KLUMME // POV SPORT I TOKYO – POV’s udsendte medarbejder, Asger Røjle Christensen har været til baseball i Fukushima – i genopbygningens navn.
Da det i 2013 efter en veritabel charmeoffensiv lykkedes Japans regering og Tokyos bystyre at få Tokyo kåret til olympisk værtsby i 2020, var det stadig kun godt to år siden, at det nordøstlige Japan var blevet ramt af en tredobbelt katastrofe i form af jordskælv, tsunami og atomulykke.
19.000 var døde eller savnede, hundredtusinder af huse var ødelagt, endnu flere var stadig evakuerede, og der var begyndt at brede sig en stemning af utålmodighed i den ellers udholdende befolkning i regionen. Oprydning, genopbygning og genskabelse af bæredygtige bysamfund gik langsomt, og der var ikke de fornødne ressourcer til den gigantiske opgave.
Upopulære bestræbelser
Derfor var Tokyos bestræbelser på at blive olympisk værtsby bestemt ikke populære i nordøst. Og det var jo et dilemma for regeringen, som gerne ville skabe begejstring og opbakning bag hele det olympiske projekt fra starten af. Man forsøgte derfor at drible sig udenom ved at erklære legene for ”genopbygningslege”, der skulle vise verden, hvor langt man var kommet. Legene skulle være en opmuntring, men også en kontant saltvandsindsprøjtning til den skrantende region.
De olympiske leges blakkede ry i regionen blev ikke mindre
Derfor blev det helt fra kampagnens start i genopbygningens navn besluttet at lægge dele af softball-, baseball- og kvindefodbold-turneringerne i Fukushima og Miyagi, to af de hårdest ramte amter under katastrofen. Kritikken forstummede ikke helt. Mange i de ramte amter følte, at OL mere handlede om hjælpe japanerne med at glemme katastrofen end om at bidrage til genopbygningen på nogen måde. Selv om man jo nok i en vis udstrækning glædede sig til de oplevelser for lokale borgere og skolebørn, som de planlagte arrangementer i de pågældende egne ville indebære.
Dyr kappestrid
De olympiske leges blakkede ry i regionen blev ikke mindre, da der i de følgende år udviklede sig en dyr og bitter kappestrid mellem olympiske byggeprojekter i Tokyo og genopbygningsprojekter i nordøst om både mandskab og materialer til byggepladserne. En kappestrid, hvor man følte, at de olympiske projekter fik forrang i de store entreprenørfirmaers prioriteringer, som i Japan foretages i en løbende konsultation med regeringen.
Så kom corona-krisen, udsættelsen af legene fra sidste år til i år samt alle de nedlukninger og grænselukninger, der blev gennemført
Japans byggemarked oplevede et boom med disse to store byggeoffensiver på samme tid. Det betød i årevis en alvorlig arbejdskraftmangel byggebranchen, og det betød også evig mangel på uundværlige materialer som bestemte bolte og stålbjælker, som der ikke kan bygges videre uden. Flere byggerier af nye boliger, ny infrastruktur og nye erhvervsejendomme i tsunami-regionen blev forsinkede af disse flaskehalse. Det var der mange skriverier og megen kritik af dengang. Allerede dengang talte man om genopbygningslege med en vis hån i stemmen.
Now that #baseball has officially returned to the #Olympics programme at #Tokyo2020 brush up on the rules of this great game with our latest #1Minute1Sport #UnitedByEmotion | #StrongerTogether pic.twitter.com/7m66zCYiTT
— #Tokyo2020 (@Tokyo2020) July 28, 2021
Så kom corona-krisen, udsættelsen af legene fra sidste år til i år samt alle de nedlukninger og grænselukninger, der blev gennemført. Ideen med en genopbygningsvinkel på de olympiske lege trådte endnu mere i baggrunden, efterhånden som fokus i højere og højere grad rettede sig mod smittebekæmpelse.
Nu blev de gamle beslutninger om at holde konkurrencer i fjerne steder som Fukushima og Miyagi mest opfattet som logistiske problemer, der ville gøre det sværere at administrere den olympiske boble, man ville etablere som beskyttelse for den japanske befolkning.
Stor utryghed
Og så kom til sidst beslutningen for få uger siden om ikke at tillade tilskuere ved arrangementerne. Ganske vist måtte man i første omgang gerne lukke et vist antal ind i både Fukushima og Miyagi, men i Fukushima besluttede man at lukke helt, efter lokale borgergrupper havde givet udtryk for stor utryghed.
Men vi, de meget få mennesker, der befandt os på det fantastiske stadion midt i det smukke bjerglandskab, fik til sidst lidt drama at gå hjem på
Onsdag blev den højst profilerede begivenhed i den katastroferamte region, en baseballkamp mellem Japan og den Dominikanske republik, så omsider spillet på Azuma-baseball-stadion i nærheden af Fukushima By. Og der var stort set ingen tilskuere til stede. Når man ved, hvor festligt og larmende det normalt går for sig på tilskuerpladserne ved baseballkampe i Japan, så var det en tam affære. Det virkede nærmest, som om det dominikanske hold spillede på hjemmebane, for de dominikanske journalisters tilråb og slagord var det eneste, man kunne høre, mens der blev spillet.
Stjerner vågnede op
Om det var derfor, at det japanske hold med alle dets stjerner først vågnede op i kampens allersidste inning og med tre ”runs” hev en 4-3-sejr hjem, som de bestemt ikke havde set ud til at fortjene indtil da, hvor de havde virket ufarlige ved battet, det ved jeg ikke. Men vi, de meget få mennesker, der befandt os på det fantastiske stadion midt i det smukke bjerglandskab, fik til sidst lidt drama at gå hjem på.
Asger Røjle Christensen har boet i Japan i 13 år af sit liv og er lige nu i Tokyo for at dække OL. Han vil gennem legene skrive en daglig klumme hos POV Sport med iagttagelser og overvejelser.
Følg resultater og stillinger ved OL her på dr.dk, der er rettighedshaver sammen med Discovery
Topillustration: Coronasmitten hærger ikke i den olympiske landsby, men smittetallene stiger i det øvrige Tokyo uden for OL-boblen. Foto: Asger Røjle Christensen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
