FRANKRIG // ANALYSE – “Det franske demokrati tabte valget i søndags. Alligevel er nogle af de gamle partier ikke helt utilfredse. Macron nærmest udslettede dem, da han blev valgt. Men ved regionalvalgene lignede resultaterne sig selv. De konservative Les Républicains er førende i flere regioner. Og selv socialisterne, der næsten ikke findes mere på nationalt plan, kunne høste relativt gode stemmetal. Franske medier og iagttagere klør sig i håret og prøver at finde forklaringen på valgfiaskoen”, skriver Dan Tschernja, som udlægger situationen, der ikke tyder lovende for det kommende præsidentvalg.
”Vi vil straffe politikerne ved ikke at stemme denne gang”, sagde nogle af vore franske venner for nogen tid siden. Veluddannede, kloge mennesker – gymnasielærere. Min kone og jeg forsøgte os med en dansk argumentation om, at de selv ville blive straffet, hvis de undlod at stemme.
Det var forgæves, men udsagnet er desværre typisk for forholdet mellem politikere og borgere i Frankrig.
Valget af Macron for fire år siden var et fravalg af Le Pen mere end en tillidserklæring til ham
Ved sidste regionalvalg i 2015 afholdt 50% af vælgerne sig fra at stemme. Ved første runde af regionalvalgene forrige weekend ”straffede” 66% af vælgerne politikerne ved at blive hjemme. Det er den laveste valgdeltagelse nogensinde ved et fransk valg.
Da Macron blev valgt som præsident for fire år siden holdt 25,4% af vælgerne sig væk. Af de afgivne stemmer var ca. 12% af stemmesedlerne – 4 millioner – enten blanke eller ugyldige. Det var en rekord dengang.
Macron fik 66,10% af de afgivne stemmer – hans modkandidat Marine Le Pen, der var leder af det parti, som dengang kaldte sig Front National, og som nu har taget navneforandring til Rassemblement National (National Samling), fik 33,9% af de afgivne stemmer. Valget af Macron var dengang et fravalg af hende mere end en tillidserklæring til ham.
Ved første runde af regionalvalget forleden fik Macrons parti – La République en Marche – alt i alt 10% af de afgivne stemmer. Marine Le Pens parti fik 19%. Ved forrige regionsvalg fik det 27%.
Det gamle højre vinder frem – ikke Le Pen
Meningsmålingerne havde spået, at hun ville vinde flertallet i seks af Frankrigs tretten regioner. Det skete ikke. Hun er tæt på at være førende i PACA – regionen med byer som Marseille og Nice. Men ellers er det til alles forundring de gamle franske højrepartier, der fører i valgene.
I Frankrig er der tradition for at samle en ”republikansk front” mod Le Pens parti. Det betyder, at partier fra det klassiske venstre og højre sammen peger på en kandidat eller en liste, så der skabes flertal mod Rassemblement National.
Front National blev stiftet i 1972 – grundlæggerne var en nyfascistisk bevægelse, der kalder sig ”Ordre Nouveau”, den nye orden. Partiet appellerede til krigstidens fascister og nazister og var stærkt inspirerede af italienernes nyfascistiske ”Movimento Sociale Italiano”, der var grundlagt af gamle Mussolinitilhængere
Partiet er gammel vin med ny etiket. Front National blev stiftet i 1972 – grundlæggerne var en nyfascistisk bevægelse, der kalder sig ”Ordre Nouveau”, den nye orden. Partiet appellerede til krigstidens fascister og nazister og var stærkt inspirerede af italienernes nyfascistiske ”Movimento Sociale Italiano”, der var grundlagt af gamle Mussolinitilhængere. Deres logo er derfor det samme som de italienske forbilleders.
Partiet med det nye navn lader, som om de har vasket fortidens skidt af sig, hvad der har givet dem en vis succes især blandt yngre vælgere, der ikke har noget personligt forhold til 30ernes og 40ernes fascisme og nazisme.
Sammen med andre ekstreme højrepartier og politikere kan de nu, fortæller Daniel Cohen i det nyeste nummer af ugemagasinet L’Obs, ifølge meningsmålingsinstituttet Ifop mønstre 37% af befolkningen i første valgomgang af næste års præsidentvalg. Han sætter derfor spørgsmålstegn ved, om Macron i den situation overhovedet vil kunne blive kandidat i anden runde, hvor kun de to, der får flest stemmer i første omgang, konkurrerer med hinanden.
Frankrigs demokrati under lup
Det franske demokrati tabte valget i søndags. Alligevel er nogle af de gamle partier ikke helt utilfredse. Macron nærmest udslettede dem, da han blev valgt. Men ved regionalvalgene lignede resultaterne sig selv. De konservative Les Républicains er førende i flere regioner. Og selv socialisterne, der næsten ikke findes mere på nationalt plan, kunne høste relativt gode stemmetal.
Franske medier og iagttagere klør sig i håret og prøver at finde forklaringen på valgfiaskoen forleden. Nogle mener, det har noget med, at man pga. Covid-19-pandemien udsatte valget, som skulle have fundet sted i marts, til juni, hvad der vanskeliggjorde valgkampen. Der har indtil for nylig været begrænsninger på franskmændenes udfoldelsesmuligheder med bl.a. strenge udgangsforbud fra tidlig aften til tidlig morgen.
Andre tillægger det en betydning, at vælgerne er tættere på deres regionspolitikere end på Nationalforsamlingens og Senatets politikere. De kender dem simpelthen bedre.
Præsident Macron og hans folk er ikke i godt humør over, at hans parti ikke efter fire års forløb er blevet rodfæstet i landet. Der tales om, at han vil gennemføre en regeringsændring, som skal give indtrykket af ny energi
Den forklaring er lidt besynderlig – for seks år siden gennemførtes en meget omfattende reform af regionerne og flere blev lagt sammen. 22 regioner blev til 13. Nogle franske regioner er befolkningsmæssigt og i areal større end Danmark. Så det er så som så med nærheden. Til gengæld har regionerne en ikke ubetydelig magt.
De er ansvarlige for drift af den offentlige transport, folkeskoler og gymnasier, faglige uddannelser, økonomisk udvikling, sport og kultur, sundhed og administration af EU-midler til landbruget. Plejen af regionale sprog (bretonsk, alsacisk og occitansk) er også deres domæne. Det er derfor ikke ligegyldigt, af hvem eller hvordan de ledes.
På søndag fortsætter valget. Der er indgået nye alliancer på kryds og tværs af fløjene og skabt republikanske fronter, der skal forsøge at holde Le Pens parti fra magt og indflydelse. Der appelleres fra alle sider indtrængende til befolkningen om at stemme. Marine Le Pen, der troede på en let sejr i første runde, var på valgaftenen nærmest desperat af skuffelse i sin henvendelse til vælgerne på tv.
Præsident Macron og hans folk er ikke i godt humør over, at hans parti ikke efter fire års forløb er blevet rodfæstet i landet. Der tales om, at han vil gennemføre en regeringsændring, som skal give indtrykket af ny energi.
Krisen betyder også, at tilliden til autoriteterne vakler
Udlandet – bl.a. mange danskere – synes godt om den unge franske præsident. Franskmændene deler til trods for, at der er fremgang i den økonomiske vækst. og mange af hans reformer faktisk virker positivt, ikke vores begejstring.
De gule vestes voldsomme oprør er et af mange udtryk for uviljen mod ham. Hans midtsøgende politik er genstand for foragt både fra en voksende højrefløj og en skrantende venstrefløj. Forhenværende og nuværende militærfolk skriver anonyme læserbreve, hvor de taler om, at landet befinder sig på randen af en borgerkrig, og at de er villige til at stille deres ekspertise til rådighed for dem, der vil gøre noget ved sagen.
Man er ved at nærme sig ”glasloftet” med ca. 50% vaccinerede. Men det går trægt med at vaccinere resten. Man stoler ikke på de bestemmende klasser
Det er den sociale uro i indvandrerkvartererne, de relativt mange terrorangreb og i det hele taget negative konsekvenser af indvandringen, de sigter til.
Tilliden til alle slags autoriteter findes kun i beskedent omfang.
En undersøgelse foretaget her i juni af CEVIPOF, et institut for statskundskab, fastslår, at de samme, som synes, det er omsonst at stemme ved valgene, også er imod at lade sig vaccinere mod COVID-19. Man er ved at nærme sig ”glasloftet” med ca. 50% vaccinerede. Men det går trægt med at vaccinere resten. Man stoler ikke på de bestemmende klasser.
Frankrig har det skidt i disse år. Spørgsmålet lige nu er, om befolkningen også i anden valgrunde vil ”straffe” politikerne ved at holde sig væk fra stemmeboksene. Man kan håbe, at et skilt, jeg så på en tegning forleden, vil mane til besindighed og eftertanke:
”Den dag, hvor det at stemme ikke længere er en ret…..vil vi savne den tid, da det var en pligt” , stod der. Måske franskmændene ikke har forstået, hvor skrøbeligt og kostbart et frit politisk demokrati er.
LÆS FLERE ANALYSER OM OG FRA FRANKRIG HER
Topillustration: Frankrigs demokrati er i krise. Det lover ikke godt for præsidentvalget om et år, skriver Dan Tschernia. Foto fra regionalvalget: TheMayor.EU – the European Portal for Cities and Citizens
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
