NORDIC WASTE // KOMMENTAR – I sagen om miljøkatastrofen ved Nordic Waste i Ølst ved Randers skaber regeringen lynchstemning mod den rige ejer af virksomheden. Med hetzen og krav om et moralsk ansvar hos Torben Østergaard-Nielsen forsøger regeringen at “spinne” opmærksomheden bort fra sine egne katastrofale fejlbeslutninger, skriver Frank Korsholm.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Regeringen har endelig fået sig en sag. Ja ligefrem en folkesag. Godt nok på en trist baggrund, men det er lykkedes at have skabt sig en fjende i form af en meget rig, ond mand, der løber fra sit ansvar og lader samfundet betale for sit miljøsvineri. Befolkningen er med regeringen.
Det er spin i verdensklasse, som man kun genfinder hos Donald Trump, når det kommer til opbygningen af fjendebilleder.
For i virkeligheden handler spinnet om at kapre flere vælgere og dække over en inkompetent miljøforvaltning hos en borgmesterkammerat i Randers, en svag miljøminister samt en kommunalreform fra 2007, der overlod miljøtilsynet til kommunerne.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at der for tiden udspiller sig en gigantisk miljøkatastrofe i Ølst ved Randers. Tre mio. ton forurenet jord er i bevægelse som følge af et enormt jordskred. Det truer såvel byen som en nærliggende å.
Politikerne er gode, og rigmanden er den onde. Donald Trump kunne ikke have gjort det bedre
Jorden ejes af virksomheden Nordic Waste A/S, der igen er ejet af Torben Østergaard-Nielsen med en anslået formue over 40 mia. kr., hvilket gør ham til Danmarks sjetterigeste mand.
Nordic Waste blev i fredags begæret konkurs, da miljøminister Magnus Heunicke bad virksomheden om at stille med 205 mio. kr. til oprydning på grunden, hvor lastbiler den seneste måned har kørt jord væk i pendulfart.
Foreløbig har Randers Kommune påtaget sig opgaven, der indtil videre har kostet over 40 mio. kr., og som ifølge COWI kan løbe op over 2 mia. kr. og tage ti år.
Regeringen skaber lynchstemning mod Danmarks sjetterigeste mand
Nu har stort set alle i kongeriget så set sig sure på rigmanden Torben Østergaard-Nielsen, der ikke vil betale for oprydningen ud over, hvad dyre konkursadvokater kan vride ud af Nordic Waste.
Det har fået regeringen helt op i det røde felt, og man kan ikke få andet indtryk, end at ministrene over en kam har aftalt at piske en stemning op mod rigmanden, der mest af alt minder om en hetz eller lynchstemning.
Han skal således forfølges med alle midler, sagde Magnus Heunicke og justitsminister Peter Hummelgaard på et pressemøde i fredags, mens kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtalte, at han ville skamme sig over at vise sig nede på hovedgaden, hvis han var Torben Østergaard-Nielsen.
Hertil kom så erhvervsminister Morten Bødskov, der kaldte det moralsk forkasteligt at løbe fra regningen, mens han betegnede det som en skamplet på den grønne omstilling.
Alle med en smule indsigt i politik ved, at regningen ikke ender i Randers eller hos Nordic Waste
Der er tale om et hidtil uset spin imod en enkelt person. Det er svært at finde lignende eksempler i nyere tid, hvor en regering først placerer en person i den offentlige gabestok, hvorefter befolkningen kræver den anklagede på skafottet.
Forargelsen mod Torben Østergaard-Nielsen er nu så stor, at der cirkulerer store kampagner om opfordringer til boykot af rigmandens øvrige aktiviteter, der bl.a. indbefatter medejerskab af en kendt restaurantkæde. Risikoen for, at regeringens spin får alvorlige samfundsmæssige sidevirkninger er derfor klart til stede.
Men ministrene må være stolte. Spinnet er lykkedes, og gadens parlament rører på sig. Harmen er naturligvis størst i Randers, hvor borgmester Torben Hansen garanterer, at han vil forfølge hver en bøjet femøre i Nordic Waste til sine dages ende.
Sådan taler en borgmester, der gerne vil genvælges næste år, mens han dog belejligt undlader at fortælle, at kommunen har godkendt hvert eneste vognlæs forurenet jord, der er deponeret på grunden, og at kommunen var så stolt over Nordic Waste, at den var lige ved at blive kåret som årets virksomhed i 2023.
Regningen ender i statskassen
Alle med en smule indsigt i politik ved, at regningen ikke ender i Randers eller hos Nordic Waste.
Folketingets Finansudvalg har allerede bevilget 205 mio. kr. til oprydningen, og bliver det dyrere, vil statsminister Mette Frederiksen naturligvis diske op med yderligere penge. Hun har også brug for at stige lidt på popularitetsskalaen ligesom resten af regeringen, der for tiden er nede at suge grundvand i meningsmålinger.
Alt andet end flere statspenge er utænkeligt, men først skal Torben Østergaard-Nielsen altså lige hænges ud til offentlig forargelse og køres igennem vridemaskinen.
Vælgerne skal vide, at han bærer det moralske ansvar, hvad det så end er for en størrelse.
Kommunen har svigtet
Lad os lige se på sagen. Der er tale om en ubegribelig miljøkatastrofe, og i Danmark hylder vi princippet om, at forureneren betaler for den slags. Altså Nordic Waste. Over for det står imidlertid de selskabsretlige regler, der betyder, at aktionærer ikke hæfter for noget ud over den indskudte kapital.
Et brud på de regler vil være et direkte frontalangreb på grundstenen i selve kapitalismen, og så langt er regeringen dog endnu ikke gået. Derfor dens appel til rigmanden om at udvise samfundsmoral.
Men er Torben Østergaard-Nielsen overhovedet moralsk forpligtet?
Er det Nordic Wastes skyld, at jorden skrider i Ølst?
Har virksomheden gjort noget ulovligt eller opført sig groft uagtsomt, eller er den ramt af en naturkatastrofe, som ingen i virksomheden har kunnet forudse?
Virksomheden har arbejdet på et lovligt grundlag og haft alle miljøgodkendelser til at udføre sin gesjæft. Hvad mere kan man forlange?
Siden 1930 har det været kendt, at jorden er glat i Ølst. Overfladen består af vulkansk aske – plastisk ler – der bliver glat som sæbe, når det bliver vådt. Det er børnelærdom for ingeniører, og i øvrigt er der aldrig gennemført en VVM-redegørelse, inden Nordic Waste i 2018 fik tilladelse til at etablere sig.
Dertil kommer, at Randers Kommune har givet miljøgodkendelser, og at kommunen adskillige gange er blevet advaret mod jordskred, men hver gang har kommunen afvist risikoen.
Det tyder dermed ikke på, at Nordic Waste har et objektivt ansvar for jordskredet. Det er i hvert fald ikke godtgjort endnu.
Oprensning efter døde mink gør sagen tragikomisk
Nordic Waste har siden 2018 arbejdet med at rense forurenet jord. Nordic Waste er altså en grøn virksomhed, og dem kan vi som regel godt lide.
Danmark skal jo gerne være foregangsland inden for den grønne omstilling og eksportere vores teknologi til hele verden.
Som det fremgår af mange kommentarer på de sociale medier, lever mange desværre i den vildfarelse, at det er Nordic Waste, der har forgiftet jorden. Det er jo sådan, vi kender gængse katastrofer, når vi hører om nedgravede gifttønder eller virksomheder, der har hældt kemiske stoffer i jorden til fare for grundvandet.
Det stiller spørgsmålet, om kommunerne overhovedet har den fornødne ekspertise til at håndtere miljølovgivningen, udstede tilladelser og holde tilsyn
Det er bare ikke tilfældet med Nordic Waste. Sagt lidt firkantet har virksomheden faktisk levet af at gøre rent efter andres svineri. Tage imod giftig jord – også i stor skala fra opgravede døde mink, hvilket blot bidrager til at gøre hele sagen lidt tragikomisk.
Nordic Waste er nu konkurs, men hvorfor har Torben Østergaard-Nielsen et moralsk ansvar for katastrofen? Er det blot, fordi han er rig, eller ville regeringen også være faret frem med bål og brand, hvis Nordic Waste havde været ejet af en flok jyske iværksættere?
Virksomheden har arbejdet på et lovligt grundlag og haft alle miljøgodkendelser til at udføre sin gesjæft. Hvad mere kan man forlange?
Kommunerne har ikke ekspertise til at føre miljøtilsyn
Svigtet må derfor ligge i Randers Kommune og i sidste ende hos borgmesteren, medmindre altså at virksomheden har omgået miljøgodkendelserne og lovgivningen i øvrigt. Men i givet fald er vi jo ude i noget alvorligt snavs, der involverer straffeloven, og der ligger sagen slet ikke i dag.
Det stiller spørgsmålet, om kommunerne overhovedet har den fornødne ekspertise til at
håndtere miljølovgivningen, udstede tilladelser og holde tilsyn, eller om kommunerne ikke går mere op i at tiltrække virksomheder og skabe nye arbejdspladser?
Kommunerne fik overdraget miljøtilsynet med kommunalreformen i 2007, og noget tyder på, at de ikke alle har været i stand til at løfte opgaven, da katastrofen i Ølst langtfra er den eneste miljøskandale forvoldt af manglende kommunalt tilsyn.
Med regeringens spin og krav om et moralsk ansvar hos Torben Østergaard-Nielsen dækker regeringen dermed også sine egne katastrofale fejlbeslutninger med placeringen af miljøtilsynet.
Den dækker over en svag miljøminister, der også kæmper med andre skandalesager og sin egen troværdighed, og den dækker over en regering, der har manglet et fælles projekt.
Spinnet er komplet.
Politikerne er gode, og rigmanden er den onde. Donald Trump kunne ikke have gjort det bedre.
Læs også Karina Muriel Mimouns kommentar om plagiatanklagerne mod Katherine Diez her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
