DEBAT // ÆGTEFÆLLEBIDRAG – Et læserindlæg i Information har udløst skarpe kommentarer om det urimelige i, at en fraskilt mand stadig kan idømmes pligt til medforsørgelse af sin ekshustru. Den aktuelle sag, beskrevet i avisen, var imidlertid ganske atypisk, og der skal meget til, før et ægtefællebidrag kan bevilges, skriver journalist Dorte Toft. Ægtefællebidrag er en uddøende art, siger familieadvokat. Læserbrevskribenten, der er eksmanden i sagen, betegner forpligtelsen som en anakronisme
En mand sidst i 40’erne bliver træt af konen og vil skilles – hurtigt. Det sker i 2014.
Fire år efter skriver han et harmfuldt indlæg i Information om det uretfærdige i, at han betaler ægtefællebidrag – en koneskat, som han betegner det.
Ifølge ham har kvinder har i dag lige muligheder, så en eks bør ikke pålægges forsørgerpligt. Skulle kvinden være ude af stand til at forsørge sig selv, så er det statens problem, ikke eksens, skriver han.
Indlægget, der toppede blandt Informations mest læste, blev startskuddet for debat om ægtefællebidrag blandt andet hos radio24syv (lyt her og her). Og debatten rasede på Facebook.
Nasseri på manden
Nogle betegnede det som formasteligt, at en kvinde anno 2018 i et ”moderne ligestillet samfund” kræver ægtefællebidrag, så hun selv kan fede den af for eksens penge.
Kvinden burde spænde livremmen ind, eller skaffe sig et bedre job eller et nyt skaffedyr
Kvinden har selv truffet de valg, der gør, at hun – og måske børnene – står økonomisk dårligt efter en skilsmisse. Kvinden burde spænde livremmen ind, eller skaffe sig et bedre job eller et nyt skaffedyr. I debatten nævnes også, at der i systemet ligefrem er ”incitamenter” til, at kvinder bare lader sig skille.
Andre mente, at det kan være nødvendigt med et bidrag for eksempel ved en skilsmisse, hvor parret havde været enige om, at den ene måtte være fuldtidsbagland af hensyn til børn og den andens ønskede karriere, der f.eks. kunne fordre mange rejsedage eller udstationering, hvor jobmuligheden for ledsagende hustru er lille.
Eller hvor enigheden måske vedrørte et deltidsjob til hustruen, men hvor den beslutning har skadet hendes fremtidsudsigter.
Frivillig aftale
Fakta om ægtefællebidrag glimrede i lang tid ved deres fravær i debatten, og Information fulgte ikke op.
Sagen var atypisk, fordi der var tale om en frivillig 10-årig aftale mellem de to parter
Derfor vil der være læsere, der ikke bliver klar over, at sagen, som avisen lagde spalter til, var ganske atypisk på flere punkter. Og ægtefællebidrag efterhånden er en sjælden foreteelse.
Sagen var atypisk, fordi der var tale om en frivillig 10-årig aftale mellem de to parter – helt uden om retssystemet. Den var også atypisk, fordi den vedrørte et ægteskab, der kun havde varet i 12 år.
Endelig var den også atypisk, fordi der var tale om en gensidig aftale – den, der klarede sig bedst økonomisk, skulle hjælpe den anden.
Men manden bag læserbrevet, dokumentaristen Michael Størzer, fortrød senere aftalen.
Derfor forsøgte han at få den omgjort i først byretten, senere landsretten. Nu vil han gå til højesteret med sagen.
Myndighedernes tal
Social- og indenrigsministeriets gennemgang af de typiske sager, der afgøres ved retten, viser at bidrag typisk udløses efter 20-35 års ægteskab.
Men det hænder også, en dansker, der har hentet en ægtefælle til Danmark fra udlandet, idømmes et bidrag, dog typisk kun på 1 år.
Ifølge Statsforvaltningen blev der i 2017 fastlagt 593 bidrag.
Det skal ses på baggrund af, at der i 2017 var knap 15.300 skilsmisser (i 2016 godt 17.200). De fleste gifter sig, når de er 29 år, og fleste skiller sig efter 6 års ægteskab.
Uddøende art
Formanden for Danske Familieadvokater, Anne Broksø, betegner ægtefællebidragene som en ”uddøende art”.
”Jeg har været advokat i mere end 20 år, og i begyndelsen havde jeg en sag om måneden, nu er det under en om året.”
Anne Broksø, der har møderet for Højesteret, er specialiseret i familie- og arveret, og har tidligere undervist i emnet på Københavns Universitet, advokatuddannelsen og dommeruddannelsen, men nu alene andre advokater.
Hun er også advokat for Michael Størzers eks hustru, der ikke har ønsket at udtale sig til POV International, men som henviser til sin advokat.
Den 60-årige
Ifølge Anne Broksø er den typiske modtager af et ægtefællebidrag en kvinde omkring de 60, der aldrig har været på arbejdsmarkedet, men har passet mand og børn. Den kvindes mulighed for at returnere til arbejdsmarkedet er oftest ikke eksisterende.
Men er kvinden f.eks. 48 år og sygeplejerske, så kan hun vende tilbage til arbejdsmarkedet, og så er der normalt ingen bidragspligt. Dog kan hun muligvis tildeles et enkelt års bidrag, så der er en vis forsørgelse i tiden, det tager, før hun får job.
Bidrag bevilges kun af retssystemet, hvis fraværet af indtægtsmulighed er, hvad der ses betegnet som en samlivsskade
Står moderen uden en uddannelse i bagagen, men der er uddannelsesmuligheder, får hun sandsynligvis et begrænset antal års støtte.
Bidrag fordrer ”samlivsskade”
Men bidrag bevilges kun af retssystemet, hvis fraværet af indtægtsmulighed er, hvad der ses betegnet som en samlivsskade, altså noget, der udelukkende er samlivsrelateret.
Er det for eksempel en sygdom, der har elimineret indtjeningsmuligheden, men som intet har med ægteskabet at gøre, udløses intet ægtefællebidrag. Ifølge lovgivningen er det samfundets ansvar at løfte den opgave.
”Men har en kvinde, der forlod arbejdsmarkedet for at passe parrets handicappede søn og som under løft pådrog sig en rygskade, der forhindrer eller formindsker arbejdsmulighederne, er hun bidragsberettiget,” fortæller Anne Broksø.
Bidragspligten
Principperne for bidragspligt er ifølge Anne Broksø således:
- Både kvinder og mænd kan forpligtes til at betale ægtefællebidrag, men kun hvis fraværet af tilstrækkelig indtægtsmulighed for den trængte part er en ”samlivsskade”.
- Retten afgør, hvorvidt ex’en har pligt til at betale ægtefællebidrag og hvor længe, der i givet fald skal betales.
- Bidragspligten varierer fra 1 år til 10 år. I ganske sjældne tilfælde tidsubegrænset.
Bidragsstørrelsen
- Størrelsen på bidraget afgøres af Statsforvaltningen, ikke retten.
- Bidraget udregnes således: (Den bidragspligtiges indtægt minus evt. børnebidrag og minus ægtefælles indtægt) divideret med fem. Det er udgangspunktet, men ægtefællebidraget overstiger aldrig 340.000 kroner. Den bidragsberettigedes indtægt sættes som minimum til 120.000, svarende til kontanthjælpen.
Frivillige aftaler
Men Anne Broksø pointerer, at der også indgås aftaler om ægtefællebidrag uden om domstolene.
Ægtefællen med den høje indtægt kan for eksempel prioritere at sikre sin eks, at en vis bolig- og levestandard kan opretholdes, ikke mindst af hensyn til de fælles børn.
Der indgås desuden bidragsaftaler i relation til pensionen.
”Parret aftaler måske gensidig bidragspligt. Det gør mange mennesker med en pensionsordning, for hvis de ikke gør det, scorer pensionsselskabet bare pengene, når den ene dør,” siger Anne Broksø.
Frivillige aftaler binder
”Hvis man har lavet en frivillig aftale, hvor man forpligter sig til at betale bidraget i 10 år, så fanger bordet, medmindre aftalen er skrevet med pistol for panden, eller den, der skriver under, kun har fået lov til at se sidste side af aftalen”, fortæller Anne Broksø.
Til POV Internationel siger Størzer, at den frivillige gensidige aftale om ægtefællebidrag i 10 år, var indgået efter at havde været ”udsat for påvirkning af vold og trusler”. Derfor gælder aftalen ikke, og han mener sig udsat for justitsmord.
… over to måneder efter aftalen er indsendt, mailer han en skriftlig indsigelse mod gyldigheden af aftalen
Størzer ville skilles, men hustruen ikke. Derfor anmodede han i marts 2014 Statsforvaltningen om at blive separeret, men fik besked om, at en separation forudsætter, at parterne er enige om visse vilkår. Han udarbejder aftalen om ægtefællebidrag og med tillempninger accepteres den af hustruen, og han indsender aftalen til Statsforvaltningen den 11. april 2014.
Nogen tid senere vil han ud af aftalen og meddeleler det telefonisk til Statsforvaltningen, og den 30. juni, over to måneder efter aftalen er indsendt, mailer han en skriftlig indsigelse mod gyldigheden af aftalen.
Dagen efter, den 1. juli, svarer Statsforvaltningen, at ægteparret nu må til vilkårsforhandling, da de er blevet uenige om aftalen.
Straksskilsmisse begæres
Men allerede på dagen er parret så blevet enige om at ville skilles og søger om en straksskilsmisse via nettet. Af retsbogen fremgår følgende: ”Den 2. juli 2014 sendte parterne en ansøgning om skilsmisse på vilkår om ægtefællebidragspligt i 10 år.”
Statsforvaltningen ringer dog to dage senere til Michael Størzer for at forsikre sig om rigtigheden. Ifølge retsbogen foreligger der et notat fra Statsforvaltningen vedrørende samtalen, hvor Størzer i samtalen bekræfter, at han vil skilles, og at der er enighed om den 10-årige gensidige forpligtelse til at betale ægtefællebidrag.
Han selv benægter det.
Ifølge ham blev der overhovedet ikke nævnt noget om ægtefællebidrag under samtalen. ”Jeg blev bare spurgt, om jeg ville skilles efter gældende lov og regler.” Det svarede han bekræftende på.
Skilsmissen blev effektueret den 4. juli 2014, og Michael Størzer har opfattelsen, at et eventuelt ægtefællebidrag skulle forhandles senere. Da han ikke betalte, henvendte hans ekshustru sig i maj 2015 til myndigheder med krav om bidraget, og det blev endeligt fastlagt ud fra aftalen.
At Størzer ikke har betalt og stadig ikke betaler skyldes ifølge ham, at han ikke har økonomi til det.
Mangeårige pilot
Af Størzers profil på LinkedIn ses, at han er uddannet pilot og har arbejdet som sådan i mange år, senest for SAS. Af retsudskrifter fremgår, at han havde bopæl i Frankrig, og at hans hustru flyttede ned til ham.
I landsretten, oplyser Størzer, at han har en pensionsindtægt på omkring 700.000 kroner årligt, grundet en forsikring mod tabt erhvervsevne
Han blev ramt af en sygdom, der kostede ham erhvervsevnen som pilot, og de vendte tilbage til Danmark, hvor han studerede historie ved Syddansk Universitet. Undervejs stiller han op ved kommunal- og folketingsvalg for de konservative, men forgæves.
I landsretten, oplyser Størzer, at han har en pensionsindtægt på omkring 700.000 kroner årligt, grundet en forsikring mod tabt erhvervsevne, og forsikringen løber til han er 60. Størzer er i dag cand.mag. og er medejer af et dokumentarfilmsselskab, hvis indtægter ifølge CVR-registret er såre begrænsede. Desuden har han en lejeindtægt på ca. 40.000 kroner årligt.
Tvangsauktionen
I Information skrev han, at Statsforvaltningen fastlagde et bidragsbeløb, ”der sender min ejendom på tvangsauktion og sandsynligvis forgælder mig resten af livet”.
Tvangsauktionen vil i givet fald være en ny tvangsauktion. På nettet fremgår, at parrets 13-værelsers villa, allerede har været på tvangsauktion, og at Michael Størzer i juni 2016 købte huset for 3,5 millioner i anden budrunde. Der er siden optaget yderligere lån i huset, der i dag står til salg for 3.995.000 kroner.
Flere år før skilsmissen blev aktuel, havde parret haft villaen til salg for 6,5 millioner kroner, og tættere på skilsmissen for henholdsvis 5,8 og 5,2 millioner. Huset var kraftigt belånt.
Hustrubidraget knækker økonomien
Er det hustrubidraget, der i givet fald sender huset på endnu en tvangsauktion?
”Ja,” siger Michael Størzer. ”Mit disponible månedlige beløb efter faste udgifter er på 7000 kroner, og det er ikke nok, når der også skal være til børnene.” Parret har delt forældreskab.
Ifølge sagsakter er ægtefællebidraget i 2018 på kr. 4000 om måneden. Det var oprindeligt sat til kr. 5.000, og i 2016 forhøjet til 7000.
Ekshustruen har haft længerevarende ansættelser i forsikringsselskaber afbrudt af årene i Frankrig. Sidenhen blev det til kortere ansættelser, dagpenge, kontanthjælp og løntilskudsjob. Hun arbejder i dag i omsorgssektoren.
Forkert generalisering
Men det er altså en ganske atypisk sag, der satte debatten om ægtefællebidrag i gang i Danmark.
Et relativt kort ægteskab, en frivillig gensidig aftale om 10 års bidragspligt, der fortrydes af den ene person, men som retssystemet mener står ved magt. I forvejen boede parret i kraftigt belånt hus, og manden mener ikke at have økonomi til at forblive i kæmpevillaen.
At Michael Størzer er utilfreds over, at det ikke er staten, der overtager forsørgelsespligten, er en anden sag. Han betegner lovgivningen, der giver mulighed for et ægtefællebidrag som en anakronisme, som ikke har haft nogen berettigelse siden Bistandslovens ikrafttræden i 1976 og henviser til Aktivloven, paragraf 2 stykke 2, hvor teksten er følgende:
”Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.”
Journalist Susanne Sayers har bidraget til denne artikel.
Topfoto: Pixabay og POV International
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
