NOBELPRIS // LITTERATUR – Årets nobelpris i litteratur er tildelt romanforfatteren Abdulrazak Gurnah. Han er født i 1948 på den tanzanianske ø Zanzibar og har skrevet omkring et dusin romaner. POV’s litteraturredaktør, Jakob Brønnum præsenterer forfatterskabet.
I den korte begrundelse for nobelprisen, som Det svenske litteraturakademis sekretær læste op ved offentliggørelsen klokken 13 fra Børshuset i Gamla Stan i Stockholm, kunne man høre, at nobelprisen tildeles forfatteren Abdulrazak Gurnah ”for sine kompromisløse beskrivelser af kolonialismens effekter i kløften mellem kulturer og kontinenter.”
Har det svenske akademi været politisk ukorrekt i mindst ét tilfælde, hvor prisen i 2019 blev givet til Peter Handke som en markering af, at politik og litteratur er to uafhængige verdener, kan man ikke sige andet, end at akademiet i dette tilfælde nikker til den betydelige bevægelse, der har været omkring etniske problemstillinger og etnisk undertrykkelse de senere år.
Her har særlig Black Lives Matter stået i centrum, men også f.eks. magtkritik, som vi så på Kunstakademiet og andre steder, hvor gamle statuer af magthavere er blevet udsat for kritik – og det, der er værre.
Når akademiet derfor vælger en politisk bevidst romanforfatter fra Tanzania, så er det udtryk for at litteraturen er tilbage på verdensscenen som politisk udsagn, som humanitær samvittighed og som levende vidnesbyrd om menneskers vilkår
Også flere europæiske lande har oplevet, at der politisk har været rejst kritik af det, man kalder postkolonialistisk forskning, som især nye højrenationale bevægelser har meget svært ved at sluge, for de fortæller om utilbørlig nationalt funderet magtudøvelse.
Når akademiet derfor vælger en politisk bevidst romanforfatter fra Tanzania, er det udtryk for, at litteraturen er tilbage på verdensscenen som politisk udsagn, som humanitær samvittighed og som levende vidnesbyrd om menneskers vilkår.
Postkoloniale studier
Fra 1980 til 1982 forelæste Abdulrazak Gurnah på Bayero University Kano i Nigeria. Han flyttede derefter til University of Kent i Storbritannien, hvor han fik sin ph.d. i 1982. Gurnah debuterede i 1987 med romanen Memory of Departure. I dag er han professor emeritus ved universitetets institut for Engelsk, hvor hans akademiske interesse netop har ligget i studier af postkolonialismen – som ret beset er vor tids verdensorden – og diskurser i forbindelse med kolonialismen i Afrika, Caribien og Indien.
Foreløbig bliver der run på de to danske bøger af Gurnah på bibliotekerne – jeg kan efter et hurtigt opslag på bibliotek.dk meddele, af alle eksemplarer er udlånt 45 minutter efter tildelingen af nobelprisen blev offentliggjort
Gurnah udkom på dansk allerede i 1995, da Samleren udsendte romanen Paradis. Romanen følger historien om Yusuf, en dreng født i den fiktive by Kawa i Tanzania ved begyndelsen af det tyvende århundrede.
Yusufs far er hotelmand og har gæld til en rig og magtfuld arabisk købmand ved navn Aziz. Tidligt i historien pantsættes Yusuf i bytte for sin fars skyld til Aziz og skal arbejde som ulønnet tjener for købmanden. Yusuf rejser med Aziz’ handelskaravane ind i dele af Centralafrika og Congo, som man hidtil ikke havde handlet med i mange generationer.
Her møder de handlende fjendtlighed fra lokale, vilde dyr og vanskeligt terræn. Da karavanen vender tilbage til Østafrika, begynder Første Verdenskrig, og Aziz møder den tyske hær, når den tvangsudskriver afrikanske mænd som soldater.
Tavshedens ø
I 1998 udkom Tavshedens Ø, den hidtil seneste bog af Gurnah på dansk. Skævt smilende fortæller en afrikansk muslim om tyve års samliv med engelske Emma, som han har redigeret sin livshistorie overfor og fortæller desuden den sande historie som den fremtræder, da han kommer hjem til Zanzibar på besøg.
Blandt Gurnahs mest fremtrædende romaner er Desertion (2005), Romanen fortælles af Rashid i alle undtagen et af de ti kapitler, hentet fra hans bror Amins notesbøger. Rashid er det yngste barn, to år yngre end Amin, der til gengæld er to år yngre end Farida, deres søster. Børnene opdrages i Zanzibar sidst i 1950’erne, i en tid med overgang fra kolonialisme til uafhængighed.
Heller ikke i år bliver der en rigtig nobelfest i Stockholm den 10. december som nærmest er en helligdag af samme grund i Sverige – eller i hvert fald i visse kulturelle lag. Pandemien betyder, at nobelforelæsningerne bliver digitale
Heller ikke i år bliver der en rigtig nobelfest i Stockholm den 10. december som nærmest er en helligdag af samme grund i Sverige – eller i hvert fald i visse kulturelle lag. Pandemien betyder, at nobelforelæsningerne bliver digitale, og først når man har mulighed for det igen, vil der komme et rigtigt fysisk møde mellem de sidste par års pristagere, der er blevet forfordelt på den måde.
Foreløbig bliver der run på de to danske bøger af Gurnah på bibliotekerne – jeg kan efter et hurtigt opslag på bibliotek.dk meddele, af alle eksemplarer er udlånt 45 minutter efter tildelingen af nobelprisen blev offentliggjort.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
