øl kunst Ny Carlsbergfondet

Øl er godt – også for kunsten

i Kulturhistorie/POV Business af
OFFENTLIG KUNST// POV BUSINESS – Gennem 140 år er en del af overskuddet fra ølproduktionen på Carlsberg-bryggerierne gået til kunstnerisk udsmykning af det offentlige rum. Siden 1902 er det sket gennem Ny Carlsbergfondet. Det bliver skildret i bogværket ‘Hvor Folk færdes’, som gør os alle meget klogere, når det gælder spørgsmålet om, hvilke fælles kulturværdier Carlsbergs i dag verdensomspændende ølproduktion – også – bidrager til, skriver en begejstret Poul Arnedal.

Hver gang du drikker en Carlsberg, en Guld Tuborg eller for den sags skyld en fransk Kronenburg, en cambodiansk Angkor Extra Stout eller 688 andre øl fra rundt om i verden, er du med til at støtte kunsten!

Siden 1902 er en del af overskuddet fra ølsalget fra Carlsberg bryggerierne nemlig gået til Ny Carlsbergfondet, der hvert år støtter billedkunsten i Danmark med over 100 mill. kr.

Man skal have mod til at gøre noget, der går op imod opbyggeligheden. Man skal turde tage en stor chance

Mange af disse millioner går til kunstnerisk udsmykning i det offentlige rum, og det er der netop kommet en særdeles flot og informativ bog om.

Hvor folk færdes hedder den med undertitlen 50 kunstudsmykninger fra Ny Carlsbergfondets historie. Her får man ikke blot en mængde flotte billeder af de udsmykkende kunstværker, der strækker sig over perioden fra 1929 til 2019.

Forfatter Tom Hermansen fortæller også historien bag de enkelte værker og deres tilblivelse, og hvilke overvejelser både kunstnerne og fondet har gjort sig.

øl kunst Ny Carlsbergfondet

Samtidig indledes bogen med et særdeles oplysende kapitel om den offentlige udsmyknings historie i Danmark, hvor flere spændende historier og eksempler på kunst i det offentlige rum kommer for dagen og hvilke konflikter, det også har medført.

For som den nu afdøde kunstner Per Kirkeby, der fandt mange af udsmykningerne ”forsigtige og kedsommelige”, citeres for at sige: ”Man skal have mod til at gøre noget, der går op imod opbyggeligheden. Man skal turde tage en stor chance.”

En flamboyant søn og kunstelsker

Grundlæggeren af Ny Carlsbergfondet var derimod alt andet end ”forsigtig og kedsommelig”. Og han var på ingen måde bange for at gå imod den på bjerget herskende kunstopfattelse.

Hans navn var Carl Jacobsen, og det var ham, der allerede som 5-årig lagde navn til det bryggeri, Carlsberg, som hans far, brygger J.C. Jacobsen, grundlagde på Valby Bakke i 1847.

Sønnens meget hurtige entré som mæcen og hans eskalerende kunstindkøb irriterede faderen

Og det er ikke nogen hemmelighed, at far og søn kom ualmindeligt dårligt ud af det med hinanden. Ikke mindst på grund af sønnens flamboyante og selvstændige livsførelse, som var et oprør mod hans strenge og kontrollerende far. Dette er blevet beskrevet i Kasper Rostrups tv-serie Bryggeren fra 1996.

Konflikten mellem far og søn resulterede i, at Carl Jacobsen som voksen etablerede sit eget bryggeri klods op ad faderens og kaldte det Ny Carlsberg, og hvor han anvendte nogle moderne bryggemetoder, som faren ikke kunne acceptere.

øl kunst Ny Carlsbergfondet
Carl Jacobsen – her i skikkelse af Søren Sætter-Lassen – i færd med at opbygge sin kunstsamling i hjemmet ved Ny Carlsberg. Stillfoto af Søren Rud fra bogen ‘Bag om Bryggeren’ om tv-serien og personerne bag den.

Både faren og sønnen blev endog særdeles velhavende takket være deres bryggerier, og begge så det som en pligt at lade en del af deres formuer tilflyde almenvellet. Men det rummede også et gran af konkurrence. For som Kristof Glamann, der har skrevet bøger om både faren og sønnen, skriver i sin biografi, Øl og Marmor, om Carl Jacobsen:

”Der er ingen tvivl om, at konflikten mellem fader og søn ikke blot bundede i uenighed om lagringstid og øllets kvalitet. Sønnens meget hurtige entré som mæcen, og hans eskalerende kunstindkøb irriterede faderen, som ønskede at bevare sin position som landets helt suveræne, store borgerlige velgører.

Skænkede Den Lille Havfrue til københavnerne

I 1876 overdrog J.C. Jacobsen hele sin formue og ejerskabet til sit bryggeri til et fond, Carlsbergfondet, som udover at drive bryggeriet, skulle bruge en del af overskuddet til at støtte videnskaben.

Sønnen Carl fulgte hurtigt efter og skabte i 1879 Albertina-legatet. Det var opkaldt efter billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der under sine mange år i Rom gik under navnet Alberto. Formålet med legatet var at udsmykke Københavns pladser og parker med statuer og skulpturer. Det kan man bl.a. se resultatet af i Ørstedsparken i København og de to skulpturer, Nilen og Tiberen, på Søtorvet ved Dronning Louises Bro, ligesom det også var Albertina-legatet, der skænkede Den Lille Havfrue til københavnerne.

Samtidig opbyggede Carl Jacobsen sin egen kunstsamling, som ikke altid stemte overens med, hvad de officielle smagsdommere – inklusive hans egen far – mente var god kunst, men ofte blev betragtet som kitsch. Mange af disse værker kan man i dag opleve på Ny Carlsberg Glyptoteket i København.

øl kunst Ny Carlsbergfondet
Kristof Glamanns biografiske værk ‘Øl og Marmor’ fortæller historien om brygger Carl Jacobsen (her i hvidt ved opstillingen af Den Lille Havfrue) og hans liv og gerninger. Forsidefoto fra Carlsberg Museet.

Nøgne borgere i Holstebro

Der skulle gå 15 år efter farens død, før Carl Jacobsen kom overens med bestyrelsen i det fond, som ejede farens bryggeri. Men i 1902 overdrog han hele sit bryggeri til Carlsbergfondet, hvorved de to bryggerier fusionerede. Samtidig oprettedes Ny Carlsbergfondet, der skulle bevillige midler til kunsten og kunstvidenskaben.

Udsmykningen blev til med stor hjælp fra dekorationseksperterne Susan Arnild og Erik Peitersen (bl.a. kendt fra en række tv-programmet)

Det er resultatet af nogle af disse bevillinger, man kan opleve i Tom Hermansens bog Hvor folk færdes, hvor vi bl.a. kommer til Holstebro og får fortællingen om, hvordan lokale borgere selv stillede op som (nøgen)modeller til Bjørn Nørgaards skulpturgruppe Borgerne fra Holstebro fra 2004.

øl kunst Ny Carlsbergfondet
Tisvilde-maleren William Scharffs vægudsmykning fra 1939 på Vintersbølle Børnesanatorium, som i dag er et ældrecenter. Foto fra bogen af Anders Sune Berg.

På Frue Plads i København får vi historien om Elisabeth Toubos noget utraditionelle skulptur fra 2017 til ære for seismologen Inge Lehmann, og hvorfor kunstneren har valgt et abstrakt monument til at fuldende rækken af kendte forskeres buster foran universitetets hovedbygning.

I Aarhus har Auditoriehuset på Aarhus Universitet lagt loft og vægge til Per Kirkebys monumentale, farverige og abstrakte lofts- og vægmalerier, der oprindelig startede som en lille skitse i en notesbog. Udsmykningen blev til med stor hjælp fra dekorationseksperterne Susan Arnild og Erik Peitersen (bl.a. kendt fra en række tv-programmer som boligprogrammet Roomservice), og her, som i mange andre af hans offentlige udsmykninger, må man sige, at Kirkeby er gået ”op mod opbyggeligheden” og har ”turdet tage en stor chance.”

Kommune ville overmale stort kunstværk

Udover omtalen af de 50 kunstudsmykninger giver forfatteren Tom Hermansen i et særdeles oplysende og spændende indledningskapitel også et rids af den offentlige udsmyknings historie Danmark, ligesom han fortæller Ny Carlsbergfondets historie (uden dog at komme ind på konflikterne mellem dets stifter og dennes far).

Og blandt de 50 udsmykninger, der er bogens hovedemne, dukker der undervejs også masser af overraskelser og ukendte, ja nærmest hengemte værker, op i løbet af bogens 384 sider.

En del af inspirationen fik han ved at studere freskerne i kirken i Assisi viet til Frans af Assisi

 Et eksempel er modernisten Jais Nielsens 350 + 80m2 store freskoværk på væggene i opgangen på Skt. Elisabeth Søstrenes Hospital på Amager. Hospitalet er opkaldt efter den katolske helgen Skt. Elisabeth, der døde som 24-årig i 1231 efter et liv viet til syge og fattige. Jais Nielsens freskoarbejde tog ham otte år at udføre og skildrer Skt. Elisabeths liv. En del af inspirationen fik han ved at studere freskerne i kirken i Assisi viet til Frans af Assisi.

Men trods den klassicistiske inspiration har Jais Nielsen bibeholdt meget af det kantede, dynamiske udtryk, som han havde tilfælles med sine samtidige kubistiske malerkolleger.

Værket på Skt. Elisabeth Søstrenes Hospital stod færdigt i 1935.

øl kunst Ny Carlsbergfondet
Det ene af Victor Haagen-Müllers to store værker på Godhavn Skolen i Tisvildeleje. Her udsigt gennem Kildeskåret til Kattegat – og delvist dækket af en basketballkurv. Foto fra bogen af Anders Sune Berg.

I 1970 overdrog nonnerne hospitalet til det offentlige, og i dag er det psykiatrisk ambulatorium for Københavns Kommune. Ved kommunens overtagelse var Jais Nielsens værk efterhånden blevet noget slidt, og de nye ejere ønskede at friske opgange op ved at overmale freskerne.

I dag står freskerne så klare og tydelige som for 85 år siden. Og det er jo nok også et noget mere opmuntrende og livgivende indtryk for de psykiatriske brugere af stedet

Det blev dog forhindret, fordi Ny Carlsbergfondet trådte til og bekostede en komplet restaurering, som blev gennemført i årene 2015-2016.

Så i dag står freskerne så klare og tydelige som for 85 år siden. Og det er jo nok også et noget mere opmuntrende og livgivende indtryk for de psykiatriske brugere af stedet at blive mødt med end med hospitalsgrønne vægge.

Kunstværker gemt bag basketballkurve

I gymnastiksalen på Godhavn Skole i Tisvildeleje har der de sidste 88 år befundet sig en udsmykning af den lokale kunstner Victor Haagen-Müller.  Han var bl.a. inspireret af  kubismen og af malervennen William Scharff, som var hans nabo i Tisvilde Lunde.

Her fandt man også billedhuggeren Hugo Liisberg, som ligeledes er repræsenteret i Hvor folk færdes. Men i modsætning til de fleste andre udsmykningsværker i bogen, så har eksistensen af Haagen-Mûllers værker på Godhavn været totalt ukendt for de fleste selv i skolens nærområde. Og det på trods af at motiverne med drengene fra det, der for 88 år siden var et Drenge- og Lærlingehjem, er hentet nærmest lige udenfor døren ved kattegatkysten og udsigten over Arresø.

At kunsten heller ikke bliver værdsat som det vigtigste på den nuværende behandlingsinstitution fremgår af, at de to hovedmotiver i gymnastiksalen bliver delvis dækket og skæmmet af to basketballkurve. (se foto).

Herfra skal det kun lyde den varmeste anbefaling af Hvor folk færdes, som også kommer rundt om særdeles synlige værker som Hanne Varmings Hyldemor med to ældre mennesker på en bænk på Kultorvet i København; Christian Lemmerz’ genopståede Lazarus på Bispebjerg Hospital; Jeppe Heins forunderlige 12 blå bænke mellem metrostationen i Kastrup og Den Blå Planet samt Hugo Liisbergs vandsprudlende Havhest ved Filosofgangen i Odense Å.

På trods af dens størrelse bliver den nærmest en håndbog om de værker, som mange af os støder på, når og hvor vi færdes.


Tom Hermansen med fotos af Anders Sune Berg: ”Hvor folk færdes – 50 kunstudsmykninger fra Ny Carlsbergfondets historie”. Strandberg Publishing i samarbejde med Ny Carlsbergfondet, 384 sider, 349,95 kr.


Poul Arnedal er bl.a. forfatter til bogen ‘Bag om Bryggeren’ om tv-serien ‘Bryggeren’ og dens tid og personer.

DU KAN LÆSE FLERE AF POUL ARNEDALS ARTIKLER OG PORTRÆTTER HER 


Topfoto: Christian Lemmerz’ “Lazarus” ved Bispebjerg Hospital. Foto fra bogen af Anders Sune Berg.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv. I dag er han skribent og portrætredaktør på POV.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Seneste artikler om Kulturhistorie

gryde

Globalisering i en gryde

KARRYGRYDE // MADKLUMMEN – De krydrede karryretter går adskillige tusinde år tilbage