Skal Danmarks bedst bevarede middelalderborg pakkes ind i nybyggeri?

af i Historie/Kultur

NYBORG SLOT // KOMMENTAR – Et voldsomt nybyggeri truer med helt at dominere den bevarede fløj af Nyborg Slot, som er Danmarks eneste bevarede kongeborg fra middelalderen, skriver Nikolaj Bøgh. Trods en mangeårig tradition for en meget restriktiv praksis, når det kommer til byggeri nær fredede bygninger og fortidsminder af så stor betydning som Nyborg Slot, har fredningsmyndighederne alligevel givet dispensation til projektet, som de også selv har været med til at udvikle. Det er blandt de kritikpunkter, som har ført til klager fra en stribe vægtige organisationer inden for bygningsbevaring, og projektet vil efter alt at dømme spænde ben for Nyborgs egen ambition siden 2011 om at komme på UNESCOs verdensarvsliste.

Midt i Nyborg ligger Nyborg Slot, som er den eneste bevarede fløj af en dansk kongeborg fra middelalderen med rødder helt tilbage til første halvdel af 1200-tallet. Slotsbanken rummer desuden ruiner af slottets for længst nedrevne øvrige fløje samt den bevarede underste del af et stort vagttårn.

Der er tale om et i dansk sammenhæng helt enestående historisk mindesmærke, som har haft en meget væsentlig betydning i Danmarkshistorien, og det vakte derfor også berettiget opsigt, da der i november 2017 efter års forberedelse blev offentliggjort planer om et omfattende nybyggeri på slotsbanken, der skal bestå af en ny, moderne formidlingsfløj, sammenbygget med den eksisterende borgfløj, opførelse af en høj mur på borggårdens to sidste sider samt en betydelig forhøjelse af det eksisterende vagttårn.

Det er mildt sagt opsigtsvækkende, at den myndighed, der normalt forvalter den traditionelt meget restriktive fredningspraksis, nemlig Slots- og Kulturstyrelsen, fuldkommen har ændret syn i relation til byggeprojektet på Nyborg Slot

Parterne bag projektet er Nyborg Kommune, Østfyns Museer og Slots- og Kulturstyrelsen, og hovedparten af finansieringen kommer fra Realdania og A.P. Møller Fonden. Projektet blev anerkendt fra mange sider for at være flot arkitektur, som vil give helt nye muligheder for at formidle historien om Nyborg Slot, men der lød da også væsentlige kritiske røster, som bl.a. påpegede, at projektet visuelt vil fjerne den eksisterende sammenhæng mellem Nyborgs historiske bymidte og den bevarede fløj af slottet.

Denne bliver således fremover alene synlig fra vest, mens der fra bymidten kun bliver udsyn til nybyggeriet, som er holdt i en helt moderne, nøgtern stil, der ikke forsøger at gøre det ud for en genskabelse af det historiske Nyborg Slot, men er helt i tråd med de mange primært offentlige byggerier i helt nutidigt formsprog, som tegnestuen CUBO ellers er kendt for.

Bryder fundamentalt med normal praksis på området

Normalt har de danske fredningsmyndigheder stået for en endog særdeles restriktiv praksis, når det kommer til byggerier tæt på fredede bygninger samt i forhold til jordarbejder, der berører ruiner og vigtige arkæologiske fundsteder. Navnlig, når der har været tale om fortidsminder af helt afgørende national betydning.

Man har således traditionelt været meget varsom med at ødelægge indtrykket af de historiske bygninger med nyere byggeri i nærheden og ment, at de historiske bygninger skulle spille ”hovedrollen” i forhold til omgivelserne.

I forhold til jordarbejder ved vigtige arkæologiske fundsteder har man ligeledes været uhyre tilbageholdende med at give tilladelser til gravearbejder, faktisk også til arkæologiske udgravninger, og man har i stort omfang søgt at bevare forholdene som de er, og under alle omstændigheder ønsket at sikre, at der ikke foretages irreversible ændringer, som vil kunne ødelægge mulighederne for fremtidige arkæologiske undersøgelser, hvor de videnskabelige metoder sandsynligvis er bedre end dem, vi har til rådighed i dag. Er man en privat bygherre, er det således så godt som umuligt at få tilladelse til at bygge eller grave i nærheden af herregårde eller andre fredede bygninger, som ligger på middelalderlige voldsteder.

Nyborg Slots traditionelle udseende med den bevarede borgfløj til venstre og de to nu nedrevne gule længer fra 1800-tallet, som repræsenterede slottets fæstningsperiode 1660-1913. Kilde: Wikimedia Commons.

Det er derfor mildt sagt opsigtsvækkende, at den myndighed, der normalt forvalter den traditionelt meget restriktive fredningspraksis, nemlig Slots- og Kulturstyrelsen, fuldkommen har ændret syn i relation til byggeprojektet på Nyborg Slot, som ellers hører til i den absolutte ”superliga” af danske fredede bygninger.

Selvom projektet er blevet modereret noget, som følge af den voldsomme kritik, det har mødt, og det nu ikke længere er tanken at foretage en direkte sammenbygning mellem borgfløjen og den nye formidlingsfløj, så er grundproblemet fortsat, at den gamle borgfløj ”pakkes ind” i nybyggeri på en hidtil uset måde.

Hertil kommer, at man giver tilladelse til at bygge massivt ovenpå de eksisterende ruiner og fredede bygninger samt at gennembryde og fjerne ruiner på området, endda uden at der er offentliggjort beregninger af, om de gamle murværk kan holde til nybyggeriet. Den nye formidlingsfløj i Nyborg skal således bygges på betonpiller, der bores ned igennem det arkæologisk betydningsfulde område og til dels er placeret direkte ovenpå ruindele under jorden. Og det eksisterende vagttårn skal forhøjes med en ni meter høj nybygning i stål med mure af tegl.

Kasketforvirring?

I forhold til mange andre restaurerings- og nybygningsprojekter er der det meget usædvanlige aspekt ved projektet på Nyborg Slot, at styrelsen ikke blot skal håndtere myndighedsopgaven i forhold til fredningen, men selv har været med til at udarbejde selve projektet. Man sidder med andre ord på begge sider af bordet, hvor man så at sige skal give tilladelse til de nødvendige – meget omfattende – dispensationer fra det relevante lovkompleks bestående af Naturbeskyttelsesloven, Bygningsfredningsloven og Museumsloven, som realiseringen af ens eget projekt forudsætter.

Der er undervejs blevet stillet en række kritiske spørgsmål til projektet, bl.a. spørgsmål i Folketinget, som har skullet besvares af Slots- og Kulturstyrelsens øverste politiske chef, tidligere kulturminister Mette Bock, som efter alt at dømme var blevet udstyret med misvisende oplysninger fra styrelsen, som bl.a. resulterede i, at hun i Folketinget forklarede, at der ikke ville blive bygget ovenpå fredet murværk i Nyborg som følge af projektet. Dette var og er helt åbenlyst forkert, og også denne episode har givet anledning til panderynker og tvivl om Slots- og Kulturstyrelsens habilitet i sagen i store dele af det danske bevaringsmiljø.

Dele af historien udviskes

I styregruppen bag projektet, herunder Nyborg Kommune, har man haft travlt med at komme videre med projektet, og kommunen gav således allerede i 2017 tilladelse til at nedrive to lave gulkalkede længer fra 1800-tallet på slotsbanken, som var væsentlige minder om Nyborgs lange historie som fæstningsby fra 1660 til 1913.

De to bygninger var begge erklæret bevaringsværdige med den meget høje SAVE-værdi 2, som normalt er niveauet lige inden egentlig bygningsfredning. Alligevel blev bygningerne revet ned i henholdsvis 2017 og 2018, også selvom kun den ene i virkeligheden lå i vejen for det planlagte nybyggeri. Det nye projekt formidler således alene en del af historien om Nyborg Slot, nemlig middelalderborgens historie.

Den senere historie, som er nok så relevant for slottet og ikke mindst for byen Nyborg, er nu altså ikke blot udeladt, men helt bevidst ødelagt på borgbanken. Og det vel at mærke inden det projekt, som de to gamle bygninger angiveligt ”stod i vejen for”, er endeligt godkendt.

En strøm af klager skal nu behandles

Som ventet gav Slots- og Kulturstyrelsen de nødvendige tilladelser til det endelige projekt i maj, og de er nu fulgt op af en strøm af klager fra en række organisationer, der har til formål at værne om Danmarks bygningsarv samt Nyborgs værdifulde historiske bymiljø.

Blandt klagerne finder man de fagligt tungeste bevaringsforeninger i Danmark, den danske afdeling af den europæiske bevaringsorganisation Europa Nostra, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring samt foreningen Kultur & Arv (som det bør bemærkes, at denne kommentars forfatter sidder i bestyrelsen for). Herudover er der også indkommet en klage fra Foreningen for Nyborgs Forskønnelse, som har til formål at værne om Nyborgs historie og arkitekturarv.

Selvom projektet er blevet modereret noget, som følge af den voldsomme kritik det har mødt, og det nu ikke længere er tanken at foretage en direkte sammenbygning mellem borgfløjen og den nye formidlingsfløj, så er grundproblemet fortsat, at den gamle borgfløj ”pakkes ind” i nybyggeri på en hidtil uset måde

Foreningerne, der rummer en lang række anerkendte eksperter inden for bygningsbevaring, middelalderarkæologi og museumsvæsen, kritiserer alle projektet hårdt og påpeger samstemmende, at der mangler harmoni mellem det eksisterende slot, som så at sige skubbes i baggrunden, således at nybyggeriet bliver voldsomt dominerende på slotsbanken. Desuden peges der i flere af klagerne på, at projektet har en irreversibel karakter, hvor det bliver umuligt at genskabe det nuværende anlæg, såfremt man i fremtiden skulle fortryde byggeprojektet. Derudover er foreningerne meget kritiske i forhold til den præcedens vedrørende fremtidige byggeprojekter, der berører fredede bygningsværker, som projektet i Nyborg risikerer at skabe.

Det er også et gennemgående tema i flere af klagerne, at man er meget bekymret over den faglige standard, som Slots- og Kulturstyrelsen tidligere har været garant for, men som i denne sag synes at være skubbet i baggrunden til fordel for et spektakulært projekt, som muligvis vil kunne skaffe flere besøgende til stedet.

Kombinationen af den gamle borgfløj og den moderne formidlingsfløj. De to fløje skulle oprindeligt have været helt sammenbyggede, men er i det aktuelle projekt forbundet med to broer, som går gennem eksisterende muråbninger i den middelalderlige fløj. Kilde: CUBO Arkitekter.

Man skyder sig selv i foden i forhold til at blive verdensarv

I Nyborg Kommune har man fra begyndelsen grebet projektet med kyshånd og set det som en mulighed for at blive en mere populær turistdestination, og styregruppen bag projektet har haft et stort ønske om at få Nyborg Slot ”på verdenskortet”, som det hedder i pressematerialet om projektet.

Et centralt element heri har været, at man siden 2011 har arbejdet på at få Nyborg Slot optaget på UNESCO’s verdensarvsliste sammen med andre helt centrale danske fortidsminder som Jellingmonumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot m.m. Byggeprojektet er i den forbindelse af den centrale talsmand for projektet, museumsdirektør på Østfyns Museer Erland Porsmose, blevet italesat som et skridt på vejen til at komme på verdensarvsliste.

Det viser sig nu, at man efter alt at dømme i virkeligheden er gået den stik modsatte vej og har fjernet sig fra muligheden for netop at få UNESCO’s fineste blåstempling som et bevaringsværdigt kulturmindesmærke i verden. Den danske rådgivende komité, ICOMOS, som rådgiver UNESCO om de steder, der egner sig til at blive udpeget som verdensarv, har således meget tydeligt vendt tommelfingeren nedad for projektet og givet udtryk for, at en gennemførelse af det ville gøre det særdeles vanskeligt at blive anerkendt som verdensarv. ICOMOS skriver i sin vurdering bl.a.:

”Nyborg har gennem tiden hellere ønsket at følge aktuelle byarkitektoniske strømninger end at lade sig dominere af de historiske spor af byens nationale storhedstid. Nøjagtig som det i dag giver sig udtryk ved den påbegyndte modernisering af Nyborg Slot. Her ville en omhyggelig udgravning, sikring og fremhævelse af de historiske/arkæologiske spor fra slottets storhedstid have haft større betydning med det mål for øje at stile efter en nominering.”

I øjeblikket ligger klagerne hos Slots- og Kulturstyrelsen, der har tre uger til at svare på de konkrete klagepunkter. Herefter overgår sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som skal tage stilling til sagen, hvorefter den eventuelt kan indbringes for domstolene

Museumsdirektør Erland Porsmose har i udtalelser til pressen erkendt, at ICOMOS næppe vil anbefale en optagelse på verdensarvslisten ”med mindre vi lader være med at bygge på Nyborg Slot.” ICOMOS er således endnu en i rækken af instanser med tung faglighed inden for bygningsbevaring, som rejser et advarende flag i forhold til byggeprojektet i Nyborg, og Nyborg Kommune må efter alt at dømme vælge mellem et projekt, som potentielt tiltrækker flere turister til byen eller en bevaring af det eksisterende kulturmiljø på og omkring slotsbanken, som kan leve op til de faglige krav, der sædvanligvis stilles til fortidsminders bevaring.

I øjeblikket ligger klagerne hos Slots- og Kulturstyrelsen, der har tre uger til at svare på de konkrete klagepunkter. Herefter overgår sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som skal tage stilling til sagen, hvorefter den eventuelt kan indbringes for domstolene. Først derefter vil det være klart, om det er muligt at gennemføre en så vidtgående omkalfatring af et af Danmarks allervæsentligste historiske mindesmærker, som der for øjeblikket er planer om.


Topfoto: Den planlagte ankomst til det udvidede Nyborg Slot med det forhøjede vagttårn og den nye ringmur. Det er også det syn med overvejende nye byggerier, som man fremover vil kunne se fra Nyborgs historiske bymidte. Kilde: CUBO Arkitekter.

Nikolaj Bøgh (født 1969) er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget på Frederiksberg (C) samt konservativ folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet en række bøger, herunder ”Hækkerup” om den socialdemokratiske udenrigsminister m.m. Per Hækkerup og ”Brødrene Møller” om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller. Hans seneste bog er "100 historier fra Frederiksberg", der udkom i marts 2019.

Seneste artikler om Historie