USA2024 // ANALYSE – Er det den amerikanske centralbanks nylige rentesænkning? Er det de faldende benzinpriser i USA? Eller er det, fordi den ”nye moderate” Kamala Harris har afløst ”the California Liberal”? En ting er sikker: Kamala Harris og Donald Trump står for første gang lige i målingerne om, hvem der vil være bedst til at forvalte vælgernes økonomi. Annegrethe Rasmussen ser nærmere på udviklingen – også på, hvorfor Trump fortsat fører i svingstaterne i det sydlige USA.
NEW YORK – ”It’s the economy, Stupid.” Nok det mest kendte, mest citerede og – vigtigst – fortsat mest anvendelige udsagn, når man skal forklare, hvad der først og fremmest motiverer USA’s vælgere til, hvor de skal sætte deres kryds ved et hvilket som helst præsidentvalg.
Udtrykket blev til i 1992, da Bill Clintons kampagnechef, James Carville, skulle forklare den daværende unge og håbefulde demokratiske præsidentkandidat, hvad der var vigtigt, hvis partiet skulle have en chance for at besejre George H.W. Bush, den siddende republikanske præsident.
Udtrykket var i øvrigt kun nr. 2 på Carvilles huskeseddel, og nummer 1 bruges også fortsat flittigt: ”Change vs. more of the same”.
”Økonomi” er fortsat nummer ét på vælgernes liste – forstået som vælgernes egen privatøkonomi, ikke USA’s astronomiske gæld og statsunderskud
Dette valg er ingen undtagelse. ”Økonomi” er fortsat nummer ét på vælgernes liste – forstået som vælgernes egen privatøkonomi, ikke USA’s astronomiske gæld og statsunderskud, som mange økonomer med rette bekymrer sig om, men som stort set aldrig nævnes af kandidaterne.
De har nemlig travlt med at udstede ofte dyre og ikke sjældent ufinansierede løfter for at blive valgt. Hele 80 procent af de registrerede vælgere angav i juni, at økonomien var et af de vigtigste emner frem mod november. Det er i øvrigt fortsat populært at være den kandidat, der står for ”forandring”.
Donald Trump har ført stort, når det gjaldt økonomien
Indtil nu har vælgerne ikke været i tvivl.
Donald Trump har været solidt foran, når vælgerne er blevet spurgt om, hvem de har mest tillid til, når det gælder USA’s økonomi. Følgelig har han også været vurderet til at have den bedste plan for, hvordan de hårdt pressede middelklassefamilier kan få mere at rutte med derhjemme.
En høj inflation og tilsvarende renter på alt fra kreditkortgæld til huslån, høje benzinpriser (omkring $6 per gallon) og langt dyrere dagligvarer og serviceydelser har ført til rekordhøj utilfredshed med Joe Bidens Amerika – uanset økonomers gentagne udtalelser om, at både inflation og arbejdsløshed nu viser positive tal.
Et flertal af vælgere sagde i juni, at de ”havde det bedre økonomisk” under Trump, og indikerede også, at Joe Bidens økonomiske politik ”ikke gjorde en stor forskel i deres liv”
Lige før Biden trak sig som kandidat, var omkring 60 procent af amerikanerne utilfredse med hans håndtering af økonomien, ifølge en tidligere AP-NORC-undersøgelse fra slutningen af juni.
Et flertal af vælgere sagde dengang, at de ”havde det bedre økonomisk” under Trump og indikerede også, at Joe Bidens økonomiske politik ”ikke gjorde en stor forskel i deres liv”.
Pludselig står Harris og Trump lige
Men tallene har pludselig ændret sig. De to præsidentkandidater står nemlig nu næsten lige for første gang i en ny måling, der blev offentliggjort i den forgangne uge.
Målingen, udført for Associated Press/NORC Center for Public Affairs Research giver Kamala Harris 41 % over for Trumps 43 %, når det gælder spørgsmålet om, hvem af de to kandidater, der bedst håndterer økonomien. 10 procent har ingen tillid til nogen af dem eller vægter dem ligeligt.
En anden samtidig måling fra NBC viser, at Trumps føring på spørgsmålet er mere end halveret siden dengang, Biden var præsident. Fra 22 procentpoint er føringen nu skrumpet ind til 9.
I hele valgkampagnen har Trump ellers med succes forsøgt at forbinde Harris direkte med Bidens elendige målinger – gennem endeløse videokampagner i svingstaterne og online, hvor Harris roser den nuværende præsidents såkaldte ”Bidenomics”-agenda:
Men i takt med, at økonomien har bevæget sig i en mere positiv retning – især efter en betydelig nedsættelse af renten fra The Federal Reserve (USA’s centralbank, red.) med 50 basispoint (en halv procent) – er vælgerne tilsyneladende klar til at se nærmere på Kamala Harris’ evne til at forvalte økonomien.
Her spiller rentenedsættelsen med sikkerhed ind.
Som onlinemediet The Hill skriver, er signalet fra The Fed ikke til at tage fejl af: ”The new federal funds rate is 4.75 percent to 5 percent, a jumbo cut that signals the Fed’s confidence that its war against inflation is coming to an end.”
Men ud over følelsen af, at det går lidt bedre for mange mennesker – især dem med gæld på kreditkortet og folk med realkreditlån i huset, der kan omlægges eller førstegangskøbere – kommer en klar ændring i mange signaler fra Harris, der alle peger ét sted hen: mod midten.
Igen og igen understreger hun, at hun vil være en ”præsident for alle amerikanere”
Igen og igen understreger hun, at hun vil være en ”præsident for alle amerikanere”. Væk er de grønne løfter om at satse udelukkende på rene energiformer, og ind er kommet fokus på erhvervslivets vilkår. Og forleden sagde Harris i Oprah Winfreys TV-show, at hun selv har et håndvåben derhjemme, og at eventuelle indbrydere ”vil blive skudt”, hvis de trænger ind i hendes hjem. Senere sagde hendes kampagne, at det var en ”joke”, men at Harris ”klart respekterer retten til at bære våben”.
Klart er det imidlertid, at stereotypen om ”the San Francisco Liberal” (der på dansk fx kunne oversættes til en kombucha-drikkende venstreorienteret bybo uden forstand på almindelige mennesker) er pist borte til fordel for en middle-of-the-road-everyday-woman.
At der ikke kan være tvivl om, at Harris med mediet Axios’ ord ”appears to have closed the ’trust gap’ on the economy”, bakkes yderligere op af to andre nye målinger – en fra Morning Consult fra torsdag i sidste uge og en anden fra FT-Michigan Ross, der viser, at Kamala Harris nu anses som mere troværdig end Trump, når det gælder økonomien.
Et kæmpe hop i popularitet
Samtidig viser en ny måling fra NBC i denne uge, at Kamala Harris’ popularitet er på optur – hele 16 procentpoint har hun vundet siden juli. Det er et historisk spring, som kun er overgået én gang i amerikansk historie – efter terrorangrebet den 11. september 2001, hvor daværende præsident George W. Bushs popularitet steg meteorlignende.
Donald Trumps popularitet er uændret fra juli: 40 % er positive, og 53 % er negative.
De nye målinger kan være en første indikator på, at Harris er ved at vriste sig fri af Bidens skygge
Målingerne om det økonomiske (der ikke har ændret det faktum, at de to kandidater fortsat ligger tæt på hinanden i de afgørende svingstater, med Trump foran i Syden og Harris foran i Midtvesten) ses som et klart advarselstegn for Trump og kan være en første indikator på, at Harris er ved at vriste sig fri af Bidens skygge.
Der er dog stadig mange vælgere, som synes, at den demokratiske kandidat er for vag, og at hendes visioner for USA’s – og vælgernes – økonomi burde tegnes klarere op. Især når det gælder konkrete forslag til, hvordan hendes planer kan vedtages og føres ud i livet.
Trump har dog heller ikke været krystalklar på spørgsmålet, men signalerne fra begge kampagner viser, at de to kandidater ikke blot har forskellige, men decideret modsatrettede tankesæt, når det gælder økonomien.
To kampagner med radikalt forskellige budskaber
Kort sagt har Kamala Harris understreget, at hendes valgprogram er fuldt finansieret og ikke vil øge underskuddet.
Team Trump derimod antager, at den økonomiske vækst vil være høj nok til at opveje omkostningerne ved hans plan.
I Trumps verden kommer væksten først og fremmest fra skattelettelser for virksomheder og de rigeste amerikanere
I Trumps verden kommer væksten først og fremmest fra skattelettelser for virksomheder og de rigeste amerikanere, hvilket ifølge teorien vil føre til øgede investeringer. Samtidig vil en universel importtold på op til 20 % på varer, der kommer ind i USA, føre til nye investeringer i amerikanske virksomheder.
Senest har Trump leget med tanken om afgifter på mellem 100 og 200 %, der også vil blive pålagt amerikanske virksomheder, hvis de flytter produktionen uden for USA.
Mandag i denne uge gik det ud over traktorfirmaet John Deere ved et møde i det rurale Pennsylvania:
Kamala Harris har derimod fokuseret sin økonomiske kampagne på at love flere fordele til middelklassen. (I USA taler man sjældent om ”arbejderklassen” på samme måde som i fx Norden og Storbritannien, hvor termen indikerer en vis stolthed i en socialdemokratisk tradition. I stedet siger man ”workers” og ”middle class”, hvormed man næsten mener det samme).
De nye fordele, som Harris stiller vælgerne i udsigt i form af skattelettelser til middelklassen, billigere medicinpriser, genindførelse af et tidligere afskaffet børnefradrag, hjælp til studerende og en ny fradragsmulighed på 50.000 dollars, hvis man starter en lille eller mellemstor virksomhed, skal ifølge kampagnen finansieres af højere skatter på virksomheder og de mere velhavende amerikanere.
De fleste økonomer mener, at en gennemførelse af Trumps toldsatser vil føre til højere priser for den amerikanske forbruger og forværre de underliggende inflationsudfordringer.
Følg Annegrethe Rasmussens dækning af det amerikanske valg.
Som medlem af POV får du hver dag vores korte, faktuelle nyhedsbrev, POV Overblik, på mail – Det koster kun 25 kr.
Og så kan du også vælge at få Annegrethe Rasmussens analyser direkte ind i din mailbox.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
