NY DANSK OVERSÆTTELSE // ANMELDELSE – Ved havet af Abdulrazak Gurnah er nu udkommet på dansk. Det er en tilsyneladende stilfærdig sag, der folder sig ud med røgelsesduft og vildtvoksende fortællinger. Det er vidunderlig læsning.
Hovedpersonen i nobelpristageren Abdulrazak Gurnahs syvende roman, som nu er udkommet på dansk, er flygtning. Asylansøger. Det er et ord eller et begreb, vi synes at kende til hudløshed, og vi har hørt dem så ofte, at det virker som en simpel sag, nærmest banal.
Sådan skildres også flygtningens første møde med den nye virkelighed. Saleh Omar har forladt Zanzibar og er netop ankommet til Gatwick Lufthavn uden for London. Han rejser under et andet navn, og den lyssky person, som har solgt ham billetten har instrueret ham i at foregive absolut ukendskab til det engelske sprog. Han formår kun at sige ’flygtning’ og ’asyl’, selv om han i virkeligheden taler flydende engelsk.
I sit stille sind undrer han sig også lidt over, hvordan det hele har kunnet lade sig gøre, men han slår sig til tåls med, at det er nye tider og at ethvert opblæst medlem af det internationale samfund er nødt til at vise, at man ikke finder sig i flere dumheder fra det evigt kværulerende og balstyriske pak, som de udtørrede savanner myldrer med. Reelt er han nok ikke i livsfare, men når den vestlige verden modtager ham, kan det ses som en billig måde at vise streng misbilligelse på over for regimet i det land, han lige har forladt.
Og så kommer selve processen. Hans papirer – og mangel på sammen – bliver nøje gennemgået af Kevin Edelman, den ærkebritiske grænsebetjent, der undrende spørger til, hvorfor en mand i hans høje alder vælger en usikker fremtid som flygtning i et ukendt land. Imens gennemsøger han minutiøst flygtningens lille taske med nogle få, og helt banale nødvendigheder, indtil han når til et lille skrin, som er det eneste af virkelig værdi i flygtningens sparsomme oppakning.
”’Mahogni?’ spurgte han. Jeg sagde ingenting, naturligvis, og blev et øjeblik rørt over de sølle minder om et liv, som lå udbredt på bænken i det iltfattige rum. Det var ikke mit liv, der lå spredt dér, bare det, jeg havde valgt ud som tegn på en historie, som jeg håbede at formidle. Kevin Edelman åbnede skrinet og gav et ryk af forbløffelse over indholdet. Han havde måske forventet smykker eller noget værdifuldt. Narkotika. ’Hvad er det?’ spurgte han og snusede omhyggeligt til det åbne skrin.”
Alt andet end banalt menneskeligt vraggods
Så er scenen sat. Skrinet viser sig at indeholde røgelse, eller oud-al-qamari, som ad flere omveje er kommet til Saleh Omar fra Bahrain. Hvordan det er sket, vil det være synd at røbe her, for det er en central del af fortællingen, som skal læses og nydes i fulde drag i denne helt igennem vidunderlige roman.
Men så meget skal siges, at skrinet straks kommer til at stå som en smuk metafor. Det er en sand Pandoras æske, for i det ligger alle de historier om et rigt og omskifteligt liv, som flygtningen bringer med sig som et stykke kostbar erindring. Og det er mere end det. Det er også et stykke erindring, som former ham og følger ham ind i hans nye tilværelse i det nye land.
Flygtningen er med andre ord alt andet end et banalt stykke menneskeligt vraggods. Det er et rigt facetteret menneske, og den egentlige grund til ønsket om at begive sig ud i en uvis tilværelse som asylansøger er ofte en helt anden end den banale forklaring, og under alle omstændigheder er det noget højst individuelt.
Saleh Omar er således flygtet under navnet Rajab Shaaban. Bortset fra at det er navnene på de to måneder, der i den muslimske kalender går forud for fastemåneden Ramadan, hvilket i sig selv indeholder en hel masse symbolik i romanen, er det navnet på en mand, som Saleh Omar har haft et modsætningsfyldt forhold til hjemme på Zanzibar.
Reelt er han nok ikke i livsfare, men når den vestlige verden modtager ham, kan det ses som en billig måde at vise streng misbilligelse på over for regimet i det land, han lige har forladt
Men alt dette vælger han at skjule bag fortielsens skjold, mens uden tvivl velmenende men også temmelig aparte briter omgiver ham på vejen ind i den nye tilværelse. Efter en tid på et asylcenter bliver han således anbragt hos Mick og Celia, et meget britisk par, der i deres luvslidte hjem i en hudløs lilleby på kysten har indrettet et slags pensionat for asylansøgere:
”Det var allerede blevet mørkt, da jeg var færdig. Jeg følte mig meget lettere til mode og overvejede så småt, om jeg skulle gå ned og tigge om mere slubre-slubre og de smuler, der nu var at få, eller om jeg skulle gå ud og gå i en lige linje i en halv time, da jeg hørte Celia komme op ad trappen. Et instinkt sagde mig, at det var mig, hun kom efter, og jeg rejste mig fra håndklædet, for at hun ikke skulle finde mig der. Hun bankede højlydt på og forlangte på den måde adgang, inden hun uden videre trådte ind. Døren kunne ikke låses. ’Du kan sandelig godt lide at sove, hr. Showboat,’ sagde hun muntert og famlede efter lyskontakten.”
Eksil
Abdulrazak Gurnah er selv født og opvokset på Zanzibar, hvorfra han tog turen til Storbritannien, hvor han har skabt sig en ny tilværelse som forfatter og underviser på et universitet. På sin personlige rejse har forfatteren naturligvis gjort sig en masse af de samme tanker som Saleh Omar, og netop eksil er et gennemgående tema i forfatterskabet.
Begrebet har en helt konkret betydning, men er i høj grad også noget mere åndeligt, som det er tilfældet i hans lige så mesterlige roman Paradis, der også er udkommet på dansk. Den skildrer en afrikansk drengs komplicerede opvækst under mødet med den europæiske kolonialisme.
Selv om denne roman er yderst stilfærdig i sin form, og kører efter et næsten banalt plot, folder den sig ud med røgelsesduft og vildtvoksende fortællinger
I forbindelse med indslusningen i det britiske samfund, tager Rachel fra en frivillig hjælpeorganisation kontakt til en universitetsprofessor, som også stammer fra Zanzibar og som derfor kan fungere som tolk. Arrangementet bliver afblæst, da det kommer for en dag, at Saleh Omar faktisk taler engelsk, men professoren tager allivel kontakt på eget initiativ, fordi han er blevet nysgerrig.
Professoren, som hedder Latif Mahmud, viser sig at være søn af den ægte Rajab Shaaban, som tilbage i tiden lå i en ulige strid med Saleh Omar. Da familien måtte gå fra hus og hjem, valgte den unge Latif at bruge et studieophold i DDR til at hoppe af og skabe sig en ny tilværelse i London. Det har han nu fået, og ved siden af professorgerningen har han opnået en vis anerkendelse som forfatter til en række digte i obskure litterære magasiner. Nu mødes de to igen, og sammen reder de trådene ud i en kroget og eftertænksom historie om kærlighed og svigt.
Havet som symbol
Zanzibar er en ø på den østafrikanske kyst, og et af de store erhverv har altid været søfart og handel. Saleh Omar var møbelhandler og levede godt af de britiske passagerskibe, når de ankrede op på vej til eller fra Sydafrika og passagererne myldrede i land for at købe souvenirs med hjem. Det Indiske Ocean har altid været en kilde til velstand for Zanzibar, og det er også derfra nedturen og ulykkerne kom, når monsunen blæste den forkerte vej, eller når mennesker begyndte at rejse andre veje som følge af det britiske imperiums deroute.
Havet er altså en konstant tilstedeværende faktor i øens liv, og når Saleh Omar så bliver anbragt i en navnløs flække ved et hav, der er ligeså navnløst som er det gråt, får havet en yderligere metaforisk betydning. Det er en vigtig drivkraft i fortællingens mange veje og omveje. Selv om denne roman er yderst stilfærdig i sin form, og kører efter et næsten banalt plot, folder den sig ud med røgelsesduft og vildtvoksende fortællinger, som trækker tråde til søfarerne og Sharazad og Tusind og én Nat.
”Indtil videre sidder jeg i et hus, som Rachel og kommunen har fundet til mig, et hus, hvis sprog og hvis lyde er fremmede for mig, men jeg føler mig tryg her,” lader forfatteren Saleh Omar tænke, da han er kommet en smule på plads i sine nye omgivelser. ”Nogle gange. Andre gange føler jeg, at det er for sent nu, at det er blevet en melodramatisk tid.”
Læs også artiklen Nobelprisen går til afrikansk romanforfatter
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her