TEATER // ANMELDELSE – Avenue Q handler om, hvordan vi forklarer livets genvordigheder på den der pædagogiske Sesame Street-måde. Bortset fra, at vi i vores stille sind håber, at vores børn aldrig stiller netop den slags spørgsmål, som denne musical bringer på bane. Absolut u-pædagogisk. Vidunderligt morsomt.
Den unge Princeton forlader uni med en bachelorgrad i engelsk. Men hvad kan den egentlig bruges til i det virkelige liv? Med økonomisk støtte fra sine forældre flytter han til New York, hvor han pga. boligpriserne til sidst ender med at finde en lejlighed i Avenue Q.
Dette er ikke dukketeater for små børn
Så langt er det et klassisk oplæg til en historie om en ung mands stræben efter at finde sin plads i verden – og finde nye venner på Central Perk (cafeen, hvor vennerne i tv-serien Friends mødes, red.). Det hele er bare lidt skævt, for Princeton er en hånddukke. Ja, vi kan godt se Diluckshan Jeyaratnam. Vi kan se ham bevæge læberne, men dukken tager al opmærksomheden.
Men lad det være sagt med det samme: Dette er ikke dukketeater for små børn.
Politisk ukorrekt dukketeater
Når Princeton og hans nye venner synger om, at ”lidt racistisk er man vel altid” og ”dit internet er til sex”, så måber man lidt over, at de slipper afsted med det. Det er her, det med dukkerne giver mening.
Det starter på den pædagogiske måde, hvor Princeton antager, at alle monstre er i familie med hinanden. Så må Kate Monster (Kathrine Lemmeke Madsen + dukke) forklare, at monstre er lige så forskellige som alle andre og ikke bryder sig om at blive puttet i bås. Sødt og til at forstå for alle børn.
Og så går Avenue Q videre til fordomme om farvede, asiater, jøder og polakker.
På dette tidspunkt er illusionen allerede brudt ved, at ikke alle figurer er dukker. Det gælder bl.a. Brian og hans kæreste Christmas Eve, en japanskfødt psykolog, som bliver nødt til at arbejde på en kinesisk restaurant. Der var den med fordommene igen.
Man kunne frygte, at den politisk ukorrekte sprogbrug og de racemæssige klicheer kunne have fået den cancelled
Eve spilles med imponerende fake accent af Linda Arunee Olofsson, som senere i historien endda får lov til at parodiere sin egen (i øvrigt velspillede) rolle i Miss Saigon. Det kræver altså også talent at holde masken, når man synger ”jo mer du æske noen”.
Lige henne om hjørnet på Avenue Q
Siden Avenue Q’s fødsel på Broadway i 2003 – og også siden Fredericia Teaters første opførelse i 2011 – er der sket et og andet. Man kunne frygte, at den politisk ukorrekte sprogbrug og de racemæssige klicheer kunne have fået den cancelled.
Man kunne for den sags skyld også frygte, at nogle af musicalens referencer til popkulturelle fænomener gik tabt. Hvis du ikke kender historien om barnestjernen Gary Coleman, hvis forældre formøblede hans formue, så kan du indsætte Macaulay Culkin eller Britney Spears.
Men historien har fået nogle ganske få og små drejninger og opdateringer, og så overlever Avenue Q på at være lige så politisk ukorrekt som altid – fordi det er hele pointen. Og så er det i øvrigt frygteligt genkendeligt.
For støder unge anno 2024 ikke også på virkeligheden, at de ikke alle kan være unikke, og at alle muligheder ikke står åbne for dem, når voksenlivet begynder? Og helt ærligt, så løber mange sur i, hvilke ord vi må bruge om hvem og hvad og på hvilke tidspunkter. Det med at finde en lejlighed i storbyen har i hvert fald ikke ændret sig.
Den kærlighed
Som enhver anden musical – eller i hvert fald hver anden musical – handler Avenue Q også om den svære kærlighed. Figuren Rod er udfordret af, at han er skabsbøsse (læs lige ovenstående igen). Men i øvrigt også af at dukken spilles af Diluckshan Jeyaratnam. Nogle gange føres dukken af en anden, mens Diluckshan taler og synger. Det er teknisk brillant.
Is she a bad person? Nej, dukken er bare lavet sådan
Den store kærlighedshistorie udspiller sig mellem Princeton og Kate. Sidstnævnte får dog konkurrence fra torch-sangeren Lucy (også spillet og sunget af Kathrine Lemmeke Madsen). Hun er – meget moderne – en kvinde, der står ved sin egen seksualitet og tager, hvad hun vil have.
Is she a bad person? Nej, dukken er bare lavet sådan. Til gengæld er løsningen på den konflikt en glimrende illustration af et andet meget menneskeligt fænomen, der får en sang med på vejen: ”Schadenfreude”.
På den måde kører Avenue Q elegant rundt mellem ren parodi, satirisk kommentar til vores samfund og os selv og en masse virkeligt ørehængende sange. Hvem der får hinanden til sidst, er ikke så vigtigt. Det er bare svært ikke at knuselske Avenue Q.
Med hånden oppe i …
Dukkeføringen er rent ud sagt ekvilibristisk. Dukkerne får lov til at kaste sig ud i ekspressive musicalmanerer, mens skuespillerne bagved er tvunget til at være underspillede. Cecilie Thiim, der nærmest må betegnes som ”stunt-dukkefører”, fører flere gange dukkerne til andres sange – fuldstændig læbesynkront. Eller hvad det nu hedder for en dukkes vedkommende.
Vi kan på samme tid værdsætte den tekniske dygtighed, acceptere, at dukker er levende, og tilgive nogle af de mere hårrejsende elementer, fordi det bare er dukker
Derudover deles hun med andre om at føre et par dukker, så de kan bevæge både hovedet og begge hænder. At illusionen virker, når der også er skuespillere på scenen, der bare spiller mennesker, kan undre. Måske illusionen virker så godt, fordi der er de menneskelige figurer, der tager det som en helt naturlig ting at tale til en hånddukke.
Det er svært ikke at blive draget ind i illusionen. Vi kan på samme tid værdsætte den tekniske dygtighed, acceptere, at dukker er levende, og tilgive nogle af de mere hårrejsende elementer, fordi det bare er dukker. Filosofisk kan vi så spørge, hvor meget fri vilje vi har, og i hvilket omfang vi selv opfører os som dukker.
Avenu Q tager endnu engang alle stikkene hjem i sikker instruktion af Lars Mølsted, Princeton/Rod i 2011-versionen. Den version fik mulighed for turné til København. Det burde denne også gøre. Men ellers må man altså tage turen til Fredericia Teater.
Musik, litteratur, film og teater – du kan finde anmeldelser, baggrund og essays på POV Kultur.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
