FRANKRIG // ANALYSE – Den nye premierminister Sébastien Lecornu suspenderer Emmanuel Macrons omstridte pensionsreform for at redde regeringen fra et mistillidsvotum. Socialistpartiet jubler, men forude venter økonomisk kaos, vrede vælgere – og en præsident uden magt.
PARIS – Tirsdag eftermiddag smed den nyudnævnte premierminister Sébastien Lecornu præsident Macrons store pensionsreform på møddingen. Præsidentens tætte allierede bebudede i sin tiltrædelsestale, at Emmanuel Macrons forhadte pensionsreform fra 2023, som gradvist forlænger pensionsalderen fra 62 til 64 år, bliver suspenderet frem til præsidentvalget i 2027 med omgående virkning.
Det var Socialistpartiets vigtigste krav for ikke at vælte regeringen, og partiets gruppeformand Boris Vallaud kvitterede omgående.
”Det er helt klart en sejr,” lød det fra ham, og dermed stod det klart, at Socialistpartiet ikke vil stemme for et mistillidsvotum til regeringen, som kommer til afstemning torsdag.
Premierminister Sébastien Lecornu skal nu forhandle med partierne om en finanslov med besparelser på op til 30 milliarder euro
Socialistpartiet kan regne med opbakning fra det yderste højre i form af Marine Le Pens parti, Rassemblement National, venstrefløjspartiet La France Insoumise, De Grønne og kommunisterne.
Men det vil ikke være nok til at vælte regeringen, som blev udnævnt under kaotiske forhold i weekenden, medmindre utilfredse socialister bryder partidisciplinen.
Hermed er regeringen reddet. Prisen er høj for præsident Macron og det franske højre, men forude venter vanskeligheder.
Høj pris for at overleve
Premierminister Sébastien Lecornu skal nu forhandle med partierne om en finanslov med besparelser på op til 30 milliarder euro, og han får kamp til stregen fra socialister, venstrefløjen og det yderste højre.
”Det vil være en helt ny situation siden 1958,” understregede den mangeårige politiske kommentator Alain Duhamel tirsdag på tv-stationen BFMTV.
I langt de fleste år i denne lange periode har en siddende regering haft absolut flertal i Nationalforsamlingen. Præsident Macron mistede sit absolutte flertal i 2022, og hans eget centrum-højre parti samt det konservative støtteparti Les Républicains tabte yderligere mandater ved det efterfølgende valg sidste år.
For det andet accepterede premierministeren i talen tirsdag eftermiddag et andet af socialisternes krav. Han lover, at regeringen ikke vil bruge paragraf 49.3 i grundloven, som gør det muligt for en regering at få love igennem parlamentet uden afstemning.
Oppositionens eneste svar er at vinde et mistillidsvotum til regeringen.
For eksempel valgte regeringen i 2023 denne fremgangsmåde for at få den forhadte pensionsreform igennem, men nu har regeringen – og præsident Macron – givet afkald på dette redskab.
Økonomisk krise fortsætter
Det er prisen for at overleve afstemningen torsdag. Men både venstrefløjspartiet La France Insoumise, hvis leder fik 22 procent af stemmerne ved præsidentvalget i 2022, og socialisterne har gjort det klart, at de ikke vil acceptere nedskæringer i den i forvejen nedslidte sundhedssektor.
De siger, ligesom Marine Le Pen, også nej til regeringens forslag om, at de offentlige tilskud til medicin, lægekonsultationer og indlæggelse bliver mindre. Det er store udgifter på statens budget, hvor regeringen vil spare, og her kan den komme i mindretal.
De borgerlige partier protesterer mod planlagte beskedne skattestigninger for de højeste indtægter. Men meningsmålingerne viser store borgerlige tab ved et parlamentsvalg inden for de kommende måneder, og de borgerlige foretrækker derfor at undgå et valg, selv om de skal sluge andre store kameler.
Selv med det foreløbige udkast til en finanslov kommer Frankrig ikke til at gøre indhug i udlandsgælden, der er 114 procent af bruttonationalproduktet, og underskuddet på finansloven vil nærme sig fem procent
Den nye regering er nemlig rede til at slagte en af præsident Macrons hjertesager. Han har indtil nu sagt kategorisk nej til skattestigninger med henvisning til, at det samlede franske skattetryk er det højeste i EU, ligesom de franske selskabsskatter ligger i den højere ende.
På dette område kan regeringen dog regne med støtte fra socialisterne.
Men samlet betyder det, at regeringens finanslovudkast og planer om at spare 30 milliarder euro ikke er realistisk, hedder det i en rapport fra den offentlige tænketank Haut Conseil des Finances Publiques. Regeringen overvurderer udsigterne til at finde besparelser, og den peger ikke på tilstrækkelige muligheder for nye indtægter, hedder det.
Vrede i folkedybet
Alene det forhold gør, at EU-Kommissionen og de internationale finansmarkeder vil se den franske regeringschef over skuldrene i de kommende uger.
I forvejen er de næppe begejstrede. For selv med det foreløbige udkast til en finanslov kommer Frankrig ikke til at gøre indhug i udlandsgælden, der er 114 procent af bruttonationalproduktet, og underskuddet på finansloven vil nærme sig fem procent.
Og det kan blive værre, hvis oppositionen forhindrer vigtige besparelser og tvinger nye udgifter igennem, som det konservative parlamentsmedlem Aurelien Pradié udtrykte det over for BFMTV tirsdag.
Flere af hans mærkesager er væk. ”Macronismen er død,” udtalte den konservative leder Bruno Retailleu forleden
Samtidig står det klart, at der i de næste to år intet bliver tilovers til skoler og hospitaler, der i forvejen skriger af mangel på investeringer. Underbetalte lærere, sygeplejersker og andre i den offentlige sektor kan ikke se frem til forbedringer af hverken løn eller arbejdsvilkår. Investeringer til forskning er sat i stå.
Dertil kommer købekraften, som premierministeren gik let hen over i sin tale.
”Politikerne taler om alt muligt andet. Men priserne er det, vi går op i her, og det er svært at følge med. For lønningerne stiger ikke,” lød det tirsdag på et marked i byen Cergy uden for Paris fra en chauffør og hans hustru, der er pædagog.
Den replik går igen og igen i mediernes reportage fra ”la France profonde”, det franske folkedyb, og regeringens planer om nedskæringer på sundhedsområdet risikerer at få vreden til at blusse op, lyder det fra en række eksperter.
Macrons totale fallit
Og hvor bliver præsident Macron af?
Han har – meget modvilligt – overladt ledelsen af landet til regeringschefen, som forfatningen kræver, men som han aldrig har accepteret.
Flere af hans mærkesager er væk. ”Macronismen er død,” udtalte den konservative leder Bruno Retailleu forleden.
Siden september 2024 har Emmanuel Macron udnævnt ikke færre end fire premierministre, hvoraf de tre enten er blevet mødt med et mistillidsvotum, eller som Sébastian Lecornu har valgt at træde tilbage, inden præsidenten genudnævnte ham.
Hans første premierminister, Edouard Philippe, opfordrede allerede sidste uge præsidenten til at træde tilbage og udskrive præsidentvalg. Hans tredje premierminister, Gabriel Attal, brød åbenlyst med ham.
”Jeg forstår ikke længere statschefens beslutninger,” udtalte han sidste uge på TV-stationen TF1. Tidligere støtter som den kendte finansmand Alain Minc, der førte den unge Emmanuel Macron ind i magtens cirkler, og som i en periode rådgav ham, har mistet alle illusioner.
Han taler nu om en præsident, der ikke tåler at dele magten, og som er totalt egocentrisk.
Alain Minc var meget klar forleden i et indslag i BFMTV:
”Emmanuel Macron er den dårligste præsident i den 5. republik (fra 1962, red.). Jeg håber ikke, at han kommer til at undergrave den.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og