Formanden for Dansk Friskoleforening kender ikke til friskoler, der forsøger at fremme antidemokratiske kræfter

i Danmark/Politik & Samfund/Uddannelse af

FRISKOLER // POLITIK – Regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget, at anonyme donationer til friskoler skal forbydes for at bekæmpe ikke-demokratiske kræfter. Spørgsmålet er, hvor meget loven kommer til at ændre. Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, kalder forslaget for symbolpolitik, da anonyme donationer til muslimske friskoler er af ubetydelig størrelse. To skoleledere er dog positivt stemte overfor aftalen. 

Fra august skal det være slut med anonyme donationer til danske friskoler. Regeringen har med Dansk Folkeparti indgået en aftale, der betyder, at friskoler skal kunne dokumentere, hvor de får fra deres økonomiske støtte fra.

Undervisningsminister, Merete Riisager, (LA) glæder sig over, at loven skaber mere “gennemsigtighed” og bakkes op af Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der påpeger, at loven er “rettidig omhu”. Med loven vil man forhindre, at friskoler kan modtage anonyme donationer, der kan være med til at fremme ikke-demokratiske kræfter. Ahrendtsen er særligt glad for aftalen, da han mener, at mellemøstlige nationer før eller siden vil få øjnene op for, at lovgivningen har været for lemfældig. Det fortalte han til Avisen Danmark.

Skoleleder på Odense Privatskole, Yusuf Cevirici, der er mere positivt stemt for den nye lov, mener ikke, at anonyme beløb i størrelsen af nogle hundredetusinde kroner kan rykke afgørende ved en friskoles ikke-demokratiske hensigter

Peter Bendix Pedersen. Foto: friskoler.dk

Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, er splittet i forhold til den nye lov. Det er som udgangspunkt positivt med demokratisk gennemsigtighed, men den vil også komme til at udgøre et dilemma for dem, som loven ikke er tiltænkt. Det fortæller han over telefonen:

“Min bekymring går på, at loven vil forhindre forældre, der vil donere større eller mindre beløb til den lokale friskole, fordi de i al ydmyghed ikke ønsker, at deres børn skal blive stemplet som rigmandsbørn, fordi forældrene har råd til at købe for 10.000 kr. computere eller give 100.000 kr. til en legeplads.”

Det beretter formanden på baggrund af, hvad han hører fra mange friskoler rundtom i landet. Der er tale om anonyme donationer, som forældre og bedsteforældre har givet ude i de små landsbydistrikter, fordi skolen ikke selv har haft råd. “Med den nye lov er der potentielle donatorer, der i fremtiden ikke vil donere, fordi muligheden for anonymitet forsvinder. Man vil ganske enkelt ikke have sit navn ud at hænge i en lille by.”

Ser ud som “symbolpolitik”

Regeringen og Dansk Folkepartis hensigt med at bremse donationer, der fremmer ikke-demokratiske kræfter, får Bendix Pedersen til at pege på, at den nye lov vil ramme skævt.

“Indtil nu har det været sådan, at alt over 20.000 kr. ikke kunne gives anonymt. Med den nye lov kan det slet ikke være anonymt. Ser vi på friskolernes regnskaber fra 2017, så var der, fra de 25 muslimske friskoler der i Danmark, ca. 200.000 kr. i anonyme donationer fordelt på tre skoler.”

Ikke just penge, der kan få demokratiet til at vakle. Bendix Pedersen mener på den baggrund, at loven kan se ud som “symbolpolitik”, da forslaget er skabt på baggrund af, at man skulle være bange for ikke-demokratiske kræfter udefra, der kan påvirke de danske friskoler med anonyme donationer. Kræfterne udefra ser ifølge formanden “ikke ud til at udgøre en trussel på nuværende tidspunkt.”

Der har godt nok været sager med friskoler, der har vakt pressens interesse, fordi de har arbejdet med jihad i undervisningen. I den forbindelse mener Bendix Pedersen, at man skal møde det ukendte i forsøget på at forstå det

Skoleleder på Odense Privatskole, Yusuf Cevirici, der er mere positivt stemt for den nye lov, mener ikke, at anonyme beløb i størrelsen af nogle hundredetusinde kroner kan rykke afgørende ved en friskoles ikke-demokratiske hensigter. Odense Privatskole har ifølge skolelederen ikke modtaget anonyme donationer, men “hvis vi forestiller os, at vores friskole fik støtte på en halv million, ville det ikke betyde det store. Det ville måske kunne drive skolen i et par måneder,” siger Cevirici.

Også Erhan Yildiz, der er skoleleder på tiende år på Ahi International School i Vanløse, fortæller, at hans friskole heller ikke kommer til at blive påvirket af den nye lov. “Det vil ikke få konsekvenser for vores skole, for vi får aldrig donationer. Hvis vi har fået noget, har det været ganske få tusinde kroner til en fest eller lignende”, siger Yildiz.

Frie inden for lovens rammer

De to friskolelederes udtalelser kunne være positive undtagelser. Men spørger man formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, om han kender til friskoler, der forsøger at fremme ikke-demokratiske kræfter ved hjælp af anonyme donationer, falder svaret sporenstregs:

“Ikke mig bekendt. Som der står i friskoleloven, så er det tilladt at lave en friskole ud fra enhver overbevisning. Det være sig pædagogiske, religiøse og politiske. Det må man respektere.”

Hvis ikke man på en muslimsk friskole skulle kunne arbejde med jihad, hvor så?” – Peter Bendix Pedersen.

Ifølge Bendix Pedersen går grænsen, “hvis man gør noget, der opfordrer til at bryde loven”. Formanden mener i den sammenhæng, at man som friskole må have de holdninger, man vil, når bare skolens handlinger er inden for lovens rammer. “Man må ikke opfordre til vold, men det har jeg ikke hørt nogen friskoler gøre”, siger han.

Der har godt nok været sager med friskoler, der har vakt pressens interesse, fordi de har arbejdet med jihad i undervisningen. I den forbindelse mener Bendix Pedersen, at man skal møde det ukendte i forsøget på at forstå det.

“Når jeg spørger, hvad jihad betyder, så er der mange udlægninger af det, alt fra hellig krig til du skal gøre mod andre, som du selv ønsker at blive behandlet. Men hvis ikke man på en muslimsk friskole skulle kunne arbejde med jihad, hvor så? I skolen er vi forpligtet på at oplyse om det problematiske. Vi bør beskæftige os med antidemokratiske kræfter for at forstå dem. Det er ikke nok, at man siger: det her er antidemokratisk, så det vil jeg ikke røre med en ildtang. Man må sætte sig ind i, hvorfor det er antidemokratisk, og dermed kunne tage aktiv og kritisk stilling til det,” siger Bendix Pedersen.


Topfoto: Hellested Friskole og børnehus, Wikimedia Commons 

Seneste artikler om Danmark