ROCK//ANMELDELSE – Solen står i den grad op over Falderebet, der på deres tredje album, Solen står op, rammer nye højder på især de langsomme numre.
Det er muligt, at de gode mænd i Falderebet forstår sig selv som et ”post-punk”-band i en eller anden udstrækning, hvilket fx er tydeligt i det hurtige åbningsnummer ”Tilhører de få”, der lyd- og tempomæssigt ligger i lige forlængelse af, hvad bandet er kendt for. Den hurtige post-punk har dog sine kendte begrænsninger. På fx ”Gider ikke stå op” bliver tempoet og manglende nuancer en monotont trampen derudad på den lidt kedelige måde.
Men bandets tredje album er langt mere end hurtig støj-rock. Det markerer et skifte hen imod et langsommere, mere melodisk og nuanceret udtryk, der lægger nye lag og sider til Falderebet. Her er sågar både akustiske guitarer og strygere med. Det klæder dem. Det er tydeligere end nogensinde, at her er tale om dygtige musikere, der er i vækst.
Singlen ”Svin med glasur” er fx velfungerende poppet. Det hurtigt glidende titelnummer, ”Solen står op”, har et fint groove med dets levende trommer. Det langsomt vuggende og stemningsfulde ”Jeg er et dumt svin” står stærkt med ringende guitar og et crescendo af trommer og bas, der bygger op mod refrænet ”Det ville være lettere, hvis jeg var ligeglad.”
Solen står op er deres hidtil mest varierende og bedste album. Det lover godt for de kommende
Bo Bech Arvin fortsætter sit minimalistiske tekstunivers. Med ”Syndebuk” som en mærkelig fjollet undtagelse (”Vi sku’ ha’ boller i karry/Men kokken er gået bort”) fungerer tekstuniverset godt med udgangspunkt i det nære og oplevede. Fuldt af lige dele selvlede, tvivl og den efterhånden modne mands indsigter. ”Jeg forlanger det umulige og skyder skylden på andre, når det er belejligt”.
Falderebet spiller bedste nummer til sidst
Endnu bedre bliver det hele i de endnu langsommere numre. Det er her, at bandet for alvor viser, hvor gode musikere, de er. ”Storbyens Sauna” løfter sig storladent op til noget næsten tidløst. ”Hvor beskidte hænder ikke kan vaskes rene.” Her rammer Anders Ramhedes trommer et smukt og langsomt beat, Henrik Bergers guitar får tid til at fylde med både distinkte toner og pondus, og Kaj Berger Pedersens trompet lægger på bedste vis sfæriske lag ind over.
Albummets perle af en afslutning, den atmosfæriske ”Drifter den hjem”, viser med både strygerarrangement og langsomhed, at Falderebet kan meget mere end den post-punk, der engang var udgangspunktet. ”Jeg drifter den hjem/Alt det, som var vådt, er nu hængt til tørre.”
Solen står op er deres hidtil mest varierende og bedste album. Det lover godt for de kommende.
Læs også denne boganmeldelse af Bo Heimann: “Kondenseret perle fra Auster om livet efter den store kærlighed”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
