”Negerpige med abe”

af i Afrika/Danmark/Featured/Kultur/Quick POV

Rundt om på danske museer og herregårde findes der snesevis og atter snesevis af malerier, der viser personer af afrikansk oprindelse, som kom til Danmark i den sidste halvdel af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Dengang en sort person endnu blev kaldt en mohr. Dengang det endnu var på højeste mode ved hoffet og hos adelen at have sådanne eksotiske personer gående rundt – som statussymboler.

Min interesse for sorte menneskers historie i Danmark har gennem årene bragt mig på sporet af mange af disse malerier – en del findes på Statens Museum for Kunst i København, endnu flere på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Af alle disse malerier, er det, jeg finder det mest sigende – og rørende – det, der hedder ”Negerpige med abe”. Det er i hvert fald, hvad Rosenborg Slot, hvor maleriet har hjemme, kalder det. Et oliemaleri, 98 x 78,5 cm, malt cirka 1690 af Jan Jebsen, som havde været hofmaler for den nyligt afdøde enkedronning Sophie Amalie.

Negerpige med abe_0001
Hvad tænkte den lille pige, som hun stod dér?

Maleriet viser en lille afrikansk pige i hvid silkekjole med kostbare perlekæder om hals og håndled og en blomsterkrans i håret. Hun står side om side med en næsten lige så høj, opretstående marekat iført rødt liberi.

Den dissekerede chimpanse

Hvad har denne lille pige tænkt? Bragt til Danmark for at tilfredsstille moden ved de europæiske hoffer om at have eksotiske afrikanere ved hånden. Og nu opstillet af hofmaleren sammen med en marekat for at bidrage til forestillingen om, at afrikanere rangerede et sted mellem mennesker og aber.

Dette var slutningen af 1600-tallet. Verden ekspanderede. Nye folkeslag og dyrearter introduceredes for europæerne. Som blev stadig mere forhippede på at klassificere disse videnskabeligt. Og rangordne mennesker – ligesom dyrene – i forskellige racer.

Man skal tænke på, at det blot var få år senere – i 1699 – at Edward Tyson, læge og anatom ved Det Kongelige Videnskabelige Selskab i London, dissekerede en chimpanse, som han fejlagtigt troede var en afrikaner. Nærmere bestemt en ”pygmæ”. Forbløffet over de menneskelige lighedspunkter hos denne skabning, gjorde Tyson sig til talsmand for, at denne ”pygmæ” var ledet mellem dyr og menneske.

De jødiske købmænd i Glückstadt

Vi ved ikke, hvad den lille sorte pige på Jan Jebsens maleri hed. Men af enkedronning Sophie Amalies spisekammerregnskaber kan man få et fingerpeg om, hvordan hun blev behandlet. Mohrer, tyrkere, dværge og andre eksotiske og kuriøse eksistenser ved hoffet, nævnes i flæng i regnskaberne sammen med enkedronningens papegøjer og marekatte.

Vi ved heller ikke, hvordan den lille sorte pige havnede ved det danske hof. Men et kvalificeret bud er, at hun tilflød hoffet gennem pengestærke jødiske købmænd i Glückstadt ved Hamborg. Den jødiske koloni her havde op igennem 1600-tallet særdeles gode forbindelser til det danske hof. Ligesom de finansierede skibsekspeditioner til både Guldkysten i Afrika og De Dansk Vestindiske Øer.

Sort staffage

Mange af de mohrer, der fra og med anden halvdel af 1600-tallet begyndte at dukke op ved det danske hof, blev leveret af disse jødiske købmænd. Det var unge afrikanske mænd og kvinder – ofte bare børn – som ikke mindst skulle bruges i hoffets malerier. Som pyntegenstande typisk stående ærbødigt bag maleriets hovedmotiv, den kongelige person. Alt sammen for at vise, at de kongelige var verdensmennesker, der skam havde berøring ud til den store nye verden.

I Danmark var det den indvandrede hollandske maler Karel van Mander III, der gjorde denne type malerier populære. Først og fremmest med den afbildede afrikaner som biperson. Derfor er Jan Jebsens maleri af den sorte pige og marekatten interessant. Det er et af de yderst sjældne danske malerier fra denne tidsperiode med en afrikaner som hovedperson. Originaltitlen har afgjort ikke været ”Negerpige med abe”. I 1690’ernes Danmark kaldte man afrikanere for mohrer eller morianere. Det vigtigste her er nu også selve motivet. Hvad det kan lære betragteren i dag om tidligere tiders syn på afrikanere. Hvad det kan lære betragteren i dag om oprindelsen af de raceteorier, der skulle føre så meget ondt med sig.

Billede: “Negerpige med abe” af Jan Jebsen, ca. 1690, Kongernes Samling (Rosenborg Slot).

Syntes du om min artikel? Så kan du donere et beløb til mig på MobilePay: 2083 9096

Philip Sampson, født 1959 på Frederiksberg, er uddannet journalist. Han har arbejdet på Politiken, DR og Ritzau. På sidstnævnte virkede han på bureauets udlandsredaktion fra 1988 til 2011. Philip er opvokset i London som søn af en ghanesisk far og en dansk mor. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med racisme og højreekstremisme, bl.a. i samarbejde med antiracistiske organisationer som Expo i Stockholm og Searchlight (i dag Hope not Hate) i London. På baggrund af sin mangeårige tilknytning til den københavnske motorcykelverden, har han gennem årene kunnet levere ganske præcise analyser af konflikterne i bikermiljøerne både i ind- og udland. Philip er i dag selv medlem af Harley-Davidson Club Herlev. Journalistisk set er Philip Sampson graver af natur. Denne interesse bruger han i dag især på historisk research.
Kan du lide Pov.International så bliv abonnent for eksempelvis 25 kr. om måneden. Kan du lide denne artikel, kan du også vælge at donere et beløb efter eget valg til forfatteren. Philip Sampsons MobilePay er: 2083 9096.

Seneste artikler om Afrika