POLITIK // KLUMME – Inger Støjberg lykkedes ikke med at omvende et stort antal Socialdemokratiske vælgere i provinsen, men problematikken om et skævvredet Danmark vedbliver, fordi den teknologiske udvikling favoriserer storbyer og øger polariseringen, skriver David Kempel i klummen her.
Da Inger Støjberg lancerede sit politiske projekt som et parti for Danmark uden for København, var spørgsmålet, om hun kunne åbne en front over for Socialdemokratiet i kampen om provinsstemmerne. Et segment som Socialdemokratiet i 2019 (for første gang i historien) havde baseret sin valgsejr på.
Den front blev aldrig aktuel, da land-by ikke blev et tema i valgkampen. Den var i stedet var præget af de mange kriser, med sundhedsvæsenet som symbolet, og om hvem der kunne skabe tryghed. Her var Danmarksdemokraterne dog alligevel for meget af et protestparti.
Slået i provinsen
En lille del af årsagen skal nok også findes i, at Danmarksdemokraterne havde meget lidt geografisk politik på hylderne. Eneste konkrete forslag var en forøgelse af befordringsfradraget med 50 pct. Selvom Danmarksdemokraterne var partiet med den suverænt største geografiske spredning i provinsen, og 8,1 pct. var et godt valgresultat, dog et stykke fra de 10 pct., hvor de lagde ud, blev partiet alligevel slået af Socialdemokratiet i provinsen.
Som det bl.a. blev rapporteret efter valget, blev Socialdemokratiet største parti i den nordjyske mink-landsby, Gjøl (fordi Danmarksdemokraterne splittede Venstre stemmerne). Og udover 63 valgsteder, mest i Vestjylland, blev Socialdemokratiet alle steder større end Danmarksdemokraterne (se kort).
Særligt i et bælte fra det østlige Sønderjylland over Sydfyn til Lolland og det meste af Sjælland vest for Roskilde oplevede Socialdemokratiet fremgang. Det var steder, som kunne have tippet balancen til fordel for blå blok. Men for vælgere i de sydøstlige yderområder fandt Støjbergs identitetspolitiske brand af provinsrepræsentation ikke nok af en klangbund. Vælgervandringen fra Socialdemokratiet til Danmarksdemokraterne endte på beskedne 2-3 pct.
Geografisk polarisering
Lidt kantet kan man sige, at Danmarksdemokraterne ikke repræsenterer provinsen uden for Vest- og Nordjylland. Man kunne også gå længere og hævde, at Danmarksdemokraterne i substansen er en dårlig repræsentant for hele provinsen. Når den konkrete politik på området er så tynd, er det delvist fordi partiet ikke har prioriteret politikudvikling. Men også fordi Støjberg er ideologisk låst til markedsbaserede løsninger og derfor ikke forholder sig kritisk til de strukturer, der har skabt den geografiske polarisering.
Som ideen om øget befordringsfradrag illustrerer, er det markedsbaserede svar på en udvikling, som er drevet af netop markedet. Eller rettere drevet af en teknologisk udvikling, der fungerer igennem markedet: at de teknologisk konkurrencedygtige virksomheder har valgt byen frem for provinsen.
Man kunne drillende bemærke, at den vurdering egentlig ikke er partiet helt fjern, da forslaget om befordringsfradraget lader til at erkende, at for yderområder handler det om at komme væk derfra.
Byen som teknologi
Som jeg påpeger i bogen Superregion København, der fortæller den danske samfundsgeografis historie, er migrationen af økonomisk potentiale imod storbyerne drevet af den teknologiske udvikling. Problemet går dybere end selv de mest alarmistiske politikere forestiller sig, hvor narrativen ofte drejer sig om en bevidst statslig centralisering (f.eks. i Kaare Dybvads bog Udkantsmyten) eller en talen-ned af provinsen (som i Støjbergs identitetspolitiske valgkamp).
Selvom statslig centralisering har fundet sted, bl.a. i form af Strukturreformen fra 2005, er den primære centraliserende faktor det private erhvervslivs konkurrence på at være teknologisk førende. Det får virksomheder til at søge imod byerne og ekspandere der, hvor koncentrationen af specialiserede resurser har den nødvendige kritiske masse, som skal til for at underbygge en global og teknologisk konkurrencedygtig virksomhed.
Det er i koncentrerede urbane områder, at specialisering af arbejdere og virksomheder kan nå det højeste niveau
Siden industrialiseringen er teknologien gået i retningen af mere centralisering. Mobile energikilder, først kul og senere olie, erstattede stedbundne kilder såsom vandkraft og gjorde det muligt at transportere energi til centrale lokationer. På den baggrund blev det muligt at etablere fabrikker i centrum af København.
Samtidig opstod nye storvirksomheder, som konkurrerede på at optimere værdiskabelse i centraliserede og specialiserede funktioner såsom design, innovation, finansiering, lobbyisme og markedsføring. Nu lå værdien ikke (kun) i det konkrete arbejde, men i højere grad i de standardiserede procedurer udstukket af virksomhedens specialiserede bureaukrati fra et centralt hovedkvarter.
Dette kom oven i en ældgammel økonomisk fordel, som byer har nydt godt af i tusinder af år. Det er i koncentrerede urbane områder, at specialisering af arbejdere og virksomheder kan nå det højeste niveau. Denne fordel, der kan koges ned til fysisk tæthed, er af økonomer blevet kaldt agglomeration. Byer er således i sig selv en produktiv teknologi, der udvider potentialet i økonomien.
Hyperteknologisk paradigme
Det nye, som har taget form over de tre seneste årtier, er et teknologisk paradigme, der forstærker denne effekt. Et paradigme, der kan benævnes et hyperteknologisk paradigme, fordi videnskab og teknologi i stigende grad kombineres i en selvforstærkende kaskadeeffekt til at skabe mere viden og teknologi. Tænk bare på udviklingen inden for AI det seneste år.
Det har gjort viden til det primære økonomiske input. Og viden er et letvægtsinput, der uden problemer kan koncentreres geografisk. Faktisk øger koncentrationen blot det produktive potentiale, fordi tætheden øger interaktioner og muligheden for at skabe mere viden. Den vidensbaserede vækst er således en intensiv væksttype, hvor tilførslen af resurser betyder stigende afkast per faktor.
Det står i modsætning til ekstensiv vækst, hvor tilførslen af resurser på et tidspunkt når et mætningspunkt, og hvor geografisk koncentration medfører kongestion og faldende afkast per faktor. I det hyperteknologiske paradigme er det ikke bare muligt, men fordelagtigt for højteknologiske virksomheder at investere i tilstedeværelse i geografiske centre – storbyer.
Teknologiens udvikling fungerer således som den underliggende drivkraft bag geografisk polarisering. Det er ikke en fejlfunktion, men et grundvilkår for det økonomiske fremskridt. Det skaber et dilemma for det politiske system.
Politisk strategi efterlyses
Fra den vinkel var Danmarksdemokraternes valgpolitik skuffende. Det er uklart, hvor flertalsregeringen står. Moderaterne er et by-parti, Venstre et land-parti uden retning, Socialdemokratiet må som det store folkeparti navigere dilemmaet. Men det er også uklart, hvor de står. Efter en offensiv med Kaare Dybvad som indenrigsminister og udflytning af studiepladser har der siden nederlaget i storbyerne ved kommunalvalget 2021 været mere stille.
Man kunne godt efterlyse en debat om strategien fra politisk hold. Den nuværende strategi, om hvilken der har hersket konsensus imellem de statsbærende partier siden starten af 1900’erne, sigter på at bruge København som lokomotiv for nationaløkonomien.
Polariseringen fortsætter, fordi den bunder i en teknologisk og kommerciel udvikling, der buldrer af sted
Men at udviklingen skulle tage den retning er aldrig blevet diskuteret i den bredere offentlighed, selvom det er en udvikling med vidtrækkende konsekvenser. Kernen i problemstillingen er i grunden simpel nok: vil befolkningen mere eller mindre geografisk omfordeling?
Med det afklaret kunne man også begynde at tænke over, hvordan det kan gøres smartest. Hvis strategien skal handle om København, kan man nok komme længere for pengene ved at fokusere på den spirende vestlige del af byregionen end på det symbolske projekt for Lynetteholmen.
Skulle det handle om provinsen, må regionale udviklingsbanker, differentierede skattesatser og andre kontroversielle værktøjer tages i brug for at dirigere erhvervslivets teknologiske investeringer.
Som Danmarksdemokraternes fremkomst illustrerer, vækker den geografiske polarisering noget i vælgerne. Det forsvinder ikke, bare fordi Danmarksdemokraterne tabte valget. Dilemmaet imellem global konkurrencedygtighed og repræsentation af provinsen udfordrer det politiske system, og polariseringen fortsætter, fordi den bunder i en teknologisk og kommerciel udvikling, der buldrer af sted.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
