POV BUSINESS // GRØNNE STARTUPS – Daglig madlavning over åben ild er kendt som den ‘stille dræber’ i de fleste lavindkomstlande. Men nu har studenter-startuppen ‘ServedOnSalt’ både udviklet idéen og teknologien til nye solenergidrevne komfurer i flere afrikanske flygtningelejre under et særligt partnerskab mellem FN’s program for energi, klima og bæredygtighed og danske DTU. Den nye ovn kan ende som et både billigere, sundere og mere bæredygtigt alternativ til brændefyret madlavning.
Grøn teknologi kan bruges til mange ting. Og nu er der håb på vej på et område, der koster mange liv i den fattigere del af verden.
Daglig madlavning over åbne komfurer eller blot åben ild er nemlig kendt som den ‘stille dræber’ i de fleste lavindkomstlande, hvor tre mia. mennesker ikke har adgang til ren og moderne energi, men laver mad over åben ild.
De første skridt er taget, og vores indledende laboratorietest afslører, at prototypeovnen pålideligt kan koge 300 ml
Den medfølgende luftforurening medfører fire millioner dødsfald hvert år.
Men det problem håber to studerende på DTU nu at kunne være med til at løse med en ny type ovn, som fungerer ved hjælp af solceller og et saltbatteri. Teknologien har potentiale til at ende som et både billigere, sundere og mere bæredygtigt alternativ til brændefyret madlavning, der fortsat er standarden i mange udviklingslande og i f.eks. flygtningelejre.
Idéen er forankret i startup-firmaet ServedOnSalt, som har base på DTU Skylab og er drevet af Christoffer Bendtsen og Nicklas Bilde, der begge læser Design og Innovation på DTU.
Firmaet får nu hjælp af UNEP DTU Partnership og FN’s Flygtningeorganisation UNHCR til at undersøge muligheden for at få teknologien ud til nogle af de mest tætbefolkede flygtningelejre i landdistrikterne i Afrika.
Et tilskud på 26.000 pund fra det britisk-finansierede ‘Modern Energy Cooking Services‘ (MECS) har gjort det muligt at udvikle prototypen på den soldrevne ovn
”Vi er på proof-of-concept-stadiet, og det vil kræve betydelige yderligere investeringer for at kunne teste teknologien hos slutbrugerne. Men de første skridt er taget, og vores indledende laboratorietest afslører, at prototypeovnen pålideligt kan koge 300 ml “, siger Christoffer Bendtsen.
Soldrevne komfurer gennem grøn teknologi
Et tilskud på 26.000 pund fra det britisk-finansierede Modern Energy Cooking Services (MECS) har gjort det muligt at udvikle prototypen på den soldrevne ovn.
Og UNEP DTU Partnership er gået ind i ServedOnSalts rådgivende bestyrelse for at hjælpe virksomheden med at nå sine ambitiøse mål.
Bestyrelsen inkluderer blandt andre Sammy Mwiti, der har base i Nairobi. Han siger:
“Samarbejdet med ServedOnSalt er rettidigt og velkomment og har et enormt potentiale til at transformere og redde liv i både flygtningelejre og slumbebyggelser.”
Find out all about the MECS team's visit to meet participants of a pilot scheme by @BurnMfg to test user preferences for electric pressure cooking. Video and blog available at: https://t.co/hEDlKkKF4I #CleanCooking #SDG7 #EPC #Kenya #UKMECS pic.twitter.com/Xi2PbeuGP6
— Modern Energy Cooking Services (@UKMECS) April 6, 2020
Håbet er også, at forsknings- og teknologioverførselsprojekter som dette kan få positiv effekt for lokalsamfundene. Ikke mindst ved at frigøre nogle af de enorme mængder tid, der bruges på indsamling af brænde, og dermed give befolkningen bedre mulighed for at deltage i indkomstskabende aktiviteter.
De to studerende bag startuppen ServedOnSalt kan kontaktes her:
Topillustration: James A. Haselip, UNEP DTU
Denne artikel er kommet i stand gennem POV’s samarbejde med DTU. Originalartiklen kan ses her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her