TEATER // ANMELDELSE – Hvis nogen skulle have været i tvivl undervejs, så bliver det slået fast i finalen med ”Gi’ mig Danmark tilbage”, hvor hele salen står op. Det er og bliver Natasja, der er stjernen i musikforestillingen med hendes navn. Alt andet er bare staffage.
Andre producenter overtager gladelig Det Kongelige Teaters scener uden for sæsonen. Musicalen Margrethe passer naturligvis godt til forgyldninger og basunengle på Gamle Scene, mens det er en lidt mere tvivlsom ære for Natasja at indtage Operaen. Altså bortset fra at min ledsager svor, at der var en mærkbar em af hash i anden akt.
Der er faktisk et lille hib til placeringen i handlingen, hvor den unge Natasja er på Fristaden – på Operaen. Og tilføjer: ”Den rigtige, altså”.
Allerede fra start præsenterer de tre Natasja’er pointen med forestillingen: Hovedpersonen blev født i 1974, og handlingen udspiller sig, før alle det seneste årtis forskellige hashtags satte en mere woke dagsorden. Det handler om en frontløber, hvis liv og musik har været med til at skabe vores forståelse af verden.
Det er forestillingens egentlige problem. Den er en helgenkåring
Men som min 31-årige ledsager også bemærkede: Man føler sig lidt gammel, når ens tidlige ungdomsminder pludselig bliver emne for en – temmelig nostalgisk – musicalskildring. Det var dengang.
Helgenkåringen af Natasja
Det er forestillingens egentlige problem. Den er en helgenkåring.
Der er slet ingen tvivl om, at Natasjas sange lever, og lysten til at rejse sig op og danse opstår løbende, indtil den bliver uimodståelig i finalen, og Operaen forvandles til en kogende koncertsal. Det kunne let være blevet en teaterkoncert, hvor nogle af Natasjas mindre kendte sange også kunne have fået plads. Frem for en musical – eller musikforestilling, som det ret beset kaldes, selv om distinktionen kan være svær at se.
Narrativet er klart nok. Den talentfulde unge pige, der ikke følger reglerne. Som ikke vil modelleres i hitmaskinen. Som invalideres i en rideulykke som jockey, men kommer op på hesten igen – bogstavelig talt – og vinder et derby i Khartoum i Sudan. Hendes fars hjemland.
En ung kvinde, som ubesværet balancerer mellem forskellige kulturer, genrer og sprog og altså mestrer flere professioner.
Og så kommer anerkendelsen, produktionen af nogle af hendes største hits og hendes død på Jamaica, inden de blev udgivet.
Nostalgi og den ægte vare
Alligevel bliver det den bløde mellemvare mellem Natasjas egne sange. Den nyskrevne musik lever heller ikke op til hendes. Til gengæld leverer ikke mindst Feven Gelen og Cisilia Ismailova fremragende reggae-hiphop-dancehall som to af hendes sceneinkarnationer.
Der er selvfølgelig en smuk poesi i, at Natasjas skolekammerat, kollega og producer, Pharfar, også er på scenen, og at vi selvfølgelig lige får Bistok Røgsystems ”Cigar”, hvor hun sprang ud med en dansksproget tekst, der pegede frem mod hendes senere hits.
Det er fedt, at pigen fra Bryggen rykker ind på etablissementets fornemste scene
Og ja, dans, musik, sang for alle pengene samt et pudsigt mellemspil med Caroline Henderson på sit modersmål, svensk. Hendes talent kunne godt have fået mere at arbejde med i forestillingen.
Du behøver kun én grund for at se Natasja
Først og sidst er der titelpersonen selv. Vi kommer for at høre hendes sange. Vi kommer heldigvis også til at opleve hendes energi, for på det punkt leverer musicalen. Sceneinkarnationerne med betegnelserne Grøn, Gul og Rød (en reference til rastafari og reggae) giver den gas.
Og fuck ja, hvor ville man egentlig gerne være en af dem, der ærligt kunne sige, at de havde set og hørt Natasja selv på scenen.
Hvilket fører tilbage til spørgsmålet, om ikke en teaterkoncert havde været et bedre og mere interessant format. Natasjas sange demonstrerer i sig selv hendes talent. Det behøver vi ikke få illustreret i hendes sejr i et rap battle. Eller for den sags skyld i jamaicanske kunstneres anerkendelse af hende.
Når musikken spiller, er musikforestillingen Natasja en fed oplevelse. Også fedt at pigen fra Bryggen er rykket ind i establishmentets hellige haller. Men måske havde den været endnu federe på Operaen … den rigtige, altså.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
