BYPLANLÆGNING // KOMMENTAR – Der er flere store byggeprojekter undervejs i Københavns Kommune for tiden – bl.a. på Amager Fælled og i den østlige del af havnen ved Refshaleøen: Lynetteholm skal bygges lige midt i Kongedybet. Begge projekter vil påvirke byen og naturen negativt. Bynatur fjernes, og havmiljø skades, mener arkitekt og byplanlægger, Jeppe Hauberg, der er tilknyttet gruppen Amager Fælleds Venner og Stop Lynetteholm.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er en proces orkestreret af Socialdemokratiet, i hhv. Københavns Kommune og i Folketinget. Der skal bygges bydele, øer, broer og tunneller. S tabte en historisk stor del af tilslutningen ved kommunalvalget november 2021, i København primært pga. byggeplanerne på Amager Fælled. Men de insisterer – der skal bygges. F og R støtter fortsat op. Lynetteholm blev ekspederet som en del af infrastrukturaftalen i Folketinget. Et smart træk.
Stor vandsalamander har et stort rasteområde på byggefeltet, som tillades bebygget, trods det, at det kolliderer med EU-regler om biotopbeskyttelse: Ikke bare arten, men dens biotop skal beskyttes
LP 599, Fælledbyggeriet blev vedtaget 4. februar 2021. Nu skulle der bygges en ny bydel på Fælleden nord for Vejlands Alle og vest for Ørestaden. Fælledby er erstatning for et tilsvarende område i Ørestadens område fra 1992 kaldet Strandengen – et landområde hævet over havets overflade i 5 tusinde år med en meget udviklet biodiversitet.
Det blev taget ud af Kommuneplanen trods Frank Jensens store byggeiver. Erstatningsområdet ligger på et inddæmmet område fra 1940’erne, der har været brugt til aflæsning af byaffald indtil 70’erne, hvor der blev pålagt en meter ren jord. Området har siden udviklet sig til natur og er i dag hjemsted for mange dyr, bl.a. flere bilag IV-arter, som via EU-bestemmelser er specielt beskyttede.
Stor vandsalamander har et stort rasteområde på byggefeltet, som tillades bebygget, trods det kolliderer med EU-regler om biotopbeskyttelse: Ikke bare arten, men dens biotop skal beskyttes. Der er ikke indlagt tid nok til at sikre, at den fortsat vil have det godt.
Man skulle tro, det var en Storebæltsbro med den opmærksomhed
Lynetteholm blev trukket op af hatten på et pressemøde 5. okt. 2018, hvor Lars Løkke og Frank Jensen fremviste en visionær plan for en ny ø – en halvø bygget ud fra Refshaleøen på 2,8 km2; ca. som 2 x indre by, 7 x Fælledparken eller 17 x Kongens Have. Meget stort.
Planen blev til over et par måneder i en lukket arbejdsproces, hvor Transportministeriet og kommunens økonomiforvaltning udvekslede skitser og aftalte økonomi og ansvar. Der var 5 sider med en såkaldt ”principaftale”. Der skal oprettes et I/S Lynetteholm, hvor staten ejer 50% og kommunen 50%. Anlæggelse af øen har aldrig været offentligt debatteret som en del af kommunens udvikling fx i den kommunale valgkamp i 2017. Det er alene overborgmesteren og embedsværket i Økonomiforvaltningen, der har forhandlet det på plads med Transportministeriet.
Hvorfor skal der i Fingerplanen placeres så meget nyt byggeri i Kbh. Kommune, og ikke spredt ud i hele regionen, som det er normal praksis?
Anlægsloven for Lynetteholm, L 220, blev vedtaget juni 2021. Den blev fremlagt samtidig med det store transportforlig, og partierne i Folketinget blev på denne måde ”købt til tavshed” ift. en ellers meget naturlig skepsis: Hvorfor skal der i Fingerplanen placeres så meget nyt byggeri i Kbh. Kommune, og ikke spredt ud i hele regionen, som det er normal praksis?
Fingerplanen var faktisk til forhandling i samme periode, frem til jan. ’19, men Erhvervsministeren modtog ingen anmodning fra kommunen om Lynetteholm. Refshaleøen og Lynetteholm vil efter skitserne give plads til ca. 50.000 beboere og det samme antal arbejdspladser – det svarer ca. til Hillerød, eller Roskilde. 11 omegnskommuner har flere gange ytret sig kritisk i pressen og har anbefalet at sprede nyt byggeri ud i en større del af Fingerplanens område og at investere meget mere i infrastruktur. Regeringen har ikke kommenteret på det.
Kort efter L220 blev der vedtaget en lov, der hindrer ankemæssig klageadgang. Man skulle tro, det var en Storebæltsbro med den opmærksomhed. Det er en centralistisk metode, som kun ses anvendt ved broer og motorveje mm. En klage skal derefter anlægges ved Byretten, og projektet vil derfor i praksis kunne køre uden ”indblanding” fra borgerne.
Lynetteholm L220 blev hastet igennem Folketinget hen over foråret 2021 med overlappende høringsperioder for VVM, Vurdering af virkninger på miljøet, og Anlægslov. VVM omtaler kun et jorddepot – ikke en bydel med en ny Østre Ringvej og Metro, som principaftalen beskriver, og hvidbogen fra VVM var slet ikke færdig, da Anlægsloven blev sendt i høring. Intet mindre end skandaløst.
Helt grotesk, at kommunen ikke retter sig efter en retsafgørelse
Fælledbyggeriet blev vedtaget efter mere end fem års debat i Borgerrepræsentationen – BR, bl.a. via borgernes indsigelser. Det er sådan Planloven skal bruges, jf. § 1, stk. 2, 6) ”…offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet”. Det er også lykkedes ret godt.
Men når det øverste organ for miljøkontrol svigter, så er det alligevel en tabt indsats. Reglen for de følsomme bilag IV arter siger: ”…yngle- og rasteområder må ikke ødelægges”, hvilket jo sker, når der bygges huse på området. Et erstatningsområde kan dog etableres, hvis de samme leveforhold kan opnås, og at det kan dokumenteres, at det fungerer godt efter 2 år.
Dette krav er ignoreret af Miljøstyrelsen. Padderne henvises til et andet område, ”frostfrie stendiger”, hvilket er meget mindre end deres nuværende rasteområde, der er deres sommerlevested. Arbejdet blev desuden hastet i gang, så paddernes rasteområde blev påvirket meget hårdt, inden de var indsamlet og flyttet, som kravet var. En hensigtsmæssig rækkefølge for arbejdet var ellers dikteret i VVM-tilladelsen – men den blev i hast ændret, så der blev kørt i paddernes område.
Der skulle inden syv dage indbetales 2 mio kr. Det er helt uhørt at kræve af en forening. De blev dog samlet ind af AFV, på lidt over et døgn – dermed var der midlertidigt byggestop henover efteråret
I den milde vinter blev der set vågne stor vandsalamander flere steder på Sjælland, så der burde slet ikke være arbejdet i området. Flere tilsyn ignorerede det. Der er desværre flere lignende sager i Danmark lige nu med stor vandsalamander.
Fælledbyggeriet blev i sommeren ’21 indklaget til de to klagenævn, som planlægning og miljø hører under. De gav klagen ”opsættende virkning”. Herefter skete flere sære ting: Bygherren nægtede at anerkende et midlertidigt byggestop, og kommunen ville ikke diktere et stop.
Helt grotesk, at kommunen ikke retter sig efter en retsafgørelse. NGO’en Amager Fælleds Venner, AFV, som havde rejst klagesagen, sendte den derefter i Byretten som hastesag, og der blev afsagt kendelse: ”Stop!”
Der skulle dog deponeres et beløb som mulig erstatning, hvis klagenævnene efter endt sagsbehandling nåede frem til, at plangrundlaget var i orden ved klagens indgivelse. Der skulle inden syv dage indbetales 2 mio. kr. Det er helt uhørt at kræve af en forening. De blev dog samlet ind af AFV, på lidt over et døgn – dermed var der midlertidigt byggestop henover efteråret.
Næste kapitel er intet mindre end en juridisk nyskabelse, for i december 2021 melder klagenævnene ud, at plangrundlaget fra sommeren 2021 ikke var i orden, men at byggeriet kan fortsætte. De har modtaget 700 sider ekstra materiale til uddybning af sagen, og mener, at det nu er i orden. Men de 700 sider har ikke været i høring – de er jo kommet ind efter høringsperioden.
Klagenævnene har dermed udført den myndighedsbehandling, som Københavns Kommune skulle have udført inden høringsperioden, hvilket de ikke har kompetence til: De skal alene vurdere den lokale myndigheds arbejde – ikke selv arbejde videre på det. Februar 2022 anlægger AFV derfor sag ved Byretten imod klagenævnene. Det er en meget vigtig principiel sag – for hvis sagen ikke modsiges, er der dannet præcedens i alle kommende byggesager, som dermed kan sendes i høring med halvfærdigt høringsmateriale. AFV møder Kammeradvokaten i sagen, som aktuelt er under forberedelse.
Der er ikke taget stilling til, om der er ageret korrekt ift. en skelnen imellem at ”rydde” eller at ”fælde” på området. Det er en form for ”Ny-sprog” som embedsværket og SIRIUS bruger
Borgmesteren for TMF i Københavns Kommune, Line Barfod, har medio marts fået en juridisk vurdering fra en ”uvildig part”, SIRIUS’ advokater, pga. kritik fra AFV om sagsforløbet vedr. Fælledby. Den frikender kommunens embedsværk. Der er dog flere fejl og undladelser i SIRIUS’ svar til TMF. Fx vurderer notatet ikke, om Miljøstyrelsen grundlæggende følger EU’s regler for padder, bilag IV, i det nordlige byggefelt Tornsangerland, men forholder sig alene til om embedsværket har ageret korrekt ift. Miljøstyrelsen.
Der er ikke taget stilling til, om der er ageret korrekt ift. en skelnen imellem at ”rydde” eller at ”fælde” på området. Det er en form for ”Ny-sprog” som embedsværket og SIRIUS bruger, som forvirrer alle parter mere end det afklarer. VVM-tilladelsen var ellers klar nok.
Noget helt galt
Ovenstående sager, Lynetteholm og Fælledby, viser at der er noget helt galt – både på lokalt niveau i Kbh. Kommune og nationalt i Folketinget. Desuden er både klagenævn og Miljøstyrelsen i gang med at ændre praksis i lovgivningen. Det er ikke gavnligt for borgere og for natur og miljø.
Hvorfra kommer denne tendens? Der har igennem flere år været et skred i miljøbehandling af sager, hvor byggeplaner hjælpes mere, end godt er. Er det Anders Fogh Rasmussens kamp imod ”ekspertvældet”, som er slået igennem? Er det ”vækst-paradigmet” fra Planloven 2017, der ændrer praksis?
Den sikrer borgerne indsigt i udviklingen af vores fysiske omgivelser, og dermed mulighed for at klage. Nye forslag til udvikling skal være baseret på indsigt og offentlighedens inddragelse. Men i større processer er det blevet til en illusion
2017 blev indføjet et hensyn til ”vækst” i Planloven: § 1: ”…gode rammer for vækst…” og ”…øget økonomisk velstand”, og § 1, stk. 2, 3) ”…skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst”.
Planloven har reguleret arealudviklingen i Danmark siden 1992. Den sikrer borgerne indsigt i udviklingen af vores fysiske omgivelser og dermed mulighed for at klage. Nye forslag til udvikling skal være baseret på indsigt og offentlighedens inddragelse. Men i større processer er det blevet til en illusion, at borgerne får indsigt og bliver inddraget som grundlag for deltagelse i den demokratiske debat.
Det viser udviklingen i København i de sidste 15-20 år stadig mere tydeligt. Vi ser en planlægning, hvor borgere og natur og miljø bliver sat til side for kapitalinteresser for at opnå ”vækst”. Kun via aktindsigt opnås delvist indsigt, og så er det ofte for sent at gøre indsigelse.
By & Havn I/S er den store vækstmaskine i Københavns Kommune. Ørestaden blev vedtaget 1992, og igangsatte en ny by-udviklingsmodel: Grundsalg skulle finansiere udvikling af byens nye højklasse-infrastruktur, og Metroen ville dermed blive anlagt ”gratis”. Men det er ikke sket.
Nettogælden i Metroselskabet og By & Havn er nu i alt over 54 mia kr. Afbetalingsperioden er meget lang, og med det aktuelt stigende renteniveau ser det ud til at blive en gældsfælde for København. Fælledby og Lynetteholm skal give nye indtægter og legitimere eksistensen af By & Havn de næste mange år, imens der fyldes overskudsjord i ”jorddepotet” Lynetteholm.
Arne Gaardmand var tidligere en centralt placeret embedsmand i Kbh. Kommune. Han beskriver i bogen Magt og medløb, 1996, hvordan planlægning i storskala med store summer og magt udøves i det skjulte. Han kaldte det Maghonibordsmetoden, eller Korporativ Planlægning. Det er karakteriseret ved, at en lille kreds af centralt placerede personer laver diskrete aftaler uden om offentlighedens hæmmende åsyn. I nyere tid er det By & Havn I/S og Lynetteholm I/S, der i et 50-50 partnerskab med Staten skal udvikle by oven på ”jorddepotet”, Metro M5 Vest, og en østlig ringvej til lufthavnen.
For nylig har vi set en anden centralt placeret embedsmand udtale sig kritisk, da den tidligere planchef i Københavns Kommune, Holger Bisgaard i Politiken 8. januar 2021 i en kronik skrev, at København skal passe på sine erhvervede kvaliteter. Han var planchef i Københavns Kommune 1998-2007 og var med til at omdanne byen via en ekspansiv byggeaktivitet, som han udtrykker skepsis til kan fortsætte.
Han skriver: ”Ret op inden det er for sent! Københavns udvikling er en enorm succes. Men skal den bevares, skal der være mere fokus på grønne områder, på bedre byggeri og på flere almene boliger. Drop til gengæld fokus på at få bygget så meget som muligt.” Det er alvorlige ord fra en central byudvikler, der ser faresignaler.
By & Havn er drevet af en målsætning om at udvikle København, men er i sin iver ved at afvikle byens kvaliteter i stedet. Afviklingen af naturarealer på Fælleden og planen om Lynetteholm midt i Kongedybet viser dette tydeligt.
Kilder
Lovforslag L220, Lynetteholm
By og Havn om Lynetteholm
Politiken: Nederlag til Københavns Havn i Højesteret
Planloven
KL, KKR
Fingerplanen
Politiken: Ret op, inden det er for sent!
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
