Nedtælling til Europa-Parlamentsvalget: Længe leve EU-republikken

af i EU/Politik & Samfund

EP-VALG 2019 // INTERVIEW – Den store mangel ved Den Europæiske Union er fraværet af de basale borgerrettigheder, der for alvor stiller europæerne lige. For EU skal ikke kun hvile på det indre marked, men også give EU-borgerne reel demokratisk medindflydelse på Europas retning. Sådan lyder analysen fra den tyske politikforsker og forfatter Ulrike Guérot. Hun mener, at det eneste svar på Europas mange kriser er at omdanne EU til en egentlig fælles republik.

”Vi har et indre marked, men vi har ikke nogen politisk krop. Derfor mangler vi også den følelsesmæssige dimension omkring Europa, når man ser det fra borgernes synspunkt. Vi skal have et rigtigt demokrati inden for rammerne af EU. Det mangler vi i dag”, siger politikforsker og forfatter Ulrike Guérot i Berlin.

Ulrike Guérot fik for alvor fik sine tanker om EU’s fremtid på gled, da finans- og flygtningekrisen truede med at splitte Europa i flere dele. En bevægelse, som de politiske yderfløje nyder godt af, og som kan give de europæiske midterpartier et nederlag ved Europa-Parlamentsvalget d. 26. maj.

Ovenpå Europas kriseårti, hvor euroreformer lader vente på sig og hvor den fælles flygtningepolitik er så betændt, at en enighed ser umulig ud, har Ulrike Guérot lavet sin analyse af, hvilken kroniske betændelse EU lider af.

Siden Platon, Aristoteles, Cicero, Kant og Rousseau er republikken den bærende politiske enhed, hvor folk slutter sig sammen, hvis de deler et politisk projekt”

Hun mener, at det falder tilbage på det europæiske demokrati, der ikke er grundfæstet nok, og at EU-samarbejdet derfor slet ikke udfoldes i dybden og bredden. Især efter eurokrisen, der truede med at flå EU fra hinanden, fik hun en grundlæggende tvivl omkring den hidtidige EU-pragmatisme, som den tyske kansler Angela Merkel står for. Hun skrev intet mindre end en vision om et nyt Europa. Hendes opskrift på et rigtigt europæisk demokrati kan med hendes egne ord siges ret kort:

”Lad os sige vi har 50 europæiske regioner, så vælger vi to senatorer fra hver region, og sender de 100 til Bruxelles, ligesom de gør i USA. Samtidig laver vi et europæisk repræsentanternes hus – en person har en stemme. Den europæiske præsident vælger vi direkte. Og så har vi en europæisk Republik«, lyder det fra den tyske politikforsker, der taler hurtigt, intenst og passioneret om det Europa, som hun har forsket i, siden hun i starten af 1990’erne, i årene efter Berlinmurens fald og den tyske genforening, arbejdede for først den tyske regering og siden EU-Kommissionerne under EU-Kommissionsformand Jaques Delors (1985-1994).

Langt senere grundlagde hun tænketanken European Democracy Lab i Berlin og i 2017 kom hendes bog Warum Europa eine Republik werden muss: Eine politische Utopie. Eller på dansk: Hvorfor Europa bør være en Republik. En politisk utopi. (der dog ikke er udkommet på dansk)

”Vi har i dag et Europaparlament uden retten til at foreslå love”

Siden har Ulrike Guérot, der også er politikprofessor på Donau-Universität i den østrigske by Krems, 75 km vest for Wien, turneret rundt i Tyskland og resten af Europa med sine ideer. Helt bevidst om, at hun agerer som modpol til den nationalistiske bølge i Europa.

”Vi har med Maastricht-traktaten fra 1992 delt staten og valutaen op. Siden har det indre marked været underlagt EU, mens skatter, social- og velfærdspolitik ligger hos den enkelte stat. Og det passer bare ikke sammen”, mener hun.

Ifølge Ulrike Guérot skal staten og markedet hænge sammen i den europæiske ramme. Svaret er ikke mindre EU, men mere.

”Det er jo også kritikken fra populisterne, som siger, at de vil have staten og markedet til at hænge sammen. Dog udelukkende i en national ramme”, siger Ulrike Guérot, der anfægter det nuværende EU-systems legitimitet ud fra den praksis, der foregår i dag.

Jeg ved godt, at tyskerne helst vil fortrænge det, men Tyskland var den onde, da eurokrisen foldede sig ud. Mens vi var de gode under flygtningekrisen, hvor vi tog flere flygtninge end de fleste lande”

”Vi har i dag et Europaparlament uden retten til at foreslå love. Vi har en EU-Kommission, der kan uddele bøder, selv om det normalt ville være op til domstolene at gøre noget sådant. Vi har også et Europæisk Ministerråd, der kan træffe beslutninger, uden at det er nærmere beskrevet, hvordan de gør det. Men alt dette har vi besluttet med traktaterne fra Maastricht og Lissabon. Og selv om alt er vedtaget og legalt – er spørgsmålet – er det legitimt?”

Ifølge Ulrike Guérot, har EU i dag mistet sin naturlige autoritet, fordi EU’s rolle som vækstmotor og dermed garant for større velstand for den enkelte er faldet fra hinanden. Denne fortælling findes efter finanskrisens hærgen ikke længere. Derfor begynder europæerne at spørge mere ind til den måde, EU er struktureret på.

Udfordringerne skal løses

Ifølge Ulrike Guérot skal Den Europæiske Republik løse en del udfordringer på samme tid. Især det faktum, at de europæiske borgere i dag ikke har lige rettigheder.

“I dag har vi fire friheder inden for EU: fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, kapital og varer. Men den juridiske lighed er kun udbredt til tjenesteydelser, kapital og varer, men ikke for personer. Det vil sige, at rengøringsydelsen, banklånet eller agurken har fået tildelt juridiske rettigheder, men i sidste ende har borgerne selv ikke lighed for den europæiske lov”.

Og denne modsætning skal løses, for at europæerne igen kan tro på Europa, mener Ulrike Guérot.

“Det må jo være borgerne selv, der bør være det primære mål, når man skaber juridisk lighed. Det er især det, som vi skal vi lave om på med Den Europæiske Republik, hvor også et dansk kongehus naturligvis skal have sin særlige plads”, siger hun med et glimt i øjet.

Det betyder, at alle vi europæere, os 510 millioner mennesker, skal have samme valgret, samme skatter og samme adgang til sociale goder. Jeg er klar over, at det vil tage sin tid, men det er muligt”

At skabe en ægte og demokratisk europæisk republik med lige rettigheder for alle europæere mener Ulrike Guérot falder i tråd med den opfattelse af demokrati, der siden antikken har præget Europa.

“Siden Platon, Aristoteles, Cicero, Kant og Rousseau er republikken den bærende politiske enhed, hvor folk slutter sig sammen, hvis de deler et politisk projekt.”

Hun peger på Ciceros definition af republikken, hvor det handler om at slutte sig sammen under den samme retsopfattelse. Uanset etnicitet, herkomst og sprog.

“Sådan er det jo også i mange europæiske lande, hvor der findes folk med forskellige sprog, etnicitet og så videre. I republikken er der fokus på borgeren, og ingen bliver smidt ud. Man har lige rettigheder”, siger Ulrike  Guérot.

“Og det betyder, at alle vi europæere, os 510 millioner mennesker, skal have samme valgret, samme skatter og samme adgang til sociale goder. Jeg er klar over, at det vil tage sin tid, men det er muligt.”

 Den tyske blindhed

Ulrike Guérot vil med sin utopi også stikke til tyskernes fortælling om, hvad der skete under finanskrisen.

“Jeg ved godt, at tyskerne helst vil fortrænge det, men Tyskland var den onde, da eurokrisen foldede sig ud. Mens vi var de gode under flygtningekrisen, hvor vi tog flere flygtninge end de fleste lande. Især opfattelsen af hvad der egentlig skete under finanskrisen”, provokerer Ulrike Guérot.

Hun peger på, at under eurokrisen tjente Tyskland enorme summer på samtidig at være landet uden en krise. Fordi Tyskland i årevis ikke har betalt renter for at låne penge, idet penge strømmede til landet, uden at långiverne ville have renter. Fordi det var Tyskland. Alene i 2013 til 2015 tjente Tyskland som land 80 mia. euro. Der har været medvirkende til, at den tyske stat i dag har solide overskud.

“Samtidig med det, var følelsen i Tyskland, at det er os, der betaler for de andre. Denne enorme kløft mellem selvopfattelsen og blikket udefra, viser os, hvad det er for en krise vi har omkring EU som fællesskab. Når vi har så forskellige fortællinger, har vi et problem”, siger Ulrike Guérot, der også peger på, at europæerne i dag ikke kan være sikre på, at en fælles europæisk politik også bliver omsat.

“For tiden ved vi ikke, hvem der træffer beslutningerne i EU, og om vi skal holde os til de regler, som faktisk bliver besluttet. Når EU-lande som Ungarn gør, hvad de vil på asylområdet, så er det fordi vi ikke har et sæt retsligt bindende standarder. Og fordi vi ikke kan sanktionere de enkelte lande. Det er i essensen et kæmpe problem for EU”, siger den tyske forfatter.

På den ene side gør vi oprør mod Europa, men alligevel synes mange, at Europa som grundidé og værdifællesskab er enestående”

At give nationalstaterne en langt stærkere europæisk ramme, kunne lyde som det værste mareridt for Storbritanniens Ukip-parti eller for den sags skyld ethvert populistisk højrefløjsparti i Europa, der sværger til nationalstaten, eller ditto venstrefløjspartier, der ideelt ønsker sig international solidaritet, men helst på nationale præmisser. Er denne idé overhovedet umagen værd – og vil det ikke i virkeligheden være en gave til populisterne, spørger jeg den tyske forfatter? Hun svarer med et modspørgsmål:

“Hvad er en nation egentlig? Må jeg henvise til en undersøgelse fra juni 2018, hvor kun 7 procent af tyskerne angiver nationen, som dér hvor de knytter deres hjemlige følelser til. Resten, 93 procent, siger, at det er deres by, deres region, familien, vennerne, kirken. Så hvorfor taler vi så meget om nationen?

Stat og nation knyttes ofte sammen. Staten er den ramme, der skaber en nation. Så hvad er en stat egentlig?” spørger Ulrike Guérot og svarer selv.

“En stat består egentlig af tre elementer – ifølge statsretslæren som Georg Jellinek har formuleret er det et territorie, en valuta, og en statsmagt. Vi har allerede en valuta. Og så har vi et par udeståender omkring Europas territorium. Det bliver der forhandlet om nu med Brexit og de mulige nye EU-lande. Men i det store hele ved vi, hvem vi er og hvad vi råder over. Så nu hvor vi har valutaen og territoriet på plads mangler vi selve spørgsmålet om indretningen af magten.”

Og magten, den har det med at skiftet hænder. For ved det kommende Europaparlamentsvalg er risikoen, at populisterne får mulighed for indefra at minimere EU og i praksis lægge hendes vision i graven. Ulrike Guérot peger på et paradoks, der er står meget tydeligt frem i disse år.

“På den ene side gør vi oprør mod Europa, men alligevel synes mange, at Europa som grundidé og værdifællesskab er enestående. Især ud fra, at det er det, man som europæere føler sig knyttet til. Hvordan hænger det så sammen? Den italienske filosof og politiker Antonio Gramsci skrev i 1920’erne at:

”Den gamle verden dør, men den nye verden er endnu ikke ankommet. Og den samme tilstand befinder EU sig i”, siger Ulrike Guérot.


Foto: Flickr. 

Lasse Soll Sunde er freelancekorrespondent med base i København og Berlin.

Han skriver primært og holder foredrag om Tyskland og europæisk politik. Se mere på www.lassesollsunde.dk

Hør mere om Europa-politikken i podcastserierne www.tagpaulsenpaaeuropa.dk og www.diteuropa.dk

Seneste artikler om EU