MUSICAL //ANMELDELSE – Kære Det Kongelige Teater: For nogle år siden ’fik I lov til at lave musicals’. Hvorfor netop denne? Hvad skal den fortælle et publikum i 2023? Hvis Det Kongelige ikke har større ambitioner med musicalgenren, hvorfor så lave dem?
Der har ikke manglet selvoppustelige gloser på Det Kongelige Teaters Facebookside de seneste uger: ”Den længe ventede premiere på Som i Himlen er lige rundt om hjørnet”, ”Så er der ikke længe til, at årets musical Som i Himlen har premiere i Operaen”, ”Vi kan næsten ikke vente!”, ”Danmarkspremiere på Skandinaviens største musicalhit Som i himlen”.
Markedsføringsmaskinen er bedre smurt på Det Kongelige Teater end ønsket om at formidle kunst, der bidrager til den demokratiske debat.
Med bombardementet af plusord var jeg klar til premiere lørdag, fyldt med lige dele skepsis og forventning til ”Årets og Skandinavens største musical”.
Forestillingen bygger på den svenske feel good-film Så som i himmelen fra 2004 af den svenske instruktør Kay Pollak. Med over halvanden million solgte billetter, blev den en kæmpesucces i Sverige og nomineret til en Oscar i kategorien bedste udenlandske film.
Manuskriptet til både film og musical er skrevet af ægteparret Kay og Carin Pollak, mens musikken er komponeret af Fredrik Kempe, der blandt andet er kendt for sine mere end 30 bidrag til det svenske melodigrandprix. Som i Himlen havde premiere som musical i Stockholm i 2018.
De dumme og primitive mod civilisationen
Den korte synopsis: Den verdensberømte dirigent Daniel Daréus, spillet af Carsten Svendsen, vælger, efter at have fået en blodprop på grund af stress og jag på sin vej mod succes, at flytte hjem til sin barndomsby, Ljusåker i det nordlige Sverige.
I Operaen i København er byen fordansket til Lysager, og en af beboerne er iført et dansk roliganhalstørklæde, men baggrundstæppet viser sneklædte bjerge og svenske fyrretræer – et kunstnerisk valg, der skærer i øjnene.
Her vil Daniel slappe af og lytte til livet. Man forstår dog aldrig helt, hvorfor han vender tilbage til fødebyen; den by han som lille, sammen med sin mor flygtede fra, fordi han blev drillet med sit violinspil af de andre drenge. Men nu er han tilbage, hvor det hele begyndte.
Musikken fremstår sjælløs, skabt uden lyst til at nytænke musicalgenreren. Jeg gik derfra uden en eneste sang i baghovedet
På barndomsegnen fatter især kvinderne hurtigt interesse for dirigentens ankomst.
Kirkens lille amatørkor vil gerne have Daniel som dirigent, og trods lidt modvilje ender han som korets leder. Her begynder dramaet for alvor, for Daniel opdager hurtigt, at han er havnet i det samme morads, han forlod: Byen er fyldt med dysfunktionelle typer og relationer. Patriarkatets dagsorden hersker, hvad enten det er præstens moralisme, vold i familien eller landsbyens købmand Arne, der mobber byens tykke mand og Thor, byens ’handicappede’.
Når Arne ikke mobber, er han garant for utallige morfarvittigheder. Kvindernes karakterer er reduceret til offeroller eller sexobjekter.
Med koret som centrum, og via en masse intriger blandt byens indbyggere, udspilles kampen mellem de dumme og primitive mennesker fra landet og den civiliserede sandhed i form af musikken og den dannede Daniel
Fra film til musical
Ligesom i filmen er musicalen feel good med indlagte kontroverser, men i modsætning til filmen, bliver musicalgenren ofte et grotekst benspænd for fortællingen.
Byens aggressive og voldelige energi kombineret med den musikalske form skaber en mærkelig spænding. Fortællekurven får ikke ekstra kraft og saft, som ellers kan være musicalens styrke.
Musikken understøtter ikke dramaet, som man f.eks. ser i West Side Story. Måske fordi langt de fleste sange er små ballader med stort set samme akkordforløb. Musikken fremstår sjælløs, skabt uden lyst til at nytænke musicalgenreren. Jeg gik derfra uden en eneste sang i baghovedet.
Thor – problematisk cripface
Karaktererne er alt for karikerede og simplificerede, og fremstår helt uden de nuancer, de har i filmen. Måske er der strammet for meget fra filmmanus til musical, og måske fremstod karaktererne mere troværdigt i 2004 end her i 2023.
En karakter kræver i hvert fald lidt ekstra opmærksomhed. Det er karakteren Thor, der i øvrigt spilles fint af Mathias Hartmann Niclasen. Thor er landsbyens udviklingshæmmede, fysisk, psykisk eller autistiske? Vi ved det faktisk ikke. Men under hele forestillingen går Thor mærkeligt, han taler mærkeligt, og han bevæger hele tiden sin ene hånd mærkeligt.
Foto: Camille Winther.
I en tid, hvor vi taler så meget om repræsentation, er det underligt, at Det Kongelige Teater vælger – det man på engelsk kalder cripface – at lade en ikkehandicappet spille en karakter med et synligt handicap. Det burde have været muligt at finde en skuespiller med relevant baggrund.
Nu stjæler Thor rigtigt meget opmærksomhed på scenen, fordi bevægemønstret på en eller anden måde bliver overgjort. Og selvom Thor, takket være dirigentens inklusive menneskesyn, ender i koret, er rollen skrevet på en måde, hvor byens andre karakterer aldrig rigtigt tager Thor til sig som andet end et komisk element.
Thor ydmyges totalt, da han tisser i bukserne på scenen, for umiddelbart efter at få en sang leveret af den unge Lena. Thor er forelsket i Lena, men forelskelsen er tydeligvis ikke gengældt. Scenen bevæger slet ikke historien nogle steder hen; det er ren ydmygelse, som historien nemt kunne have været foruden.
For nogle år siden ’fik I lov til at lave musicals’. Hvorfor netop denne? Hvad skal den fortælle et publikum i 2023? Hvis Det Kongelige ikke har større ambitioner med musicalgenren, hvorfor så lave dem?
Med dette cripface antyder Det Kongelige Teater, at det at være handicappet er en identitet, man blot kan tage på sig for at underholde andre. Mere velkendt er begrebet blackface, som heldigvis stort set er forsvundet fra film- og teater. Her sad man tilbage med et kæmpe, ’hvorfor’?
For meget kliché og for lidt 2023-energi
”Den længe ventede premiere”, ”Så er der ikke længe til årets musical”, ”Vi kan næsten ikke vente!” Marketingsordene fra Det Kongelige Teaters Facebookside har bidt sig mere fast end Som i Himlen.
Det er ikke kun adaptionen fra film til musical, som ikke er lykkedes. Heller ikke oversættelsen fra svensk til dansk kultur virker overbevisende. Næsten hele produktionsholdet på forestillingen er svensk, og jeg tror, man ville have vundet en del, hvis nogle af nøglefunktionerne havde været danske, og været nogle, der kunne have set på produktionen med helt andre øjne.
Samlet set sidder jeg tilbage med en fornemmelse af en forestilling, der engang var en fin film, men som her i 2023 ikke matcher almindelige moderne normer indenfor kunst.
Fortællingen er for klichéfyldt og for bagud skuende uden rigtig 2023-relevans.
Under forestillingen blev jeg glad for, at jeg to dage inden havde set balletforestillingen The Dante Project på Gamle Scene. En forestilling fyldt med ny og moderne energi. Jeg blev glad for, at Skuespilhuset lige har haft premiere på børneforestillingen Rødderne i Hjørnehuset, og at man for tiden også kan se Molières Don Juan.
Men jeg tænker alligevel, kære Kongelige Teater: Havde I ikke læse manuskriptet igennem inden I købte Som i Himlen? Det virker som, om man kendte filmen, men ikke musicalmanus!
For nogle år siden ’fik I lov til at lave musicals’. Hvorfor netop denne? Hvad skal den fortælle et publikum i 2023? Hvorfor et stykke, hvor små samfund er dumme, og kunsten er klog? Hvor er den moderne følsomhed i forhold til at lade mennesker, der historisk ikke har været synlige på scenen, få en plads? Hvis Det Kongelige ikke har større ambitioner med musicalgenren, hvorfor så lave dem?
”Vi kan næsten ikke vente!” står der på Facebook, men kigger man på Det Kongelige Teaters hjemmeside, er der kun solgt cirka 400-500 billetter ud af 1.500 til hver forestilling frem til 28. december. Og det bliver ikke mig, der lokker folk ind.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
