POLITIK // ANALYSE – De borgerlige vil have Danmark ud af Statsborgerskabskonventionen. Og det er kun første skridt. Tør Socialdemokratiet og Venstre mene det samme? Tør de lade være? Hemmeligt netværk fra Dansk Folkeparti til Socialdemokratiet diskuterer stramninger.
Danmark skal træde ud af konventionen om statsborgerskab. Det mener Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og De Konservative. Det er et af de 50 forslag, de fire partier lover at gennemføre i løbet af de første 100 dage, hvis der kommer en borgerlig regering efter næste valg.
Statsborgerskabskonventionen fastlægger blandt andet regler for, hvordan man bliver statsløs – og hvordan stater kan fratage eller give statsborgerskab.
Forslaget blev fremsat i forbindelse med det borgerlige konvent, de fire afholdt i en fyldt messehal i Fredericia lørdag den 6. september. I første omgang stod det lidt i skyggen af en række af de andre forslag – og afholdelsen af selve konventet – men siden da er emnet kommet højt på den politiske dagsorden, og meget tyder nu på, at næste folketingsvalg, der senest skal afholdes om et års tid (31. oktober 2026) kommer til at handle om flygtninge, indvandring, integration – og ikke mindst konventioner.
Mette F. glæder sig til udlændingevalg
De fire borgerlige partier ser det som det bedste emne at komme i offensiven med, men også Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ser frem til et udlændingevalg. I forbindelse med Socialdemokratiets kongres sidste weekend brugte Mette Frederiksen således meget tid på udlændingepolitikken, både i selve talen og fx i et langt interview i Politiken:
”Jeg håber, at det her bliver et af de altafgørende temaer i næste valgkamp. Jeg har aldrig abonneret på det, der har været sagt og skrevet i nogle år om, at det var godt, at udlændinge fyldte mindre på dagsordenen,” som hun sagde.
I samme interview bebudede hun bl.a., at partiet senere på året vil lave status på sit udlændingeudspil ”Retfærdig og realistisk” fra 2018. Det skal bruges som afsæt for en række nye udspil på området. Og i talen på årsmødet takkede hun specifikt en række socialdemokratiske ”hardlinere” på området: folketingsmedlemmer, der har taget en tørn med at forsvare partiets hårde linje på området.
Det gjaldt også Frederik Vad, der for halvandet år siden holdt en tale, hvor han lancerede det, der er blevet kendt som ”den 3. erkendelse”: at nogle mennesker med indvandrerbaggrund lader deres kulturelle bagage påvirke deres arbejde som fx socialrådgivere. Det har han fået mange verbale tæsk for – men altså også total opbakning fra statsministeren.
Forståeligt at værdipolitikken er tilbage
Det er på mange måder logisk, at udlændinge, indvandring og integration igen kravler langt op på den politiske dagsorden i takt med, at valget nærmer sig. I Frankrig, Tyskland og Storbritannien er højreorienterede partier, der har dette emne som det absolut vigtigste, nu blevet de største partier i de tre lande. I Norge blev Fremskrittspartiet med afstand det største borgerlige parti ved valget tidligere på måneden, og samme tendens ses i flere andre lande. Over hele Europa er det et emne med dynamit i.
Også Henrik Dahl, Liberal Alliances medlem af EU-Parlamentet, har længe kun haft hånsord tilovers for de internationale konventioner
Herhjemme har SVM-regeringen efter katastrofen med afskaffelsen af store bededag sørget for at lave brede forlig med mange partier om alle de vigtigste politiske emner. Fx er både Liberal Alliance og De Konservative med i forliget om Grøn Trepart, der skal omdanne en masse landbrugsjord til skov. Det gør det svært for de andre borgerlige partier at angribe dette emne uden at svække deres egen, nysmedede alliance. Samtidig har især Venstre, men også Moderaterne fået gennemført skattelettelser, så også det emne er mere eller mindre dødt. Og endelig vokser råderummet nærmest dag for dag med stadig flere fantasillioner at gøre godt med.
Uligheden er vokset i perioden, men det er et angrebspunkt for venstrefløjen. De borgerlige har svært ved at finde et emne, der kræver flere investeringer, når man samtidig ønsker skattelettelser. Så heller ikke her er de oplagte punkter at sætte kniven ind – der er mere eller mindre råd til det hele. Det fører naturligt fokus over på værdipolitikken, og det vil først og fremmest sige indvandrings- og integrationspolitikken.
Kan S og V følge med?
Med deres forslag om at afskaffe Statsborgerskabskonventionen åbner de fire borgerlige partier en ny flanke i debatten om indvandring. Både Socialdemokratiet og Venstre har hidtil sagt, at konventionerne ”skal udfordres til det yderste”, men de vil ikke gå så langt som at sige, at Danmark skal træde ud af visse konventioner – eller dele af dem. Det er svært at gøre som seriøst, regeringsbærende parti, fordi det umiddelbart vil anbringe Danmark uden for det gode selskab sammen med partier og lande, vi normalt ikke ønsker at ses sammen med.
Den slags fine følelser har Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne ikke. Også Henrik Dahl, Liberal Alliances medlem af EU-Parlamentet, har længe kun haft hånsord tilovers for de internationale konventioner. Det nye er, at hans parti nu entydigt stiller sig bag ham – og ikke mindst at De Konservative følger trop.
Kan man have disse holdninger, hvis man skal stå som et troværdigt, klassisk liberalt parti, der har fået menneskerettighederne ind som en del af modermælken?
Statsborgerskabskonventionen er en ”lille” konvention, som halvdelen af EU-landene ikke har underskrevet. Det gælder Belgien, Frankrig, Storbritannien, Irland, Italien, Spanien, Grækenland, Cypern, Malta, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien og Kroatien. Den spiller ikke nogen stor rolle i hverdagens jura, og netop derfor er den et genialt brækjern for de fire borgerlige partier: Det gør det legitimt og ikke særlig farligt at diskutere muligheden af at træde ud af internationale konventioner.
Og det er den vej, vindene blæser i Europa – stærkt opmuntret af højrefløjen i USA. Det uløste problem med illegal indvandring og en strøm af asylansøgere fortsætter år efter år, og selv om tallene de seneste par år har været forholdsvis lave, ændrer det ikke på følelsen hos en stadig større del af befolkningen om, at politikerne er handlingslammede.
Det er svært at se, at der er nogen anden måde at løse problemet på end at tage det smertefulde opgør med konventionerne, hvis de højrepopulistiske partier ikke skal sejre i løbet af de næste få år.
Men hvem vil gå forrest?
Ud i dag – ind igen i morgen
Det store dyr i åbenbaringen er EMRK – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – og ikke mindst EMD – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Sidstnævnte beskyldes for at være ”aktivistisk”, det vil sige at fortolke EMRK’s paragraffer på en måde, hvor man hele tiden udvider det område, som konventionen dækker. Fx er der for ikke så længe siden faldet en dom, der gør klimapolitik – herunder ikke mindst følgerne af ikke at handle – til noget, der er en del af konventionens område. Selv om klima ikke nævnes med et ord i konventionen.
Men begge partier skeler nervøst til det, der sker i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og flere andre lande
Ikke mindst er der faldet en lang række domme, som frustrerer udlændinge-strammerne, fordi de i praksis har gjort det næste umuligt at udvise kriminelle asylansøgere, hvis de har familie, herunder ikke mindst børn, i det land, de har søgt asyl i. Det skal laves om, mener de fire borgerlige partier.
De henviser til juraprofessor Mads Bryde Andersen, der har argumenteret overbevisende for, at det er muligt at træde ud af konventionen i dag, for så at træde ind i den igen i morgen – bortset fra nogle få paragraffer, som man tager forbehold for. Flere lande tog således forbehold over for enkelte paragraffer, da de i sin tid tiltrådte EMRK, fastslår Mads Bryde Andersen.
Andre tvivler på, at det er så let, men det er hele den debat, de fire borgerlige partier vil have højt på dagsordenen ved det kommende valg.
Hemmeligt netværk
I fredagens udgave af Weekendavisen afslørede avisens to politiske reportere, at emnet længe har været diskuteret i et tværpolitisk netværk med deltagelse af bl.a. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og socialdemokraten Frederik Vad. Også SF har tilsyneladende været med til mindst et møde. Og blandt andet har Mads Bryde Andersen været inviteret til at fortælle om mulighederne for at træde ud og så træde ind igen.
Frederik Vad deltager selvfølgelig ikke i det netværk uden at have fået et OK fra højeste sted. Det spændende er nu, hvordan Socialdemokratiet vil reagere, når debatten for alvor kommer op i gear. Tør man være det første europæiske socialdemokrati, der åbent udfordrer konventionerne? Det vil gøre et samarbejde med Enhedslisten, De Radikale og Alternativet endnu sværere, end det er i forvejen, og det vil give partiet en paria-status i forhold til fx de svenske og tyske socialdemokrater.
Samme dilemma vil Venstre stå i. Hvis man for alvor går ned ad den vej, hvorfor var det så nødvendigt at bryde med Inger Støjberg, og kan man have disse holdninger, hvis man skal stå som et troværdigt, klassisk liberalt parti, der har fået menneskerettighederne ind som en del af modermælken?
Men begge partier skeler nervøst til det, der sker i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og flere andre lande, og gyser ved tanken om, hvad der sker, hvis man ikke går ind i debatten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og