
ARBEJDSMARKEDSPOLITISK ANALYSE // POV BUSINESS – Op til folketingsvalget i 2019 forenedes børnebriller, forældremarch og BUPL’s faglige arbejde i en perfekt storm, der blæste minimumsnormeringer i børneinstitutionerne helt op til toppen af den politiske dagsorden. Minimumsnormeringer, blev pludselig et folkekrav og endte i regeringens forståelsespapir. Med kampagnen for minimumsnormeringer landede BUPL en af de største sejre i nyere dansk politisk historie, men hvad var baggrunden for succesen, og hvad kan man lære af BUPL’s kamp for minimumsnormeringer, spørger Jakob Sand Kirk – og giver selv et bud.
Sol, måne og stjerner skal stå rigtigt, før en sag kan håbe at opnå et gennembrud som det minimumsnormeringerne opnåede i 2019. Sagen skal stå i det rigtige perspektiv, hvilket børnebrillerne sikrede. Der skal samtidig være et folkeligt pres, hvilket forældrene leverede.
Børnebrillerne stillede med spørgsmålet “Hvor er der en voksen?” skarpt på minimumsnormeringerne. Og svaret lå lige for: ‘der er for få, der må simpelthen være voksne nok til at tage sig af vores børn, der må være et minimum!’
Dertil kommer dokumentation og konkrete faglige løsninger, som BUPL stillede til rådighed.
Børnebriller gav det rette perspektiv
Lad os se nærmere på det. Hvis du har set de lyserøde solbriller med det fikse hashtag #TagBørnebrillernePå, så har du garanteret tænkt:
“Det er rigtigt, vi skal se det fra børnenes perspektiv”.
Med de to klare følgebudskaber om dels at “se det fra børnenes perspektiv”, samt “vi har et fælles ansvar for børnenes velfærd”, er den rene og klare tone slået an. At det samtidig er en sjov og let genkendelig selfiefeature hjælper kun med at udbrede budskabet.
Børnebrille-kampagnen stillede med spørgsmålet “Hvor er der en voksen?” skarpt på minimumsnormeringerne. Og svaret lå lige for: ‘der er for få, der må simpelthen være voksne nok til at tage sig af vores børn, der må være et minimum!’
På den måde blev rammen sat. Alle fik lyst til at tage de pink børnebriller på
Det klare perspektiv spiller helt rent sammen med danskernes forståelse af vores velfærdssamfund og fællesskab. Det er ikke skingert, det er klart og tydeligt. I de fleste danskeres perspektiv helt rimeligt.
På den måde blev rammen sat. Alle fik lyst til at tage de pink børnebriller på.
En græsrodsbevægelses fødsel: Forældremarch og superbørn
Men minimumsnormeringer fik ikke bare det rette perspektiv. Det endte med at blive en folkesag.
BUPL’s politiske ledelse gjorde en kæmpe indsats på sociale medier, formand Elisa Rimplers postede utallige selfies sammen med politikere og meningsdannere med lyserøde briller sammen med opfordringerne til at tage dagsordenen alvorligt.
Fagtoppen kunne imidlertid ikke gøre det alene. Gennem hele forløbet gav BUPL deres egne debattører masser af plads. De var ikke centralt styret eller orkestreret, men blev opfordret og “nudget” til at være aktive både på sociale medier, i aviser og TV.
Der opstod en levende undergrund af historier, hvor helt almindelige pædagoger fortalte, hvad det betyder for børnene i deres institution, at der ikke var minimumsnormeringer.
Nogle af historierne kom fra uddannede tillidsrepræsentanter, men mange kom fra helt almindelige pædagoger, der ikke var tilfredse med den måde, de tager sig af børnene på.
Efter et par meget ubehagelige TV-dokumentarer opstod der en decideret folkebevægelse. Landet over begyndte forældre at gå på gaden og forældrebevægelsen “Hvor er der en voksen?” blev født.
Pædagoger over hele landet begyndte at lægge billeder op af sig selv med skilte og med hashtagget #MinNormering, hvor de beskrev de reelle normeringer.
https://www.facebook.com/bupl.dk/posts/2114044768606780?__xts__%5B0%5D=68.ARBvi56sqlah5pEYO7ZKq0WSH8KOyxdxf8gPvCuT-YLYM-CNsVkhhl6nEe2jpfmqYvgOgUAdEPlGhjNbbCvqJFJcdaaKkbKwoaJz8GYtTnKz15zIaMUEJJqDEFaHT2q9DOB4HWL9fQ7NaxoyK5REhOSRsud9ObPQCFiI3G3xif3oT0aG5xD_h7ApCnC0j5nkDIzN1GONNTIq1Z3t5R-VxW_3T0eQ1R3Z22YKTYv3W7IHOSXnkSCNFvNl6Y6KfID2qPMfzYV7ks5ArH33qYD5JlIPu4eUUCugvwTzZ6CSdlHGETmtblhZrTHusHeBaG5JUkSapBdq0u0bYxRNUS6GxFhMlA&__tn__=-R
Det stoppede ikke her. Efter et par meget ubehagelige TV-dokumentarer opstod der en decideret folkebevægelse.
Landet over begyndte forældre at gå på gaden og forældrebevægelsen “Hvor er der en voksen?” blev født.
Det var en sand græsrodsbevægelse. Op mod 100.000 gik på gaden til de mange demonstrationer op mod valget. Det var blevet en folkesag, som danskere ikke bare var enige i, forældrene gik endda på gaden. Op mod et valg går den slags ikke upåagtet hen.
Hård prioritering og klar dokumentation
Men før den folkelige opbakning lå mange års politisk arbejde i BUPL, der satte minimumsnormeringer på deres politiske prioriteringsliste for over 10 år siden, og har haft emnet helt i fokus i hvert fald siden 2015.
BUPL er de seneste år blevet nærmest ensbetydende med kampen for minimumsnormeringer. Det var et sats, men resulterede i at emnet – og BUPL – blev helt centrale i den politiske debat.
BUPL har gennem årene sikret, at budskabet er blevet bakket op af forskning fra SFI, saglige pædagogiske vurderinger og surveys blandt BUPL’s medlemmer, der viste, at pædagogerne ikke oplevede at have mulighed for at være nok til stede for børnene.
Løsningerne var enkle, kommunikerbare og frem for alt tog de udgangspunkt i børnenes behov og ikke pædagogernes. Derfor var det meget få, der ikke endte med at tage dem til sig
På den måde gik rimelighed, viden, pædagogernes oplevelser og børnenes behov hånd i hånd for at dokumentere, at vi i Danmark kan være bedre til at sikre børnenes velfærd.
Samtidig var løsningerne enkle, kommunikerbare og frem for alt tog udgangspunkt i børnenes behov og ikke pædagogernes. Derfor var det meget få, der ikke endte med at tage dem til sig.

Den nye regerings vogter?
Minimumsnormeringerne kom med i den nye regerings forståelsespapir, og det blev fulgt op i den første finanslov, der lagde en køreplan for deres gennemførsel i regeringsperioden. Alt i alt en kæmpe politisk succes. Det er uomtvisteligt.
Herefter er problemerne startet: Partierne konkurrerer om at tage patent på, hvad minimumsnormeringer skal være, og hvem der ser bedst ud med børnebrillerne på.
Det fremadrettede spørgsmål bliver derfor, hvordan BUPL skal forholde sig uden at blive tamme forsvarere af forståelsespapiret og regeringen?
BUPL skal naturligvis følge minimumsnormeringerne til døren.
En ting er sikkert: Hold fast i børneperspektivet
Det vil være useriøst ikke at samarbejde med en regering, der i sit grundlæggende forståelsespapir har taget ens vigtigste mærkesag med. Men herefter står de gode spørgsmål i kø:
Hvordan forbliver man så kritisk?
Hvordan kan BUPL beholde børnebrillerne på og samtidig være med ved administratorbordet og følge allerede opnåede resultater til dørs?
En ting er sikkert: Hold fast i børneperspektivet.
Alt andet bygger på det, og med god dokumentation, pædagogisk engagement og enkle rimelige løsninger vil der også være grobund for BUPL’s næste projekt. Om det så bliver en folkelig sag, ja det afhænger fortsat noget af ‘sol, måne og stjerner.’
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10222711064504043&set=a.1779810813855&type=3&theater
LÆS MERE AF JAKOB SAND KIRK I POV HER
Børnebriller: Skærmbillede fra kampagnen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her