-Arabien, er det vigtigt at gøre sig klart, at ting man anser for at være helt normale i resten af verden, nemt kan virke anstødelige eller være direkte ulovlige i Saudi Arabien.
På trods af de seneste års store ændringer, gennemsyrer religion fortsat alt, og langt de fleste saudiere er stærkt religiøse. Selv om Saudi Arabien ikke længere kræver, at udenlandske kvinder skal bære den sorte kåbe og niqab, som kun efterlader øjne utildækket, skal man fortsat, når man færdes på offentlige steder, være “sømmeligt” påklædt.
Det er bedst at styre uden om politiske eller religiøse samtaleemner. “Ondsindet propaganda” mod landet, regeringen og religionen er nemlig alvorlige lovovertrædelser, som kan give langvarige fængselsstraffe. Ligeledes er det forbudt at tage billeder eller videoer af andre mennesker uden deres tilladelse.
Landet har valgt at satse på turismen i stedet for olien i fremtiden, og selvom vi oplevede, at der stadig kan være lang vej for befolkningen og for udviklingen af turismen, så har det også en frisk ny charme, som ikke ses i mange andre lande. Når alt kommer til alt, er Saudi Arabien en rejseoplevelse, som vi personligt ikke ville have været foruden.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
