OPFORDRING // HELLIGDAGSREFLEKSION – Forårets mange helligdage er fine tidslommer, der giver os mulighed for at vende livets helt store spørgsmål. Store bededag er for eksempel en god anledning til at vise vores taknemmelighed for naturens mange lyksaligheder, skriver Nadja Pass, der inviterer til en nyfortolket bededags-tradition: Sang, samtaler og stjernestunder på Brorfelde Observatorium, ‘der ligger midt i de bølgende istidslandskaber ved Holbæk. De historiske kupler og værksteder gemmer på nogle klangrum, der er helt særlige at synge i. Fra bakketoppen kan man rigtigt strække øjne, og der er gode chancer for at høre nattergalesang.’
Der har altid været noget helt fortryllende over forårets mange helligdage.
Man lader sig beruse af de blomstrende træer og duftende parker. Kysse af solen. Overvælde af, hvor smukke alle bliver, når de smiler. Overraske over, hvor anderledes arbejdsuger føles, når de bliver en dag kortere, mens weekenden bliver forlænget med en dag.
Det er dage fulde af flygtige forelskelser.
Men når man tænker nærmere over det, er noget af det mest fortryllende ved helligdagene i vore dage næsten, at de stadig får lov at findes, selvom de gør det nærmest umuligt at planlægge og arbejde, og selvom de fleste har glemt alt om deres historiske eller religiøse baggrund.
Det unyttige er alt andet end nytteløst. Faktisk er det på mange måder meningen med det hele
Midt i vores ekstremt effektiviserede og optimerede tilværelse er helligdagene drysset ud over vores kalender som små tænke-sanse-og-elskovs-lommer. Dage, der er som skabt til at gøre alt det unyttige, Dronningen for nogle år siden efterspurgte i sin nytårstale, og som vakte en længsel hos mange af os.
Fordi de fleste af os intuitivt forstod, at det unyttige er alt andet end nytteløst. Faktisk er det på mange måder meningen med det hele.
Jeg savner, at vi kommer hviledagene lidt mere i hu
Ikke desto mindre har jeg de seneste mange år følt, at der var noget uforløst over alle de små ellers-så-fortryllende helligdage.
At mange af os alligevel er ”på” døgnet rundt, uanset om det er søn- eller helligdag.
At det bliver stadigt sværere at skelne de mange helligdage fra hinanden, selv om bededag, pinse og grundlovsdag er helt væsensforskellige.
At helligdagene lige så stille er gledet ind i årshjulet som endnu en undskyldning for at smutte på en lille storbyferie, imponere hinanden med hjemmebagte hveder, smage mikrobryggeriernes variationer over temaet påskebryg, mødes om overdådige frokostborde og skåle i så meget snaps, at pinsesolen bogstaveligt talt danser.
Selv i de mest velfungerende familier og spændende vennekredse kan det være svært at rykke samtalerne ud af de vante riller. Mange fortæller, at det føles så uforløst, når man selv med sine nærmeste alligevel ikke helt kan få hul på samtalerne om alt det, man egentlig har på hjerte
Det er som om vi kun rigtig kan finde ud af markere noget, hvis det er forbundet med noget, vi kan spise, drikke, rejse, købe eller tage flotte fotos af.
Men jeg har lyst til i stedet at nyfortolke helligdagene, så de ansporer os til at løfte blikket. Tale med vores nære og kære om nogle af de vigtige spørgsmål, vi ikke ellers får taget op. Tænke nogle af de tanker, der er så svimlende, at vi ofte bremser dem i hverdagen, fordi vi slet ikke har tid til at blive grebet af vores egen vidtløftighed.
Ovenstående Facebook-opslag fra Linda Nørgaard på Arbejdermuseet er et godt eksempel på, hvordan man kan markere årets vigtige dage ved at anspore til væsentlige samtaler. Det kan godt være, at kampene i dag er nogle andre, end de var i arbejderbevægelsens tidlige år – men derfor er det også i dag væsentligt at snakke om tid og hvordan vi bruger vores tid.
Længslen efter det væsentlige
Jeg tænker ikke på noget ”helligt” i bogstavelig forstand. Men om nye traditioner vi kan samles om, uanset hvilken religiøs baggrund vi er opvokset med. Traditioner, der ansporer os til at dele noget andet og mere end et måltid. Noget større. Noget vigtigere. Noget mere væsentligt. Det udelukker ikke, at det samtidig er hyggeligt, rart og sjovt.
Ofte betyder det faktisk, at vi får det endnu hyggeligere, rarere og sjovere sammen.
Ikke alene bliver samtalemenuerne delt i stor stil. Folk fortæller mig også meget ofte bagefter, hvordan de fik nogle samtaler omkring påskefrokostbordet, de ellers aldrig ville have haft. Og hvor rart det var
Det har jeg i hvert fald noteret mig de senere år, hvor jeg ofte har udgivet nye samtalemenuer lige op til jul, nytår, påske, sommerferien og andre tidspunkter på året, hvor man typisk har lidt bedre tid til at være sammen med sin nære og kære – og til at dyrke nogle af de sider af sig selv, der ellers ikke bliver til så meget, når man løber afsted i hverdagens hamsterhjul.
Ikke alene bliver samtalemenuerne delt i stor stil. Folk fortæller mig også meget ofte bagefter, hvordan de fik nogle samtaler omkring påskefrokostbordet, de ellers aldrig ville have haft. Og hvor rart det var.
For selv i de mest velfungerende familier og spændende vennekredse kan det være svært at rykke samtalerne ud af de vante riller. Mange fortæller, at det føles så uforløst, når man selv med sine nærmeste alligevel ikke helt kan få hul på samtalerne om alt det, man egentlig har på hjerte. Og her viser samtalemenuerne sig at være til stor hjælp.
Det siger mig lidt om, at jeg ikke er den eneste, der synes, at silden og snapsen simpelthen smager bedre, når samtalen omkring bordet løfter sig til at handle om noget andet end sild, der skal ud at svømme og solskinsvejr.
Apropos Linda Nørgaards opslag om tid, lavede jeg denne påske en samtalemenu om tidsfornemmelser som inspiration til samtalerne omkring påskebordene.
Samtalesaloner som nye samlingspunkter
Dengang jeg sammen med antropologen Andreas Lloyd startede Samfundslaboratoriet Borgerlyst, udråbte vi grundlovsdag til Borgerlysts fødselsdag. For grundlovsdag burde være demokratiets og engagementets store festdag, men den er næsten altid utroligt intetsigende.
Derfor launchede vi i sin tid Borgerlyst med en stor fest på VEGA under overskriften ”Grundlovsdag er årets mest sexede aften”, og siden fejrede vi hvert år Borgerlysts fødselsdag med samtalesaloner om Danmark. Som oftest på Slotsholmen.
I år har jeg sammen med min nære veninde og samarbejdspartner Helle Solvang sat mig for at nyfortolke bededagstraditionerne
Hvert år viste det sig, at der var mange andre, der havde lyst til at markere grundlovsdag med nogle vigtige samtaler om demokrati og samfund – men bare ikke rigtigt vidste, hvor de skulle hen med den lyst.
Til grundlovsjubilæet i 2010 holdt Borgerlyst sammen med Dansk Arkitektur Center et stort grundlovsgilde på kajen. Halvdelen af gæsterne mødte to timer før de andre for at bygge de borde, vi skulle sidde ved. Den anden halvdel havde mad med til det store sammenskudsgilde. Grundlovstalen havde jeg klippet sammen af alle gæsternes begrundelser for, hvorfor de gerne ville være med omkring bordet og forslag til, hvad de syntes, der var værd at fejre – og blev fremført kollektivt af alle omkring bordet.
Og i år: Store bededag…
I år har jeg sammen med min nære veninde og samarbejdspartner Helle Solvang sat mig for at nyfortolke bededagstraditionerne.
Baggrunden er for mit vedkommende, at jeg altid har elsket og dyrket traditionen med sang, passiar og promenade på voldene på Store Bededags-aften. En tradition mange stadig holder i hævd og den dag i dag nærmest er som taget ud af ”Grøn er vårens hæk”.
Men den tradition er knyttet til kvælden før selve store bededag.
Der ligger en hel fin forårsdag og bare venter på at blive genfortryllet
Om fredagen, den egentlige helligdag, som man i sin tid skulle komme så meget i hu, at man skulle spise ristede hveder, så selv bagerne kunne holde fri, er i dag ret indholdstømt. Langt de fleste er mindst lige så ”på” på alle kanaler – og folk flest føler vist også, at de har fået hveder nok aftenen før.
Så der ligger en hel fin forårsdag og bare venter på at blive genfortryllet. Og når nu den netop ligger på et tidspunkt, hvor man slet ikke kan undgå at glæde sig over naturens mange vidundere, har jeg lyst til at markere store bededag ved at udtrykke vores taknemmelighed over naturen.
Ved at tale om klodens, døgnets, årstidernes, himmellegemernes kredsløb og tænke over, hvordan vi hver især kan løfte vores lille del af det fælles ansvar for klodens fremtid. Forbinde himmel og jord.
De historiske kupler midt i det bølgende istidslandskab og det fredede nattemørke, gør Brorfelde Observatorium til et helt magisk sted.
Fra strøtanke til handling
Den slags tanker om småt og uendeligt stort, vender Helle og jeg ofte. Og som så ofte før, er det umuligt at sige, præcis hvor og hvordan i vores samklang ideen opstod. Men vi blev i hvert fald meget hurtigt enige om, at vi sammen ville udvikle en ny bededagstradition.
Vi ville hylde de gamle traditioner med sang, samtaler og gåture i godt selskab ved at mikse det bedste fra Helles Syngesaloner og mine Samtalesaloner.
Vi ville vælge sange og formulere samtalestartere, så vi sammen med gæsterne kunne udtrykke vores taknemmelighed over naturens mange lyksaligheder. Og vi ville rykke arrangementet ud af storbyen til et sted, hvor vi virkelig ville kunne mærke og sanse himmelen, jorden og de helt store kredsløb.
Så nu holder vi store bededag på Brorfelde Observatorium, der ligger midt i de bølgende istidslandskaber ved Holbæk. De historiske kupler og værksteder gemmer på nogle klangrum, der er helt særlige at synge i. Fra bakketoppen kan man rigtigt strække øjne, og der er gode chancer for at høre nattergalesang.
Faglig krydsbestøvning
Ud over det helt særlige sted, der i sig selv gerne skulle forbinde os med stjernerne, mørket, naturen og himmelhvælvingen, har vi allieret os med Kristian Pedersen, der er professor og direktør for DTU Space.
Han har lovet at holde et par mikro-oplæg om rumforskning undervejs, så sangene og samtalerne foregår på en klangbund af universets hemmeligheder.
Forhåbentlig ender det alt sammen som et eksempel på faglig krydsbestøvning, når den er allerbedst.
Jeg ønsker alle, der har læst med så langt, nogle helt fortryllende – og meget gerne nyfortolkede – helligdage
Men det er ikke uden en vis spænding, at vi har sat det hele i gang. For det er – som langt det meste, jeg kaster mig ud i – lidt af et eksperiment. Og eksperimentet er meget afhængigt af, at andre deler vores længsel efter at komme helligdagene i hu på nye måder og har lyst til at udtrykke deres taknemmelighed for naturen.
Du kan læse meget mere om vores arrangement på Brorfelde her, hvor du også kan booke billetter og en eventuel overnatning på observatoriet.
Men du kan sagtens deltage i eksperimentet, selvom du ikke har mulighed for at være med på Brorfelde; for eksempel ved at holde en lille mørkning fredag aften, hvor du og dem, du er sammen med virkelig mærker tusmørket og naturen omkring jer, mens mørket falder på.
Og med de ord ønsker jeg alle, der har læst med så langt, nogle helt fortryllende – og meget gerne nyfortolkede – helligdage.
Hold din egen ”ny bededag”, hvor end du befinder dig
Vi håber selvfølgelig at se mange gode folk i kuplerne mellem bakkerne. Men pointen med denne tekst er nok så meget at inspirere dig – hvor end du befinder dig på Store Bededag – til at mærke naturen og have nogle væsentlige samtaler med dem omkring dig.
Den samtalemenu, vi skal snakke om den 17. maj forbliver hemmelig, indtil vi har afholdt arrangementet. Men derfor kan du sagtens være med til at nyfortolke Store Bededag, selvom du ikke er med på Brorfelde.
Med inspiration fra kunstnergruppen MYRKR vil jeg anbefale dig at holde en ”mørkning”, hvor I virkelig sanser den ”blå time” efter solnedgang.
1. Start med at være helt stille sammen i 5 minutter, mens I mærker, hvordan farverne, temperaturen og lydene ændrer sig.
2. Del så den samtalemenu om tusmørke, du finder nedenfor, i en halv times tid. Den er komponeret til to eller tre personer. Så hvis I er et større selskab, skal du lige dele gæsterne op i par og have et print klar pr. par.
3. Vær så helt stille igen i fem minutter, mens I lægger mærke til, hvordan farverne, temperaturen og lydene har ændret sig siden jeres første stilhed.
4. Hvis I har mod på mere, så download denne lydvandring, der er lavet af kunstnergruppen MYRKR – og gå en tur gennem mørket med den i ørerne.
God fornøjelse og glædelig bededag.
Fotos: Helle Nielsen
Nadja Pass driver Samtidens Akademi. POV har ikke modtaget penge fra hverken Nadja eller Akademiet for at bringe teksten og omtalen af arrangementet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
