Vi interesserer os for nyheder men vil ikke betale

af i Danmark/Medier

DAGENS POV // MEDIER –  Hvad er en nyhed egentlig – og er det vigtigt at følge med i nyhedsstrømmen? Det har chefforsker ved DMJX, Jakob Linaa Jensen været med til at udarbejde et forskningsprojekt om, og svarene er både opmuntrende og bekymrende. På den ene side er mange borgere optaget af nyheder i både indland og udland og tilliden til især public service medier er høj. På den anden side foretrækker mange “lette nyheder”, som ofte blandes sammen med personlige holdninger på sociale medier, mens den mere komplekse nyhedsdækning opleves som besværligt pligtstof. Mediebrugerne er også skarpt opdelt i dem, der følger godt med og dem, der føler sig hægtet af. Eksistensen af “filterbobler”, hvor man kun ser nyheder fra kilder, man er enige i, er derimod overdrevet – de fleste danskere diskuterer faktisk med mennesker, de er uenige med, fortæller han.

Nyheder er ikke et nyt fænomen.

Mennesker har til alle tider været interesseret i at vide og forstå, hvad der skete omkring dem. Med massemediernes indtog fra 1800-tallet og frem blev nyhedsformidlingen standardiseret og industrialiseret. At man nu ikke kun skulle vide noget om det, der skete tæt på en selv, blev et grundvilkår.

Det er sværere for folk at huske, om de oprindeligt læste en nyhed på Facebook, på mediets egen hjemmeside, i avisen eller på tv. Platformene flyder sammen, men medieidentiteten består

Og i dag giver netteknologien rum til blogs, Facebook, Twitter, Snapchat og YouTube med flere, der er platforme, som giver helt nye betingelser for ’sidste nyt’. Vi forbruger nyheder på nye måder og gennem nye platforme, og der er helt andre betingelser for at producere, dele og forbruge i den moderne digitale nyhedsstrøm.

I et forskningsprojekt for Slots- og Kulturstyrelsen, som jeg har stået i spidsen for, er vi gået nærmere ind i disse problemstillinger og set på ‘Forskellige befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af, hvad nyheder og aktualitetsstof er og betydningen heraf i en samfundsmæssig kontekst’.

Rapporten, som blandt andet bygger på interviews og spørgeskemaer, undersøger, hvad nyheder og aktualitet betyder i borgernes hverdag, og hvad de forstår ved nyheder og aktualitet, og hvilke konsekvenser de har.

Man har ”pligt til at følge med”

Der er både positive og negative historier at finde i rapporten.

På den positive side tæller, at et stort flertal af danskerne er interesserede i politik og samfundsforhold og mener, man har en ”pligt til at følge med”. Nogle nævner det som en samfunds- og borgerpligt, andre vil gerne holde trit med venner og bekendte. Forældre oplever, at de har en pligt til at følge med af hensyn til deres børns fremtid, for ellers “sker der pludselig et eller andet vildt, uden man ved det”.

De store public service-medier spiller stadig en vigtig rolle. DR og TV2 fylder meget, og de fleste har tillid til det, de læser ser og hører her

Der er også en betydelig interesse for international politik og udviklingen i andre lande end Danmark. Denne tendens er mest udtalt hos de yngste, mens ældre i større omfang er lokalt orienterede. Det er i særlig grad klimadebatten og de til tider besynderlige udmeldinger hos den amerikanske præsident Donald Trump, der vækker interessen hos de yngste.

Endelig spiller de store public service-medier stadig en vigtig rolle. DR og TV2 fylder meget, og de fleste har tillid til det, de læser ser og hører her. Det er straks sværere for folk at huske, om de oprindeligt læste en nyhed på Facebook, på mediets egen hjemmeside, i avisen eller på tv. Platformene flyder sammen, men medieidentiteten består.

Mobilen er central

Interviewundersøgelsen viser også, at mobiltelefonen spiller en central rolle i forholdet til nyheder.

Man tjekker, når man er på farten eller har ledige stunder og lige skal tjekke, om ‘der er sket noget’. På telefonen kommer nyhederne i et flow, blandt andet formidlet af de sociale medier. Facebook er den altdominerende platform i Danmark og bruges af mange som en decideret filtermekanisme til at sortere i og forholde sig til nyhederne.

Dette fører igen til, at ens nyhedsflow og orientering bliver bestemt af de personlige relationer og netværk. Det giver næring til myten om ”filterbobler”, men de er netop først og fremmest en myte, der er blevet afvist i adskillige nye, internationale forskningsprojekter fra USA over Danmark til Australien. Vi taler faktisk med mennesker, vi er uenige med.

Mediebrugen befinder sig i et kontinuum mellem det, der opfattes som ‘vigtigt’, og det, der anses som ‘hjernedødt’, og at ‘det hjernedøde’ glider gnidningsfrit ind i hverdagen, mens ‘det vigtige’ ofte forbindes med et element af anstrengelse og selvdisciplinering.

Et grundlæggende mønster er, at mediebrugen enten tager form af et baggrundstapet, hvor der bladres igennem netsider og sociale medier på telefonen, mens den fokuserede, aktive mediebrug, hvor brugeren tager stilling til medieindholdet, er noget, den enkelte skal ’sætte sig ned’ og gøre, hvilket gennemgående forbindes med anstrengelse og en hel del logistisk besvær.

Det vigtige og det hjernedøde

Og nu til mere af det negative.

Selvom flertallet mener, det er vigtigt at følge med, betyder det ikke, at de rent faktisk også gør det. I et travlt hverdagsliv kniber det ofte med tiden, og når tiden endelig er der, er det ikke sikkert, vi bruger den på det, vi opfatter som vigtigt.

Vores analyse viser, at mediebrugen befinder sig i et kontinuum mellem det, der opfattes som ‘vigtigt’, og det, der anses som ‘hjernedødt’, og at ‘det hjernedøde’ glider gnidningsfrit ind i hverdagen, mens ‘det vigtige’ ofte forbindes med et element af anstrengelse og selvdisciplinering.

Vi scroller per refleks gennem vores Facebook-feed, når vi sidder med telefonen i bussen, i badeværelset, i sengen eller skvatter passive sammen om aftenen foran en skærm som en del af vores rutine.

Journalistisk indhold og billeder fra venners ferier kan ikke længere klart skelnes fra hinanden. Snarere er der tale om en mediestrøm, hvor meget forskelligartet information – det private, det politiske, det forbrugsorienterede, det publicistiske – hvirvles sammen

Det traditionelle nyhedsbegreb er i befolkningen blevet udvidet med ’det nære’, og det betyder, at journalistisk indhold og billeder fra venners ferier ikke længere klart kan skelnes fra hinanden. Snarere er der tale om en mediestrøm, hvor meget forskelligartet information – det private, det politiske, det forbrugsorienterede, det publicistiske – hvirvles sammen.

Medierne glider ind i de tomrum i løbet af dagen, hvor der er plads – i bilen på vej på arbejdet, på toilettet med telefonen, om aftenen foran tv-skærmen – men forbindes ofte med ’stress’ og ’tomme kalorier’, mens de aktive, meningsfulde forhold til medierne er sjældne og opleves som noget, der ofte kræver anstrengelse og selvdisciplinering.

Aviserne er populære hos abonnenterne, men disse er fortrinsvis ældre læsere. De unge vil ikke betale. Foto: PxHere.

Befolkningen er delt med hensyn til at følge nyhederne

I rapporten konkluderer vi, at befolkningens reaktioner opdeler sig i to hovedmønstre:

Det ene mønster er de mediekompetente og tillidsfulde, der føler, at de har overblikket eller i al fald har bevidste strategier til at navigere i strømmen af nyheds- og aktualitetsstof.

Det andet hovedmønster er dem, der oplever nyhedsstrømmen som så overvældende, at de prøver at skærme sig fra den på forskellig vis. Det kan fx være gennem siloer af særinteresser, som man kravler ned i og forbliver i, så alt, der ikke er golf, aktiehandel eller YouTube-tutorials, suser umærkeligt forbi. Den daglige nyhedsdækning er noget, mange enten ikke ’orker’ eller har tid til.

Endvidere er det slående, at de færreste har lyst til at betale for nyheder.

De unge har en lav betalingsvillighed, da de gennem digitale tjenester har været vænnet til, at nyheder er ”gratis”. Dette er paradoksalt, da den samme gruppe gladelig spenderer hundredevis af kroner hver måned på streamingtjenester. Der ligger en stor udfordring i at vænne de unge til, at kvalitetsnyheder og – journalistik koster.

Dem, der holder avis, er meget glade for den, men de er gennemsnitligt oppe i årene.

De unge har en lav betalingsvillighed, da de gennem digitale tjenester har været vænnet til, at nyheder er ”gratis”. Dette er paradoksalt, da den samme gruppe gladelig spenderer hundredevis af kroner hver måned på streamingtjenester. Der ligger en stor udfordring i at vænne de unge til, at kvalitetsnyheder og – journalistik koster.


Topillustration: PxHere.

Jakob Linaa Jensen (ph.d.) er forskningschef i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har også i en årrække været lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, hvor han fortsat er tilknyttet Center for Internetforskning. Han er hyppigt i medierne og er en efterspurgt foredragsholder inden for emner som sociale medier samt politisk og organisatorisk kommunikation. Han har desuden rådgivet virksomheder og organisationer om anvendelsen af sociale medier og internettet i det hele taget. Hans forskningsinteresser omfatter politiske og sociale anvendelser af nye medier med særligt fokus på sociale medier samt udvikling af metoder til analyse af online data. Han interesserer sig også for politisk kommunikation, nyheder og nettets betydning for menneskelige relationer. Privat elsker han at rejse, er bestyrelsesmedlem i De Berejstes Klub, har været i 107 lande på syv kontinenter og blogger om rejser blandt andet på linaa.net

Seneste artikler om Danmark