
MEDIER // DEBAT – Historien om Onkel Pol er en uhyrlig fortælling fra det virkelige liv i Thailand. Omtalen af en barnemordmistænkt mand går viralt på de sociale medier. Det udnyttes af virksomheder, der hyrer Onkel Pol for at booste deres produktsalg. Derved bliver den mordmistænkte en influencer i høj kurs. Onkel Pol er som fænomen et wakeupcall, skriver journalist Michael Rastrup Smith, der mener, at med den ukritiske satsning på influencere og personer, der går viralt, er Danmark på vej ned i de sociale mediers mørke dynd.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Se godt på denne mand. Han er et varsel om de tider, som de sociale medier suger os alle sammen ind i.
”Lung Pol” bliver han kaldt.
Onkel Pol.
Han lever i den thailandske landsby Kok Kod, et fredeligt sted.

Indtil en treårig pige, Chompoo, sporløst forsvandt fra landsbyen.
Med den stigende ukritiske satsning på influencere og mennesker, der er gået viralt på de sociale medier, så kan en fremtidens Peter Madsen – den danske opfinder, der blev kendt skyldig på mordet af journalist Kim Wall – måske ende som posterboy for hårde hvidevarer
Chompoo blev fundet fire dage senere, to kilometer fra landsbyen, i en skov. Hun var nøgen og død, og ifølge retsmedicinerne også voldtaget.
Politiet afhørte flere af landsbybeboerne, der blandt andre mistænkte onkel Pol for at være involveret i pigens død.
“Onkel Pol er uskyldig, for han ser ærlig og flot ud”
Sagen er blevet stærkt omtalt i de thailandske medier, hvor nogle mener, at onkel Pol er skyldig, mens andre mener, at han må være uskyldig, blandt andet fordi han ser både ærlig ud og godt tillige. Sagen er gået viralt på de sociale medier.
Og nu til kontroversen, onkel Pol blev midt i medieomtalen af ham i forbindelsen med mordet på den lille pige kontaktet af virksomheden Madi Tea, der fremstiller urtete.
Madi Tea hyrede ham til at præsentere sin ”Fersken Te” i annoncer, samt medvirke live på Facebook i videoer, for Madi Tea kunne så absolut få øje på potentialet i, at onkel Pol var viral.
Det kan blive et alvorligt slag – ikke blot for onklen, men også de virksomheder, der skrupelløst har udnyttet ham til at markedsføre deres produkter
Siden har firmaet arbejdet med at ændre onkel Pol til at se mere koreansk ud, som nemlig er det store look hit i Sydøstasien.
At en mand, der er mistænkt for mord på en lille pige, pludseligt bliver hyret til en annoncekampagne, faldt mange for brystet. Men Madi Tea, der hyrede ham, forsvarer sig med, at han er en person, der er ”viral” på de sociale medier og derfor i stand til at booste salget af urte-teen. Og det er nu en gang det væsentligste for dem.
Andre firmaer har efterfølgende også lavet kontrakter med ham, og han er nu en kendt influencer, der også har sin egen kanal på YouTube med 337.000 abonnenter. Herfra udsendes en strøm af videoer, der indtil videre er blevet set af over en million mennesker.

Onkel Pol ændrer løbende forklaring, “så det ikke virker indstuderet”
En thailandsk journalist, Kanchai Kamnerdploy, fra den nationale TV-kanal 3 har interviewet onkel Pol fem gange om den lille pige, der blev fundet myrdet i landsbyen Kok Kod. Journalisten siger, at onkel Pol har ændret sin forklaring, hver gang han har interviewet ham.
Onkel Pol svarer: ”Det er da OK, for hvis jeg siger det samme hele tiden, så tror folk, at det er indstuderet, og at jeg er skyldig.”
Sagen bør være et wakeup-call for alle os andre. For selv om dette er sket i et fjernt land, Thailand, har det fjerne det med at rykke tæt på
Politiet siger, at man er langt med sagen, og at man snart vil offentliggøre resultatet af efterforskningen.
Når det kommer, så kan det blive et alvorligt slag – ikke blot for onklen, men også for de virksomheder, der skrupelløst har udnyttet ham til at markedsføre deres produkter.
Onkel Pol er vores wakeup-call
Og sagen bør vitterlig være et wakeupcall for alle os andre.
For selv om dette er sket i et fjernt land, Thailand, har det fjerne det med at rykke tæt på.
Og med den stigende – og i stigende grad ukritiske – satsning på influencere og mennesker, der er gået viralt på de sociale medier, kan en fremtidens Peter Madsen – den danske opfinder, der blev kendt skyldig på mordet af journalist Kim Wall – måske ende som posterboy for hårde hvidevarer.
For sådan ender det, hvis vi accepterer, at det er godt nok, bare det er viralt!
Topillustration: Onkel Pol i Thailand danser for sit anseelige publikum i en video, der deles viralt i de sociale medier fra onkel Pols YouTube-kanal.

Michael Rastrup Smith er journalist og har været Asienkorrespondent med kontrakt som sådan i Asien i 25 år for TV2. Læs mere på: http://www.tvasia.com http://www.pbase.com/rastrup
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
Relaterede artikler

At følge eller ikke følge Trump, det er spørgsmålet – grum republikansk splittelse fortsætter for fulde gardiner

Merkel sidder fast i symbolpolitikken

Michael Schøt: Hvad med at lade politikerne tale færdig uden at afbryde?

Maria Helleberg: Nå, vil I have politiske kunstnere?

Asger Røjle Christensen: Spillehaller udfordrer Japans bløde nedlukning af samfundet
