
DEBAT // POPULISME – Tak, men nej tak til det økopopulistiske dommedagsscenario, lyder Søren Kenners svar på forfatter Carsten Jensens Facebook-artikel: Bag Carsten Jensens tekstuelle ekvilibrisme (og det må man give ham, han skriver godt) gemmer sig et solidt mål selvoptaget populisme, en økofascistisk, nærmest religiøs tankegang om pandemiens “rensende effekt” i verden samt en absurd og manipulerende benægtelse af fakta.
Carsten Jensen skrev en læst artikel i går. I skrivende stund har den tiltrukket sig over 20.000 likes og endnu flere delinger.
Bag Carsten Jensens tekstuelle ekvilibrisme (og det må man give ham, han skriver godt) gemmer sig et solidt mål selvoptaget populisme, en økofascistisk, nærmest religiøs tankegang om pandemiens “rensende effekt” i verden samt en absurd og manipulerende benægtelse af fakta
Den patosfyldte tekst har titlen AFSKED MED DEN VERDEN, VI KENDER og man kan læse den her:
https://www.facebook.com/carstenjensendk/posts/2852669741486801
Udbredelsen af artiklen alene gør det interessant at se nærmere på den. Hvad er det for et budskab om “afsked med den verden, vi kender”, der er så tordnende populært?
Teksten er skrevet i anledning af Jensens udrejse fra Los Angeles som gæsteunderviser. Universitetet er lukket ned som følge af Coronavirussen og artiklen består først og fremmest af et langt angreb på det USA, der lige har haft den danske forfatter som gæst, samt en lovprisning af den danske velfærd, som iflg. Jensen vil løse alle problemer med COVID-19 – i hvert fald dem, der er værd at løse.
Carsten Jensen: Sig tak til Coronavirussen
For samtidig må vi forstå at det gode ved Coronavirussen er, at den vil medvirke til at slå populismen ihjel.
Hvorfor? Fordi, som han skriver, denne “selvnedbrydende, selvformindskende ideologi, ikke kan løse bare et eneste af tidens påtrængende problemer, hverken pandemier, klimakrise eller den voksende globale ulighed.”
Men ikke nok med det; vi vil også “ende med at have meget at takke en ellers skræmmende pandemi for. Før eller siden bliver vi alligevel tvunget til at tage afsked med den verden, vi kender.” Altså den verden, der har produceret overforbrug, ulighed og først og fremmest klimakrisen.
Der er et problem – ja faktisk er der flere … I sandhed en trist og usympatisk omgang
For som han foreslår, så er pandemien eller virussen muligvis simpelt hen “blevet træt af de gamle mænd, der dominerer global politik og så grundigt har kørt verden ind i blindgyden uden villighed til at lære af deres egne fejltagelser.
Vi risikerer et amerikansk præsidentvalg, hvor samtlige kandidater, der alle befinder sig langt inde i farezonen for smitte, er døde.
“Måske sympatiserer Corona-virussen hemmeligt med Extinction Rebellion og Fridays for Future’ (miljøbevægelser, red). ‘Så vil vi ende med at have meget at takke en ellers skræmmende pandemi for. Før eller siden bliver vi alligevel tvunget til at tage afsked med den verden, vi kender.’
Men der er et problem – ja faktisk er der flere.
Bag Carsten Jensens tekstuelle ekvilibrisme (og det må man give ham, han skriver godt) gemmer sig et solidt mål selvoptaget populisme, en økofascistisk, nærmest religiøs tankegang om pandemiens “rensende effekt” i verden samt en absurd og manipulerende benægtelse af fakta.
Så mange fejlslutninger om USA
Her er de væsentligste kritikpunkter:
1. Amerikansk vs. europæisk sundhedsvæsen. Jensen påstår at det amerikanske sundhedsvæsen er “mangelfuldt og kaotisk”. Men det er ikke en sandfærdig beskrivelse. Det amerikanske sundhedssystem er ikke kaotisk og det er ikke mangelfuldt, hvad kvaliteten angår. Manglen handler om at ca. 10% af den amerikanske befolkning ikke er forsikret, men er man forsikret er kvaliteten af behandling bedre end i Danmark og der er ingen ventelister.
Dertil kommer – i den Coronavirus-kontekst, som Jensen skriver i – at det amerikanske Center for Disease Control torsdag offentligt tilkendegav, at alle amerikanere – uanset om de har forsikring eller ej – kan blive både testet og behandlet.
2. Fattige og understøttelse. Jensen fremfører, at smitten især vil ramme de fattige, fordi “uanset hvor slemt det bliver, vil bussen altid være fuld …de fattige har ikke bil og udebliver de fra arbejde, bliver de fyrede.” Hertil kan man vel blot anføre, at færre har bil og flere anvender offentlig transport i Danmark end i USA. Og udebliver man fra sit job bliver man også fyret i Danmark. Jensen mener at der er tale om en “uretfærdig og asocial markedsøkonomi” i USA.
Mange danskere tror fejlagtigt på udtrykket om “verdens mægtigste mand” som dækkende for USA’s præsident, men sandheden er, at med mindre POTUS har et flertal bag sig i Kongressen, kan han få meget lidt igennem
Men sandheden er at USA bruger, hvad der svarer til OECD gennemsnittet på sociale ydelser og at den danske økonomi i øvrigt er lige så liberal som den amerikanske.Men hvor amerikanerne har valgt at have et lavt skattetryk (27% i forhold til det danske på knap 50%) så har danskerne valgt at betale for en stor velfærdsstat.
Amerikanerne har stemt for det ene og danskerne for det andet og der er fordele og ulemper ved begge ting. Fredag vedtog Kongressen en enorm hjælpepakke med kompensation for alle ansatte i den føderale administration og der arbejdes på løsninger for de timelønnede, der vil miste indtægter.
3. Et dysfunktionelt demokrati under afvikling? Faktisk, hr. Jensen, er det amerikanske demokratiske langt mere direkte end det danske og den enkelte borger stemmer om langt flere ting, end man gør i Danmark.
Mange kan ikke lide Trump (jeg synes heller ikke om hans facon) men det amerikanske checks-and-balances, deres to-kammer system plus den udøvende magt (executive branch – altså regeringen) sikrer stabilitet og stækker præsidentens magt mere end fx tilfældet ville være for en flertalsregering i Danmark.
Mange danskere tror fejlagtigt på udtrykket om “verdens mægtigste mand” som dækkende for USA’s præsident, men sandheden er, at med mindre POTUS har et flertal bag sig i Kongressen, kan han få meget lidt igennem – som man kan se med Trump i dag og som også var tilfældet for Obama, bortset fra de to første år.’
4. Krisehåndtering. Carsten Jensen beskylder USA for ikke at reagere på krisen. Men sandheden er, at de har reageret hurtigere på truslen, end man gjorde i Europa. USA stoppede flyvninger fra Kina allerede i starten af februar (mens EU forholdt sig afventende) og nu har USA så også stoppet fly fra Europa.
Mens danskere blev sendt i frivillig karantæne, væltede 500 italienere fra udbruddets hot zone lige ind i København, hvor det uden tvivl vil vise sig, at de har smittet mange. Er det ansvarligt?
Selvfølgelig kan dette ikke alene løse problemet, men det er absurd at foreslå, at der skulle være mindre fokus på krisehåndteringen i USA, end der er i Danmark. WHO har fastslået, at “Europa er det nye Kina” og at COVID-19’s epicenter nu er Europa.
5. Smittehåndtering. Carsten Jensen mener, at Danmark “på ansvarlig vis tager sine borgeres liv og velfærd alvorligt”, ja og mens vi diskuterede forholdsregler glemte vi at stoppe indrejse fra Norditalien.
Mens danskere blev sendt i frivillig karantæne, væltede 500 italienere fra udbruddets hot zone lige ind i København, hvor det uden tvivl vil vise sig, at de har smittet mange. Er det ansvarligt?
6. Sanddruelighed. Carsten Jensen skriver, at i Danmark “siger man sandheden”.
Til det vil jeg sige, at det er påfaldende, at sundhedsstyrelsens vurdering af peak smitteomfang er 10%, hvilket pudsigt nok svarer til et intensivafsnitsbehov, der præcis svarer til den tilgængelige kapacitet.
Hverken verden eller USA går under i morgen. Carsten Jensen synes at mene, at den aktuelle krise nærmest vil få verden til at gå under. Men det vil den heldigvis ikke
WHO estimerer omkring 40% smittede er realistisk, og det er de fleste andre lande (bare ikke Danmark) enig i.
7. Verden går ikke under i morgen. Carsten Jensen synes at mene, at den aktuelle krise nærmest vil få verden til at gå under.
Men det vil den heldigvis ikke. Et worst case scenario baseret på WHO-tal for USA er ca. 100 millioner smittede, hvoraf omkring 5 millioner vil kræve hospitalsbehandling og en million mennesker vil dø.
Det svarer til ca. 0,3% af befolkningen. Til sammenligning dør ca. 3 millioner mennesker hvert år i USA af andre årsager. Så ja, det kan blive alvorligt men det er ikke et kollaps eller noget, der bare ligner.
8. Og så til påstanden om, at “ældre mænd har kørt verden ind i en blindgyde”.
Carsten Jensen glæder sig over, at Corona nok vil dræbe den vestlige verdens ledere, som han mener har kørt verden ind i en blindgyde.
Mange mennesker vil miste livet, hvordan kan man dog glædes over det, fordi man tror det giver en eller anden form for politisk udvikling?
Før man tager glæden på forskud er det måske værd at huske, at verden de sidste 50 år har set en fænomenal fremgang i livsvilkår. Fattigdom er presset tilbage og især de førhen allerfattigste har fået bedre livsvilkår end nogensinde før.
Den globale levealder er stigende og børnedødeligheden faldende. Det er ikke så ringe endda. Og det skyldes i helt overvejende grad den vestlige verden liberale og åbne økonomier.
Nej, Jensen – der er intet at takke COVID-19 for
Med andre ord: Nej Jensen, der er intet at takke for.
At “takke en ellers skræmmende pandemi” og fabulere over, at denne virus “måske hemmeligt sympatiserer med Extinction Rebellion og Fridays for Future”, er ikke alene udtryk for en usympatisk økofascisme; det er også en fuldstændig forrykt tanke. Mange mennesker vil miste livet, hvordan kan man dog glædes over det, fordi man tror det giver en eller anden form for politisk udvikling?
I modsætning til Carsten Jensen håber jeg, at så få som overhovedet muligt rammes af denne virus
Det er faktisk rystende og det er utroligt, at så svulstigt et indlæg fyldt med usubstantierede og fejlagtige påstande kogt op på den præcis samme patosfyldte retorik, som anvendes af alverdens populister, kan begejstre så mange.
I sandhed en trist og usympatisk omgang.
I modsætning til Carsten Jensen håber jeg, at så få som overhovedet muligt rammes af denne virus. Og jeg håber heller ikke Carsten Jensen bliver ramt.
Men skulle jeg pege på en enkeltstående fordel ved Coronaviruas, må det være, at man nu ikke længere vil føle sig forpligtet til at give Carsten Jensen hånden, hvis man mødte ham.
LÆS FLERE KOMMENTARER AF SØREN KENNER HER
Topillustration: Carsten Jensen, Wikipedia.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.