UKRAINE // REJSEBREV – Odesa er antitesen til alt det, Putin står for: Odesa er ukrainernes Paris. Det er en åben, tolerant, fri verdensby med en legendarisk havn, der har sat sine spor i film, litteratur og kunst. En kosmopolitisk og eklektisk by. En smeltedigel af kulturer, religioner og etniciteter. Også derfor er det afgørende, at Putin ikke får held med at slukke frihedens lys i Odesa.
ODESA – Ukraine er et stort land. Togturen fra Karpaterne tager 17 timer direkte. Det er længe. Især i den øverste køje.
Ankomsten om morgenen til Odesa er altid overvældende. Omtrent samtidig ankommer nattogene fra Kyiv, Lviv, Ivano Frankivsk, Kharkiv, Kherson og Dnipro. Flere hundrede mennesker vælter søvndrukne ud af togene: forretningsfolk, soldater på orlov, bondekoner – ofte med enorme mængder af bagage. Unge og gamle, velhavere fra sovevognen, studerende fra de hårde sæder på standardklasse.
Et billede på den ukrainske befolkning i al sin mangfoldighed.
Banegården er oprindelig fra 1883, men genopbygget efter 2. verdenskrig. I neoklassicistisk stil med elementer af renæssance og barok. Mest af alt ligner den en kæmpe islagkage med det ukrainske flag øverst vajende i vinden.
Fastholder normaliteten
Det første syn, der møder mig, er en fejebil, der fjerner efterårsbladene på boulevarden. Der er umiddelbart ikke mange tegn på, at Odesa er hårdt ramt af krigen.
Til morgenmaden på den nærmeste café bliver jeg tilbudt en gratis drink. Velkommen til ex-Sovjetunionen, tænker jeg. Men hov, drinken er ikke en vodka, men den italienske Aperol Spritz. Odesa har skam sat kursen mod Vesten.
Odesa nærmest insisterer på at fastholde en grad af normalitet. Den zoologiske have er åben. Den rummer tilsyneladende velnærede dyr som zebraer, sorte bjørne og løver.
Min kærlighed til Odesa er større end min frygt
Receptionisten på Hotel Mozart over for operaen genkender mig fra mine tidligere besøg. Hun spørger, om jeg ikke er bange for at komme igen og igen. Jeg svarer, at min kærlighed til Odesa er større end min frygt.
Om natten kan jeg høre, det buldrer og brager fra arbejderne nede på havnen. Den har en enorm betydning for Ukraines økonomi. Og som udskibningshavn af korn til verdensmarkedet.
Havnen har også for længst placeret sig i verdenshistorien. Det var her, mandskabet på panserkrydseren Potemkin gjorde mytteri under den russiske revolution i 1905.
Potemkin-trappen fra havnen er den officielle indgang til byen. Sergej Eisenstein brugte trappen som kulisse i filmen Panserkrydseren Potemkin. Øverst står en statue af hertug de Richelieu, der symboliserer byens europæiske forbindelser og dens kosmopolitiske arv.
Hvis Odesa falder
Daværende forsvarsminister Hans Hækkerup sagde ved flere lejligheder til mig i 1990’erne: ”Ligningen i Europa står og falder med Ukraine.”
Den vurdering holder i højeste grad fortsat. I dag kunne man tilføje, at ligningen i Ukraine står og falder med Odesa. Byen har økonomisk, politisk, symbolsk og ikke mindst geostrategisk betydning. Hvis Odesa falder, har Rusland et brohoved til et nyt erobringstogt i Moldova.
Krigen rumler i baggrunden. Hver dag – og hver nat! – er der bombealarm. Det giver dårlig søvn. Det slider
For Ukraine er et venligsindet, uafhængigt Moldova helt afgørende. I øjeblikket behøver Ukraine ikke afsætte tropper til forsvaret af den 1.200 km lange grænse til Moldova. For tiden glider trafikken af mennesker, varer og forsyninger uhindret på tværs af grænsen.
”Hvis Odesa falder …” Alene tanken er ubærlig: Russiske flag ned ad den elegante Prymorsky Boulevard! Som at se hagekors på Champs-Élysées.
Krigen rumler i baggrunden. Hver dag – og hver nat! – er der bombealarm. Det giver dårlig søvn. Det slider. Det giver stress. ”Vi er bange for at gå i seng, fordi vi frygter ikke at vågne igen.” Dima, en ung forretningsmand, har valgt at ignorere alarmerne. Men som han siger: ”Det er som at spille russisk roulette.”
Den 24. oktober overværede jeg balletten A Tango of Fire and Ice. Mine venner forklarer, at netop under krigen er der behov for den opmuntring, dansen – og ikke mindst tango – kan give.
Kl. 18.30 hører vi fra teateret et bombenedslag fra et ballistisk missil, og forestillingen bliver afbrudt. Yderst professionelt gelejder personalet os ned i beskyttelsesrummet gennem en labyrint af gange. Jeg oplever det som en slags katakomber dybt under teateret. Her tilbringer vi en times tid, hvorefter forestillingen genoptages. For kort efter igen at blive afbrudt af bombealarm.
Det kommer bag på mig, at forestillingen ikke simpelthen bliver aflyst. Men som min sidemand bemærker: ”Den triumf skal Putin ikke have.”
Humor på trods af alt
På kaffebaren Pasadena er en væg plastret til med hilsner fra gæsterne. Væggens overskrift er ”Når krigen slutter.”
Budskaberne lyder bl.a.:
- Vil jeg puste ud …
- Jeg vil prøve noget farligt
- Jeg vil græde. Fordi jeg vil tænke på, hvor mange der gav deres liv for, at Ukraine kunne forblive frit. Vi må aldrig glemme dem, der gav deres liv …
- Jeg vil tage toget til Kherson og spise en masse vandmelon
- Jeg vil rejse til Krim
- Jeg vil endelig kunne komme hjem
- Jeg vil påbegynde en uddannelse
- Jeg vil læne hovedet mod min kærestes skulder, tænde en cigaret og hviske til ham: ”Nu er dette helvede overstået.”
- Jeg vil give min far et knus, når han vender hjem fra fronten.
- Jeg vil adoptere en kat
- Jeg vil sove roligt for første gang i årevis
- Så skal min kæreste og jeg giftes på Krim
- Jeg skal leve livet fuldt ud – i overhalingsbanen …
- Jeg vil skrive en bog om krigen og dens betydning for mine venner
- Jeg vil tage ud på landet i Luhansk og trække vejret frit
- Jeg vil finde min bror, som blev dræbt i kamp 13. maj i år i Donetsk regionen.
Hilsnerne i denne ”gæstebog” illustrerer en modsætningsfyldt stemning i et land i krig. Præget som de er af længsel og savn, afmagt og fandenivoldskhed, lidelsesfulde og med afsavn – men også med humor på trods af alt.
De tegner et billede af et folk, der er slidt og træt, men ikke i knæ.
Ruslands krig mod Ukraine er også en krig om kultur. En krig om Ukraines historie, kunst og idéer.
Intetsteds ser vi det tydeligere end i Odesa. Odesa er antitesen til alt det, Putin står for:
Odesa er ukrainernes Paris.
Antikken har altid været et ideal i Odesa. Byen inkarnerer oplysningstidens universalisme. I Odesa dyrker man handel, videnskab og kultur. Det er en åben, tolerant, fri verdensby, med en legendarisk havn, der har sat sine spor i film, litteratur og kunst. En kosmopolitisk og eklektisk by. En smeltedigel af kulturer, religioner og etniciteter.
Også derfor er det afgørende, at Putin ikke får held med at slukke frihedens lys i Odesa.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
